Hjemløsestrategien – Hvad nu? Del 4: Hvad med frivilligheden og hjemløsestrategien?

Sidste nyt

Frivillige organisationer og frivillige tilbud er nævnt færre end 15 gange i den afsluttende rapport om hjemløsestrategien, og frivilligt socialt arbejde – i den betydning at arbejdet udføres ulønnet – nævnes færre end fem gange. De fleste gange nævnes de, som i dette tilfælde, ud fra en samarbejdsproblematik:

 

”Projektet pointerer, at der er udfordringer med at få et samarbejde mellem en frivillig forening og en kommune til at gå op i en højere enhed. Om end der er en samarbejdsaftale, så er kontinuerlig forventningsafstemning samt muligheden for at revurdere tiltag nødvendig.”

Det er, som om man i opdraget til strategien har glemt, at en meget væsentlig del af det sociale arbejde inden for hjemløshedsområdet udføres af frivillige organisationer, og at der til disse er knyttet såvel ganske mange lønnede professionelle og mindst lige så mange ulønnede frivillige. Og derfor har man så også i tilrettelæggelsen og evalueringen af strategien overset dette forhold.

Selvfølgelig er det de offentlige myndigheder, der har ansvaret for de sociale indsatser, staten i forhold til lovgivningen og kommunerne – og regionerne i et beskedent omfang – i forhold til udførelsen.
Det er jo også langt hen ad vejen staten og kommunerne, der finansiere de frivillige organisationer og de samme myndigheder, der udfører kontrol med arbejdet. Derfor kan man sige, at det giver god mening at hjemløsestrategien henvender sig til det offentlige. Men derfor behøver det ikke at være hensigtsmæssigt at overse indsatserne i de frivillige organisationer, eller at glemme det omfattende arbejde, der udføres af frivillige.
De frivillige organisationer og de frivillige er ansvarlig for en stor del af botilbuddene til længerevarende ophold og mindst halvdelen af herbergerne og forsorgshjemmene. De er samtidig ansvarlige for langt de fleste varmestuer og natherberger og en væsentlig del af de udgående og opsøgende tjenester. Endvidere er ansvarlige for de fleste rådgivningstilbud, og velsagtens alle genbrugsbutikker og for hvad der nu ellers findes af forskellige større eller mindre tilbud, som indgår i det store netværk, der giver støtte, omsorg og resocialiserende foranstaltninger til mennesker, der er ved at glide ud i hjemløshed, er hjemløse eller er kommet ud af hjemløsheden.

Når nu denne side af arbejdet for at forandre hjemløse menneskers situation ikke nævnes, bliver jeg fristet til at spørge, om der kunne ligge en skjult hensigt gemt i hjemløsestrategien om at flytte alle disse forskellige frivillige organisationers indsatser over i kommunalt regi? Men jeg tror nu ikke, at det er hensigten, for der er mere end historiske grunde til, at det offentlige ikke har overtaget og ikke kan overtage de mange frivillige tilbud og selv drive dem videre. Flere af disse mange og meget varierede tilbud ligner og kunne sagtens være en del af den kommunale verden, selvom de er rundet af overvejende kirkelige organisationer og stadig er en del af disse organisationer.

Men der er anden årsag end det historiske. Jeg bemærker at ordet ’initiativer’ kun forekommer fire gange i rapporten og ordet ’innovation’ slet ikke bruges. Det kunne tænkes at skyldes, at man har valgt næsten at se bort fra, hvad der sker i den frivillige verden.

Bevares – der tages da nye initiativer i det offentlige. Men når jeg ser tilbage i tiden og ud over det aktuelle landskab, må jeg konstatere, at rigtig mange af de gode tilbud, der findes, er opstået på baggrund af ideer fra enkeltpersoner eller grupper af personer, der har haft noget på hjertet og set mangler i de offentlige sociale ydelser.

Nogle af de gode initiativer er så sidenhen overtaget af det offentlige, mens andre drives videre som frivillige organisationer. Men uanset hvad, sker det ofte, at de værdifulde holdninger og de særlige metoder i arbejdet, som danner grundlaget for de frivillige organisationers arbejde, bliver den del af det offentliges måde at arbejde på og dermed er berigende for det, der foregår i det offentlige system.

Langt størstedelen af finansieringen af de frivillige organisationer kommer fra offentlige kasser, såsom staten og især kommunerne, der med baggrund i samarbejdsaftaler og driftsoverenskomster betaler for de ydelser, de enten er forpligtet til at yde lovgivningsmæssigt eller finder værdifulde og støtter af forskellig vej, eksempelvis fra ’puljen til støtte til frivilligt socialt arbejde’. Men uanset finansieringen udføres det frivillige arbejde i organisationer med et særligt ideologisk grundlag og har selvstændige bestyrelser, der sikrer at organisationen holder fast i dette grundlag.

Det er vel relevant at spørge, om der er nogle, der kan forestille sig, at der kommer noget godt ud af at overse den frivillige indsats i en strategi, der både skal reducere antallet af mennesker, der er hjemløse og udvikle og afprøve de metoder, der kan bringe os hen mod målet?

Nogle af de mål, som ikke blev nået i strategiperioden, kunne være nået, hvis man havde lagt mere vægt på den rolle, de friville organisationer og de frivillige spiller, og i praksis havde inddraget dem i tilrettelæggelse af indsatserne og udvikling af metoderne. Det kan godt være, at samarbejdet mellem de offentlige og de frivillige organisationer er problematisk, men mødet mellem dem skaber også et vigtigt spændingsfelt, og dertil kommer at de to systemer skaber en mangfoldighed ved at supplere hinanden.

Bare dog strategien havde inddraget og evalueringsrapporten havde beskrevet de frivillige og deres organisationer som ligeværdige partnere og ikke som enten problematiske eller efterslæbende, som det kan læses i dette citat fra rapporten:
”I forhold til at sikre, at borgeren har en kontakt og et netværk, som han eller hun kan bruge efter CTI-indsatsens ophør, har flere kommuner gode erfaringer med at bruge kontaktpersoner fra frivillige tilbud.”
De frivillige organisationer og de, der giver noget af deres fritid til socialt arbejde, kan meget mere end det.

Preben Brandt, 10. oktober 2013

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element