Jeg har haft mange boliger, men der er ikke så mange steder jeg har følt mig hjemme

Sidste nyt

Sonny er født i et cirkus. Et sted hvor vi andre betaler for at blive hevet ud af virkeligheden og ind i en verden, der i nogle timer sætter os fri fra alt, hvad der holder os inde eller nede. Selv tyngdekraften. Men når Sonny fortæller mig om sine år som hjemløs, og tiden op til, så virker det mest som om hans kamp har handlet om at finde en vej ind i virkeligheden:

”Vi har jo den her virkelighed vi er nødt til at fylde ud, og det kan være svært at finde balancen når man er ude at stå på tæer i begge sidder. Jeg troede, jeg var ved at blive skør mens jeg prøvede at tune mig ind på verden. Jeg har altid bare villet være som alle andre, men uanset hvor jeg var, følte jeg mig skæv. Jeg har haft jobs som alt fra pizzamand til lastbilschauffør, sergent og friluftsvejleder og så har jeg læst på pædagogseminariet, men den vigtigste erfaring jeg har fået, det er, at jeg ikke er som alle andre.”

Vi sidder i græsset mellem projekt UDENFOR og Brabrand sø. Solen er for en gangs skyld denne sommer ikke nærig med varmen. Sonny har smidt sko og strømper og sidder med benene trukket op under sig.

Hvad har det betydet for dig, at du har haft svært ved at falde ind og føle dig som ”de andre”?

Jamen det har betydet, at jeg har flygtet fra mig selv, og hvis nogen har det så skidt, at de forsøger at flygte fra sig selv eller prøver at ødelægge sig selv, så nytter det ikke at straffe dem. Så skal vi hellere kigge på, hvad det er for et sted de flygter fra, og hvad kan vi gøre bedre. Vores stigmaer er vores forbedringspunkter.

Hvad skulle der til for at du kunne bryde med det som du oplever som dit stigma?

Hvis vi virkelig skal ændre noget kræver det, at der bliver lyttet, men folk har bare for travlt til at tage sig af hinanden. Vi har en slags kollektiv selvbenægtelse. Kan du huske hvordan det var at være barn og kigge på de voksne? Jeg synes godt nok, at de var meget fraværende og optaget af alt andet end det, der betyder noget, og det er jo blevet meget værre. Vi tror at tid er penge og løber så hurtigt af sted for at få så meget som muligt ud af den, men vi skal jo ikke være slaver af den. Hvad er der galt med bare at være her en gang i mellem?

Og du løber jo ikke efter tiden, men du siger du løber væk fra dig selv. Kan du selv gøre noget for ikke at flygte fra dig selv, som du siger?

Jeg tegner for at finde udtryk for alt det inden i og nogle gange ligger der flere timers refleksion forud for et billede.

Kan du prøve at beskrive de refleksioner? Altså hvad er det dine billeder udtrykker?

Jamen jeg tror på at vi er styret af underbevidstheden, så nogle gange ser jeg bare hvad der dukker op, og så kan jeg sidde i flere timer og reflektere over det, inden jeg tegner videre. Det er ret terapeutisk. Jeg har også tankemylder, og nogle gange skriver jeg mine tanker ned i stikord, og så er det mit udgangspunkt for at arbejde videre.

Ville det hjælpe på tankemylderet, hvis du fik en bolig?

Jeg har haft mange boliger, men der er ikke så mange steder jeg har følt mig hjemme. Når jeg får ro omkring mig begynder jeg at mærke uroen inde i mig selv.


Udsnit af nogle af Sonnys tegninger

Hvornår havde du sidst en bolig?

For to år siden i sommeren 15 var det sidste gang jeg havde mit eget. Jeg sover så mange steder og det er ikke særlig tit jeg vågner op og ved hvor jeg er henne. Jeg skal lige først orientere mig. Det er ligesom at være i felten, altså på øvelser, ikke? Hvor du vågner og tænker okay, der skete det her i går, og nu skal jeg det, og samtidig ved jeg ikke engang, hvad dag det er.

I dag er det tirsdag, solen hænger varm og hvid over os og selvom alle dage er hårde på gaden, så er det her ikke en af de værste; og måske når Sonny at komme indenfor inden kulden og mørket kommer om nogle måneder, for til september kan han begynde at bygge sin egen bolig og måske bliver det her han finder hjem. Jeg spørger ham, om han tror at det betyder noget, at han selv kan være med til at bygge.

Jeg tror, at det hjælper, at jeg selv kan sætte mit præg på min bolig, og at jeg er med i hele processen. Selv om det er fysisk arbejde, så tror jeg at det kan den have samme lidt terapeutiske effekt, som når jeg tegner. Jeg håber, at jeg kommer til at bygge et hus, jeg kan føle mig mere hjemme i.

Hvad drømmer du mere om?

At vi stoler mere på hinanden.

Kan du uddybe det?

Alt kommunikerer med hinanden. Vi kan måle det i hertz, så alt er egentlig bare musik, der manifesterer sig på forskellige måder, og det handler om, hvordan vi spiller, og jeg må da sige, at når jeg hører industriens march gå fremad med penge som deres gulerod, så er det sgu mere kattejammer end baggårdsrock, og vi bestemmer jo altså selv. Står vi alle sammen i en stor kvartet og spiller efter dirigenten, så bliver det sgu den samme melodi, der kører i loop. Hvad med at bryde det lidt op og lave nogle små jazz bands og ser, hvad det kan blive til, for så kan det skabe en energi, der ikke kan styres, men det vil vi ikke vi vil dirigeres efter eller styres men så styrer vi efter et mål i stedet for at se hvad vi kan skabe sammen og lade det vokse.

Det var jo på en måde din drøm for os alle sammen. Har du en drøm mere kun for dig selv?

Jeg håber bare snart der sker et eller andet. Jeg ved godt jeg kommer til at lande et sted på et tidspunkt. Jeg håber bare det er snart. Jeg er ved at være lidt træt. Jeg trænger til at være et sted, hvor jeg bare kan være mig selv.

Hvis du har spørgsmål til Byg UDENFOR eller projekt UDENFOR i Aarhus, så kan du fange faglig leder Gitte Aalbæk på ga@udenfor.dk.

Har du spørgsmål eller kommentarer til interviewet med Sonny, kan du fange Margit Ernst på me@udenfor.dk.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element