Klippekortet er netop udgået og alternativernes merudgifter skal betales af de svageste

Sidste nyt

At klippekortet er udgået medfører ikke blot en stor ekstraregning i forbindelse med køb af enkeltbilletter, som hjemløse og socialt udsatte i forvejen har svært ved at betale – klippekortets mulige alternativer, mobilklippekort og rejsekort, stiller også krav om både digitale færdigheder og besiddelsen af en telefon, kreditkort og en adresse.

I søndags d. 8. februar stoppede salget af de gamle, velkendte papklippekort og efter denne dato, er det således kun muligt at rejse på enkeltbilletter, rejsekort, mobile klippekort eller mobile billetter; Og det bekymrer direktør i hjemløseorganisationen projekt UDENFOR, Ninna Hoegh.

”Vi forudser desværre, at dette får skævvridende konsekvenser, da alternativerne til klippekortet enten øger rejseudgiften eller stiller krav til, at den enkelte rejsende har en mobiltelefon, smartphone, en adresse eller en bankkonto, hvilket de færreste hjemløse har,” påpeger Ninna Hoegh, der også frygter, at de hjemløse kommer til at drukne i den bøderegn, som klippekortets afskaffelse kan efterlade.

”Man kunne meget nemt forestille sig, at en udgiftsstigning, som de hjemløse ikke har pengene til at betale, sammen med de digitale udfordringer, de hjemløse oplever, kan have den konsekvens, at flere simpelthen må undlade at købe en billet.”

I projekt UDENFOR oplever gadeplansmedarbejderne ofte, at de må betale de hjemløses billetter via egen smartphone, da de ofte ikke selv ejer en smartphone. En tendens, der uden tvivl vil tage til i omfang, når nu det ikke længere er muligt at få fat i klippekortet fysisk.

projekt UDENFOR håber, at Movia vil overveje alternative, og realistiske, løsninger for hjemløse, ligesom der er taget hånd om turisterne med særlige rejsebilletter.

”Kunne man forestille sig for eksempel, at indføre en særlig billet til hjemløse, som både var mulig for dem at købe og betale,” foreslår Ninna Hoegh.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element