Gadeplansarbejde

Hver dag, aften eller nat går projekt UDENFORs gadeplansmedarbejdere på gaden. Her observerer de byrummet, opsøger de mest udsatte hjemløse, stiller sig til rådighed og tilbyder en relation og eventuelt brobygning til relevante tilbud. Tid, tålmodighed og timing er omdrejningspunkterne i indsatsen, som til enhver tid tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov for hjælp, støtte og omsorg.

st_smal

Målgruppen i projekt UDENFORs gadeplansarbejde er mennesker, der udover hjemløshed kæmper med flere komplekse og sammensatte problemer; mennesker som lever ude på gaden og ikke modtager den støtte, de åbenlyst har behov for og ret til.

 

Opsøgende gadeplansarbejde
projekt UDENFORs udgangspunkt, i forhold til at opsøge og skabe kontakt til målgruppen af hjemløse, hviler først og fremmest på en forestilling om, at de hjemløse, som alle andre, har et ønske om at leve så godt et liv, som det er muligt under de givne omstændigheder. På den anden side har vi en holdning til, at der er måder at leve på, som ikke er værdige og som kræver at nogle forholder sig til det liv, der leves og de betingelser, det leves på. Endelig mener vi, at den sociale kontakt altid er et centralt ønske og behov hos alle mennesker.

At få kendskab til mennesker, der, som projekt UDENFORs målgruppe, lever eller opholder sig på gaden fordrer synlighed og tilgængelighed. Derfor foregår projekt UDENFORs gadeplansarbejde på gaden blandt målgruppen og handler i første omgang om at være opsøgende ved at være til stede i byens rum, observere, kigge efter opholdspladser, sovesteder og enkeltpersoner, hvis adfærd vi finder bekymrende.

Møder vi en borger, der har brug for hjælp, eller er vi blevet kontaktet direkte af privat personer, forretningsdrivende, familiemedlemmer etc. vedrørende en hjemløs person med en bekymrende adfærd, fortsætter arbejdet hen imod at skabe kontakt.

At skabe kontakt kan være en langvarig proces og lykkes langt fra altid i første forsøg. projekt UDENFORs gadeplansmedarbejdere respekterer til enhver tid en afvisning, men kommer altid igen, da en afvisning sammen med andre indikatorer i projekt UDENFORs optik, lige så meget er en indikation på, at den enkelte netop er projekt UDENFORs målgruppe.

I et første kontaktforsøg vil gadeplansmedarbejderen typisk starte med at gøre opmærksom på sig selv ved eksempelvis at sætte sig i nærheden af den hjemløse på for eksempel en bænk, på biblioteket, i toget eller andre offentlige steder. Siden forsøger gadeplansmedarbejderen sig med at tage direkte kontakt, måske ved hjælp af et tilbud om en kop kaffe, en sandwich eller en cigaret. Ofte giver dette anledning til snakke, der siden giver grundlag for at lære hinanden at kende og ikke mindst giver gadeplansmedarbejderen indsigt i den hjemløse og hans eller hendes synspunkter, drømme og problemer.

Gennem de kontinuerlige møder på bænke, i parker eller på caféer, opbygges en så tillidsfuld relation, at vi kan danne os et så nuanceret billede af det menneske, vi har med at gøre, at vi, i samarbejde med den hjemløse, kan træde til med en individuel tilrettelagt indsats – den mere udgående del af gadeplansarbejdet.

personer_smal

 

Udgående gadeplansarbejde
I det udgående gadeplansarbejde ændrer gadeplansindsatsen karakter og handler overordnet set om at arbejde videre med at skabe en tillidsfuld relation til den enkelte og få etableret den rigtige hjælp, hvilket som oftest starter med at tage udgangspunkt i de mere umiddelbare behov. Det kan være at hjælpe med tøj, mad fra Den Mobile Café, en sovepose eller et telt.

Efterhånden som relationen udvikler sig, dannes der grobund for brobygning mellem den hjemløse og de mere etablerede hjælpeforanstaltninger, som for eksempel herberger, kommuner eller sundhedssystemet.

En målrettet indsats begynder således at tegne sig og brobygningsarbejdet kan omhandle alt lige fra hjælp til forsørgelsesgrundlag, ansøgning om pas eller sygesikringsbevis, hjælp til et midlertidigt opholdssted, ansøgning om bolig eller hjælp til en god hjemrejse til oprindelseslandet.

Med tiden, når den rette hjælp er godt etableret og den hjemløses situation er stabiliseret, holder projekt UDENFOR sig  mere og mere på sidelinjen.

Men grundet, at de forhold, der i sin tid var med til at udstøde den enkelte, let opstår igen, sørger projekt UDENFOR stadigvæk for at vedligeholde kontakten og udvise støtte og omsorg i det omfang, den enkelte har behov.

Konkret kan det for eksempel handle om at sikre et dagligt måltid mad fra Den Mobile Café, en jævnlig kontakt med en af projekt UDENFORs frivillige besøgsvenner, eller en gadeplansmedarbejder, så simple konfliktforhold ikke får lov til at udvikle sig og den enkelte mister sit forsørgelsesgrundlag, sin plads på forsorgshjemmet, sit arbejde, sin nyerhvervede bolig eller andet, der kan bringe den enkelte tilbage i en særlig udsat position.


I takt med tidens konjunkturer og strukturer ændrer projekt UDENFORs målgruppe sig hele tiden. Og projekt UDENFORs opgave er ikke, og må aldrig blive, at udføre varigt og etableret socialt arbejde. Derimod arbejder projekt UDENFOR aktivt og bevidst med at gå foran og eksperimentere med nye initiativer, som forhåbentlig på sigt kan overtages af andre aktører. Under fanen “gadeplansarbejde” kan du læse om projekt UDENFORs nuværende ad-hoc projekter.

ARTIKLER

Informationsmøde

Vil du høre mere om projekt UDENFORs arbejde og blive klogere på hjemløshed? Så kom til gratis informationsmøde d. 6. september kl. 10 - 12.
Læs mere her.

Tilmeld dig her

Kom og giv dit besyv med, når hjemløse kvinder fortæller om den hjælp, de efterspørger, og hør og debattér resultaterne af projekt UDENFORs forskningsprojekt om kvinders hjemløshed i Danmark.

projekt UDENFOR inviterer til seminar med oplæg og debat om hjemløse kvinders forhold

Seminaret finder sted d. 30 august. Du kan finde invitation, program og tilmeldings-oplysninger her på siden i slutningen af juni.
Læs mere her

Grundloven gælder også for hjemløse

Den igangværende indskrænkning af hjemløses rettigheder tegner omridset af en udvikling, som i værste fald kan føre til, at Grundloven gælder for nogle, men ikke for alle. Hvis det sker, så er vi på vej mod et samfund, hvor sammenhængskraften smuldrer, fordi nogle grupper af borgere oplever, at de bliver ringeagtet, sat udenfor og uretfærdigt behandlet.

projekt UDENFOR i socialstyrelsens arbejdsgruppe om bekæmpelse af hjemløshed

projekt UDENFOR er inviteret med i den arbejdsgruppe om bekæmpelse af hjemløshed, som er nedsat af Socialstyrelsen. Det vil være godt om denne opgave fører til færre hjemløse og til et bedre liv for de, der stadig vil være hjemløse, på gaden og i herberger.

Vi skal dele viden om arbejdet med små og billige boliger

Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Niels Haldor Bertelsen, skriver om behovet for billige boliger, og om hvordan vi har brug for at dele viden og erfaringer med hinanden, for bedre at kunne mødet det behov.

Foto (af Ole Knudsen) fra projekt UDENFORs projekt "Byg UDENFOR", hvor hjemløse er med til at bygge deres egne små mobile boliger.

projekt UDENFORs årsberetning 2017 er ude nu

... i år som avis!
Find den her

Overser vi de ældre hjemløse?

Gruppen af ældre hjemløse er lille men stigende, og der er et klart et behov for at huske dem i forsøgene på at reducere antallet af hjemløse. Det kræver vilje, fagligt og politisk - og hvis det skal gøres på en menneskelig ordentlig måde - også mere viden om, hvad der fører ældre ud i hjemløshed, hvad de ældre hjemløse selv ønsker sig, og hvordan det kan tilbydes på en værdig måde.

De fleste danskere er trygge ved hjemløse

Rådet for Socialt Udsatte har også i 2017 bedt meningsmålingsinstituttet Epinion spørge til danskeres holdninger til socialt udsatte. Vi ser nærmere på nogle af de holdninger til hjemløse, som de danskere, der har bidraget til Epinions undersøgelse, har givet udtryk for.

Hvor ens skal vi være?

Det er et dilemma, at mange sociale indsatser tilsyneladende bliver udført ud fra den tankegang, at den socialt udsatte ’skal blive rask’. Medicinsk rationel tænkning er dominerende, og der er en udbredt opfattelse af socialt arbejde som en slags ingeniørkunst. Måske det virker for nogle, men denne medicin duer ikke til dem med de mest komplekse problemer. Læs mere i artiklen her og kig forbi Københavns Hovedbibliotek den 24.4. til en temaaften om normalitet arrangeret af projekt UDENFOR.

Tak for nu

"Efter 17 år i projekt UDENFOR, herunder de seneste seks som direktør, har jeg valgt at forlade projekt UDENFOR for at søge nye udfordringer"

besøg projekt UDENFOR på Københavns Hovedbibliotek

Projekt UDENFOR arrangerer tre temaaftener på Københavns Hovedbibliotek, som handler om, hvornår vi føler os indenfor, og hvornår vi føler os udenfor. Vi håber, at aftenerne kan rokke lidt ved vores måde at ordne verden i modsætninger. I dem indenfor og dem udenfor. I normalt og unormalt. I os og de andre.

Fælles om de hjemløse veteraner

De hjemløse veteraner udgør ca. 1% af alle hjemløse i Danmark. Det er et beskedent antal i omegnen af 60-70 personer, men når vi samtidig ved, at der i Danmark er ca. 32.000 veteraner og at ca. 10%  af dem, svarende til 3.200 personer, har eller får omfattende problemer efter hjemsendelsen, så kalder disse tal på en særlig bevågenhed. 

Fattige børn har udsigt til et voksenliv med fattigdom, sygdom og ensomhed

Forældrene til de fattige børn er kortuddannede, arbejdsløse, syge og bliver hele tiden fattigere som følge af lovstramninger, der blot marginaliserer dem yderligere. Disse forældre har i udtalt grad brug for hjælp. Hjælp til selv at komme på fode og hjælp til at sikre deres børn en tryg, sund og materiel god opvækst, som kan give dem mulighed for en bedre tilværelse end den, forældrene har haft.

Antropologen og gadeplansmedarbejderen - om køn og hjemløshed på kvindernes internationale kampdag

I anledning af kvindernes internationale kampdag, hvor køn og lighed er på dagsordenen verden over, har vi interviewet to medarbejdere i projekt UDENFOR om deres arbejde med kvinder, der kæmper med et liv på gaden.

Norge har nedbragt antallet af hjemløse – det kan vi også

I Norge har man reduceret antallet af personer, der lever som hjemløse fra 6.259 personer i 2012 til 3909 personer i 2016. Vi bør kunne gøre det samme.

Omfanget af hjemløshed vokser i Tyskland og England i en grad, hvor synet af hjemløse bliver så almindeligt, at det lader folk urørt. Der er vi ikke i Danmark. Lad os være glade for det. Men man behøver blot at se på tendenserne i arbejdsmarkedspolitikken og velfærdspolitikken for at få næret bekymringen for, at det kan gå den vej.

'...for der var ikke plads til dem i herberget’

Vores gadeplanskollegers daglige: ’Der er ikke plads til dem i herberget’, minder os hver gang om juleevangeliet, men kollegernes beretninger er hverken smukke eller fulde af håb, for de handler om de udenlandske hjemløse, der må tilbringe aftener og nætter på gaden, for nogles vedkommende fordi der ikke er plads til dem i de midlertidige nødherberger, som en række organisationer etablerer i København for den koldeste periode af vinteren.

FOLK KAN JO GODT REGNE UD DET ER KOLDT AT SOVE UDE I JANUAR – MEN DER ER OGSÅ EN MASSE DE IKKE KAN REGNE UD. HVORFOR BLIVER VI IKKE SPURGT OM DET?

"Der er mange misforståelser omkring hjemløshed, og mange af de misforståelser kommer fra medierne, der videregiver et meget stereotypt billede af hjemløse," siger Kåre, der bor på herberg efter at have levet på gaden i 3 år. projekt UDENFOR har mødt ham til en snak om medier og udsatte.

medierne skal have mindre fokus på personlige historier

"Jeg synes, at medierne er for fokuserede på de personlige og helt private fortællinger. De vil gerne have, at du krænger alting ud og sidder med følelserne helt udenpå, og de vil helst ikke tale om det mere generelle, som handler om de vilkår, som alle hjemløse kan blive ramt af," siger Råbin Bille, der lige kommet i bolig efter næsten tre år på gaden. Hun har været i kontakt med medierne flere gange i sin tid som hjemløs. Her fortæller hun, hvordan hun har oplevet det.

Mangfoldighed i medierne

"Der er brug for at tænke nyt og ændre vaner hos dem, som bestemmer, hvad medierne bringer, hvis vi skal rykke på den skæve kildebalance," sådan skriver Vibeke Borberg, docent og ph.d. i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I indlægget her giver hun et indblik i den manglende mangfoldighed i medierne.

projekt UDENFOR og Wolt er gået sammen om at samle ind til Den Mobile Café

Frem til jul har mad-appen Wolt og projekt UDENFOR indgået et samarbejde. På Wolt kan man nu donere et måltid mad til hjemløse borgere i Københavns gader.

Fra "forbrydersk og forsømt" til udsat og sårbar – om udsatte unges levevilkår i Danmark.

Ny rapport fra ROCKWOOL Fonden føjer et væsentligt bidrag til summen af viden om udsatte unge og deres levevilkår. Læs mere her.

forlaget UDENFOR udgiver to digtsamlinger – kom med til bogreception på Bogforum

forlaget UDENFOR udgiver to bøger med digte, værker og tekster af ni mennesker, der er eller har været ramt af hjemløshed. Bøgerne Fiasko og Dejlig deprimeret udkommer den 10. november, og det bliver fejret med bogreception kl. 16-18 på Bogforum, hvor forlaget har en stand udenfor. Kig forbi og læs mere om udgivelserne her.

Hjemløshed i et kønsperspektiv – et eksplorativt studie af hjemløse kvinder i Danmark

projekt UDENFOR har igangsat et forskningsprojekt om køns betydning for menneskers veje ind i, ud af og gennem hjemløshed. Projektet fokuserer på hjemløse kvinder. Læs mere her.