Folkets og frihedens arkitekt

Sidste nyt

Han har tegnet byer svævende ovenpå byer og haver dyrket ovenpå haver i grønne skyskrabere – lang tid før det blev moderne at tale om urban gardening. Han så affald som en ressource før alle andre begyndte at tale om bæredygtighed, og det er også ham, der har talt først og mest om mobile og selvbyggede boliger. Mange af hans ideer er først blevet set som vanvittige utopier, for så senere at blive realiseret af andre arkitekter. Men Yona Friedman har det med sine ideer som med sine huse. Han er kun glad, hvis de bliver brugt.

Vi har opgivet at tage interviewet over telefonen, for han hører ikke så godt, og da jeg (desværre) ikke har mulighed for at komme forbi Paris, bliver vi enige om at skrive til hinanden. Jeg sender mine spørgsmål i en mail og får fotos tilbage af linjeret papir med hans håndskrevne svar. Han bruger kun versaler, og trods hans fremskredne alder er skriften harmonisk og skarp.

Boliger som alle kan bygge og flytte
På spørgsmålet om, hvad han mener er vigtigst, når man bygger mobile boliger, svarer han, at det er folket. Han skriver om folkets arkitektur og om teknikker, der er simple nok til at alle kan bruge dem. På samme måde som alle kan bruge en ske eller flytte en stol. Og på samme måde, som vi kan flytte en stol, så skal vi frit kunne flytte vores bolig og boligens enkelte rum. På den måde kan vi tilpasse os klima, naturkatastrofer og krig.

Yona Friedmans ideer er netop vokset ud af anden verdenskrig, hvor han sluttede sig til modstandsbevægelsen under nazisternes besættelse af Budapest. Her oplevede han først og fremmest byen som en redskab til overlevelse, og det var de erfaringer, der gjorde det klart for ham, at vores byer og boliger skal være fleksible og tilpasningsdygtige, så vi, på samme måde som andre dyr, kan indordne os under naturen, i stedet for at betvinge den, som vi gør nu.

Derfor mener han også, at byggeriet skal lægges ud til folket fremfor byplanlæggere, politikere og arkitekter, og på spørgsmålet om det ikke vil ende i kaos, svarer han nej. Ifølge Friedman skaber det ejerskab at bygge sin egen bolig og så er vi overraskende gode til at organisere os. Han bruger stranden som eksempel på et sted, som vi på kort tid kan forvandle til små samfund, og minder om, at mange byer er vokset vilkårligt frem uden byplanlæggere og arkitekter.

Vi har bygget for meget uden at have boliger nok
Friedman prøver at adressere de problemer, som er opstået ved at vi har overbebygget jorden uden at have boliger nok til alle, og han mener, at vi har misforstået arkitekturens funktion, som ikke så meget bør handle om bygninger, som om at administrere rum. Det er det, han prøver ved at skabe strukturer, der er så fleksible, at mennesker i alle dele af verden kan skabe mobile boliger, der møder deres behov.

Hvis han har ret har han en del af løsningerne på klimakrisen, flygtningekrisen og på hjemløshed, og hvem ved? Måske bliver der flere og flere der lytter.

 

Yona Friedman er født i Budapest i 1923 og rejste i 1945 til Israel, hvor han studerede og boede i næsten ti år indtil han slog sig ned i Paris, hvor han bor i dag.

Friedman er mest kendt for sit projekt Ville Spatiale, der er et svævende byrum, der er konstrueret, så folk kan bygge deres egne boliger.

Der er udgivet mere end fyrre bøger om Friedman, der har blandt andet modtaget Rul of Honour for Habitat fra FN og Blueprint Magazine Award.

 

Yona Friedman, Ville spatiale, 1959–60

 

Margit Ernst
me@udenfor.dk

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element