Hjemløshed i et kønsperspektiv – et eksplorativt studie af hjemløse kvinder i Danmark

Sidste nyt

projekt UDENFOR har i oktober måned igangsat et forskningsprojekt om køns betydning for menneskers veje ind i, ud af og gennem hjemløshedssituationer i Danmark. Projektet fokuserer på hjemløse kvinder og skal kortlægge, diskutere samt bidrage til den eksisterende danske forskning i emnet. Målet er at få et stærkere kendskab til de kønsrelaterede vilkår og erfaringer for kvinder ramt af hjemløshed i det danske samfund samt at bidrage med nye perspektiver på denne gruppe. Derved håber vi på at kunne bidrage til projekt UDENFOR samt andre relevante aktørers overvejelser og indsatser i forhold til køn og kvinder i hjemløshed.

Ifølge den seneste nationale hjemløsetælling udgør kvinder 25% af de lidt over 6600 hjemløse borgere i Danmark (Benjaminsen 2017). Dette vidner om en stigning, idet andelen af hjemløse kvinder i tidligere kortlægninger har ligget på ca. 22% (Benjaminsen and Lauritzen 2015). Kvinder udgør dog stadig en minoritet blandt hjemløse, hvilket ligeledes er et forhold, som går igen i registreringer af udsatte befolkningsgrupper i samfundet, hvor mænd er overrepræsenteret (Rådet for Socialt Udsatte 2016; Brandt 2010). Denne kønsforskel peger umiddelbart på kvinders evner til at værne sig mod eller undslippe sårbare livssituationer, men vi ved meget lidt om den kvalitative virkelighed bag disse tal. Ikke mindst på hjemløseområdet. Mens der i Danmark i 1990erne var et let øget fokus på betydning af køn og på kvinder i hjemløshed (Koch-Nielsen et al. 2000; Kristensen 1994; Järvinen 1993; Schütten & Hvidtfeldt 1992), er mængden af hjemløsestudier med et kvinde- eller kønsperspektiv i dag meget begrænset. Det er på denne baggrund, at projekt UDENFORs forskningsprojekt udfolder sig.

I en mandligt domineret hjemløsearena kan manglen på kønsperspektiv og -indsigt blandt politiske beslutningstagere og praktikere bl.a. betyde, at de traditionelt “kønsneutrale” indsatser Danmark i høj grad formes efter mænds ønsker og behov, eller at kønsstereotyper får lov at dominere fortolkningsrammerne i hjælpeapparatet. Dette kan bl.a. resultere i, at kvinder føler sig utrygge eller oplever at blive marginaliseret yderligere og derfor undlader at komme i forskellige hjemløsetilbud. Nyere forskning på tværs af Europa peger netop på, at serviceydelser til hjemløse kvinder generelt mangler et integreret kønsperspektiv (Mayock and Bretherton 2016). Dertil er det blevet fremhævet, at nogle tilbud opererer ud fra et billede af hjemløse kvinder som personer, der skal hjælpes og ”fixes”, hvorfor de kan ende med at befæste kvinderne som ofre og stigmatisere dem yderligere (Löfstrand and Quilgars 2016; Breivik et al. 2008).

Så mens der altså er behov for øget opmærksom på kvinder (og på køn, kønsidentitet og seksualitet generelt) på hjemløseområdet, må vi samtidig være varsomme med, hvordan vi gør hjemløshed blandt kvinder mere synlig.

Væk fra offer-diskursen
Projektet ’Hjemløshed i et kønsperspektiv’ tager form i to forløb. Først foretages et litteraturstudie, der skal kortlægge eksisterende publikationer om kvinder og hjemløshed i Danmark. I forlængelse af litteraturstudiet vil vi udføre en kvalitativ undersøgelse blandt og med hjemløse kvinder i København og andre danske byer. Denne undersøgelse skal afprøve og evt. nuancere de pointer, som vi finder i litteraturstudiet, men også bringe nye analyser i spil. Når hjemløse kvinder omtales i dansk og international forskning, sker det tit med et stærkt fokus på kvindernes generelle udsathed og ekstreme sårbarhed på gaden med henvisninger til eksempelvis risikoen for vold, voldtægt og eller “overlevelses-prostitution” (Jasinski et al. 2010; Järvinen 1993; Rådet for Socialt Udsatte 2016). Dette er et vigtigt men også meget dominerende fokus, som i fremstillingen risikerer at udviske andre centrale forhold i kvindernes liv. En ambition i dette projekt er derfor at udbrede perspektivet på kvinderne ved at inddrage nye tematikker for at nuancere forståelsen af deres situation og handlen. Uden at glemme eller underkende den reelle sårbarhed vil vi især rette opmærksomhed mod strategier og ressourcer, ved f.eks. at se på kvindernes praktisering af sociale relationer samt hvordan de bevæger sig i og bruger det urbane og offentlige rum.

Vores tilgang til de hjemløse kvinder bærer præg af, at vi ser dem som aktører i eget liv, der tænker og handler mens de påvirkes af ydre, samfundsmæssige strømninger og strukturer.

Projektets afsluttes i juli 2018 med en rapport, som er rettet mod fagpersoner og politiske beslutningstagere på hjemløseområdet. Dertil vil projektets væsentligste fund blive formidlet i 1-2 avisartikler eller bidrag til fagblade, som kan medvirke til at skabe samfundsmæssig debat om kvinder, køn og hjemløshed

Følg projektets udvikling på projekt UDENFORs Facebook-side eller Instagram-profil. Og del gerne erfaringer eller stil et spørgsmål med hashtagget #kvinderudenfor

Projektet er finansieret med midler fra Helsefonden og OAK Foundation Denmark.

Projektet udføres af antropolog Anne-Sofie Maini-Thorsen (awt@udenfor.dk) med deltagelse af Preben Brandt, dr.med. og stifter af projekt UDENFOR.

Litteratur
Benjaminsen, Lars. 2017. “Hjemløshed I Danmark 2017. National Kortlægning.” Købnehavn.
Benjaminsen, Lars, and Heidi Hesselberg Lauritzen. 2015. “Hjemløshed I Danmark 2015. National Kortlægning.” København.
Brandt, Preben. 2010. “Social Udsatte Og Udstødte I et Kønsperspektiv.” STOF 15.
Breivik, Jan Kåre, Kari Ludvigsen, Bodil Ravneberg, and Arnhild Taksdal. 2008. “Respektabel Hjemløshet? Kjønnede Erfaringer Fra Samfunnets Randssone.” Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid 5 (3):237–46.
Jasinski, Jana L., Jennifer K. Wesely, James D. Wright, and Elizabeth E. Mustaine. 2010. Hard Lives, Mean Streets: Violence in the Lives of Homeless Women. Boston: Northeastern University Press.
Järvinen, Margaretha. 1993. De Nye Hjemløse: Kvinder, Fattigdom Og Vold. Holte: Forlaget SOCPOL.
Koch-Nielsen, Inger, Anders Munk, Mette Raun, and Tobias Børner Stax. 2000. “Women and Homelessness. National Report for FEANTSA 1999. Denmark.”
Kristensen, Catharina Juul. 1994. Nye Fattige: Unge Hjemløse Kvinder I København. København: Forlaget Sociologi.
Löfstrand, Cecilia Hansen, and Deborah Quilgars. 2016. “Cultural Images and Definitions of Homeless Women: Implications for Policy and Practice at the European Level.” In Women’s Homelessness in Europe, edited by Paula Mayock and Joanne Bretherton. London: Palgrave Macmillan.
Mayock, Paula, and Joanne Bretherton, eds. 2016. Women’s Homelessness in Europe. London: Palgrave Macmillan.
Rådet for Socialt Udsatte. 2016. “Kvinder I Social Udsathed. En Undersøgelse Af Socialt Udsatte Kvinders Livssituation, Problemer, Ressourcer Og Behov.” Rønne.
Schütten, Birgitte, and Kirsten Hvidtfeldt. 1992. “Rapport Om Seminar Om Hjemløse Kvinder.” København.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element