Folk udskrives simpelthen ofte til gaden i en uforsvarlig sundhedstilstand

Sidste nyt

 

Frem til vores kommende seminar på Bremen Teater d. 30. oktober “Når nøden er størst – er hjælpen?”, bringer vi en række interviews med vores paneldeltagere. I denne uge bringer vi et interview med paneldeltager og leder af Omsorgscenter Thorsgade, Thomas Mølgaard Andersen.

 

Vi skal indledningsvis tale lidt om, hvem du er og din baggrund?

 

Jeg arbejder som projektleder i Omsorgscenter Thorsgade, som tilbyder hjemløse en mulighed for at få omsorg efter udskrivning fra hospitalet. Man er på hospitalerne blevet rigtig gode til at behandle hurtigt og det kræver, at borgerne i tiden efter kan drage omsorg for sig selv. Men for gruppen af hjemløse og socialt udsatte er selvpleje vanskeligt at tage hånd om. Derfor tilbyder vi 2 ugers ophold med omsorg, pleje og mad tre gange om dagen. Vi tilbyder ingen behandling, men vejleder i for eksempel sundhedsfaglige spørgsmål.

 

Ser du konkret i dit arbejde, at der er ulighed i sundhed?

 

Det må man sige, at jeg gør. Vores behandlersystem er positivt for folk, som har et netværk, altså for 98 pct. af befolkningen. Men for de, som har et spinkelt netværk, er der ulighed, der slår igennem i denne her udvikling. Folk udskrives simpelthen ofte til gaden i en uforsvarlig sundhedstilstand og hvis de både er dårlige til at tage vare på sig selv og heller ikke har noget netværk, så er de meget mere udsatte end før, de blev behandlet.

 

Har du et par konkrete eksempler på det?

 

Ja, det kan dreje sig om for eksempel den blinde kvinde, der blev hjemløs efter konfrontation med udlejer. Hun indlægges kortvarigt på hospitalet og henvises hertil, da hun ikke har andre steder at opholde sig. Det er helt tydeligt, at hun ikke kan klare sig på gaden. Det kan også være den hjemløse stofmisbruger med både hepatitis og HIV diagnose, som er meget afkræftet og konfus og som har meget lidt overblik over sin egen sundhedstilstand og pleje/hvilebehov.
Med baggrund i seminarets overordnede tema – ulighed i sundhed – hvad er da, i din optik, det største problem? Og hvad er den største udfordring at få løst – set fra din stol?

 

Vi har nogle folk, som har massive sociale problemer, som har mange diagnoser, som har misbrug osv. At de i situationen efter et behandlingsforløb på hospitalerne er endnu mere svækket og udsatte, end de er til daglig, det er et stort problem, som vi med vores alternative tilbud forsøger at afhjælpe.

 

Hvad tænker du om, at I på denne måde laver et parallelsystem til de offentlige sundhedstilbud?

 

De her hjemløse og misbrugere passer ikke rigtig ind i den måde, man har indrettet hospitalsverdenen på – og hvis man ikke skal til at kaste en masse penge efter at indrette systemet efter en relativt lille gruppe – så giver det mening at lave alternative løsninger, som vores, hvor man kan imødekomme de udsattes specifikke behov. Vi kan give omsorg på en helt anden måde, fordi vi har frivillige, der ikke er underlagt sundhedsfaglige krav. De er der, fordi de har lyst og de kommer derfor med en anden relation.

 

Hvilke budskaber er vigtige for dig at komme ud med på seminaret?

 

Hovedbudskabet er, at det er en god generel udvikling at få behandlet folk hurtigt, men det rammer også nogle negativt – nemlig de, som vi tager vare på i vores omsorgscenter. Jeg vil derfor præsentere vores projekt, som en mulig løsning på den negative konsekvens. Det er det ene budskab. Det andet er, at der er et behov for finansiering til alternative tilbud, når nu det offentlige sundhedssystem er indrettet således, at en gruppe mennesker falder igennem.

 

Mener du, at det så er det offentlige, der skal finansiere, for eksempel sådan et tilbud som jeres?

 

Fordi det offentlige jo har et ansvar for at sikre lige sundhed – så kunne man da diskutere, om ikke det så er rimeligt, at det netop er kommuner og regioner, der finansiere det ja.

 

Hvad er din egen forventning til hjælp, hvis du en dag selv skulle stå og få brug for den?

 

Jeg forventer først og fremmest noget af mine medborgere – at de gør noget for mig, hvis jeg ligger og raller på jorden midt på gaden. Og så har jeg tillid til, at de, der bliver ringet til, hellere kommer én gang for meget end én gang for lidt.

 

Hvad håber du, at seminaret kan bidrage til?

 

Der sidder politikere med i panelet og jeg håber derfor, at vi kan få en fælles forståelse af, at der er en gruppe her, som har behov for nogle specifikke løsninger. Og så, at vi kan få diskuteret løsninger, der måske ligger før behandlingen på hospitalerne. Vi ved, at socialsygeplejerskerne er gode brobyggere mellem systemet og den udsatte borger – de gør en stor forskel for borgeren. Kunne vi tænke dem mere ind i de offentlige sundhedsydelser, end vi gør i dag?

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element