Mangfoldighed i medierne

Sidste nyt

Af Vibeke Borberg, docent og ph.d. i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

 

Socialt udsatte borgere er, ligesom mange andre befolkningsgrupper, underrepræsenteret i mediernes nyhedsdækning. En undersøgelse fra 2013 viser, at udsatteområdet ikke fylder særlig meget i medierne, og kun udgør mindre end 0,1 procent af det samlede antal nyhedsartikler, som indgik i undersøgelsen (Aske Kammer 2013).

Til gengæld har det stor effekt, når medierne dækker historier, hvor udsatte eller potentielt udsatte borgere er i centrum. Ifølge en undersøgelse fra 2012 medførte debatten om Dovne-Robert og Fattig-Carina, at fire ud af ti af skiftede holdning til kontanthjælpens størrelse (Troels Fage Hedegaard, 2012). Hver fjerde blev mere kritisk og syntes efterfølgende, at kontanthjælpen var for høj, mens hver sjette bevægede sig den anden vej og syntes, at den var for lav.

Mangfoldighed i medierne
Mediernes skildring af nyheder og større begivenheder skal helst reflektere den mangfoldighed i levevis og levevilkår, som samfundet består af. Dette er vigtigt, fordi medierne er en af vores hovedkilder til at opfatte og forstå samfundet og forholde os til den offentlige og politiske dagsorden. Derfor bør medierne i deres dækning af nyheder og andet aktualitetsstof tilstræbe at afspejle befolkningens sammensætning så repræsentativt som muligt.

På samme måde er formålet med mediestøtten ”at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat.”

Som led heri er mediernes brug af kilder af afgørende betydning. Dette skyldes, at det i vid udstrækning er information fra kilderne, som medierne baserer dækningen af en sag eller begivenhed på, og at det er kilderne, som kommer til orde i medierne. En bred repræsentation af kilder kan være med til at nuancere mediedækningen og medvirke til at undgå uheldige stereotyper og generaliseringer.

Men hvordan ser repræsentationen af forskellige befolkningsgrupper i mediernes brug af kilder egentlig ud?

Mediernes kilder
Der er mange undersøgelser, som fortæller os noget om, hvem mediernes kilder til nyheder og anden dækning af aktualitetsstoffet er. Disse undersøgelser viser, at det er ikke kun er socialt udsatte borgere, som er underrepræsenteret i medierne. Det gælder også en lang række andre befolkningsgrupper.

Selvom kvinder udgør halvdelen af befolkningen, er kun 25 % af mediernes kilder kvinder (Who Make the News, 2015). Denne andel har været nogenlunde konstant i mange år og varierer ikke meget fra medie til medie.

En anden befolkningsgruppe, som der underrepræsenteret i medierne, er borgere med anden etnisk baggrund. De udgør kun 4 % af mediernes kilder, men 12,3 % af befolkningen (Dem vi taler om, 2017). Kvinder med anden etnisk baggrund er tilmed dobbelt underrepræsenteret.

Endelig kan der være grund til at nævne handicappede borgere, som også er betydeligt underrepræsenterede i medierne. Det er kun 0,47 % af mediernes kilder, som kommer fra denne befolkningsgruppe, selvom de udgør 15,9 % af befolkningen (Dansk Handicapråd).

Når det kommer til mediernes debatstof, er balancen også skæv. Veluddannede står for mellem halvdelen og en tredjedel af debatstoffet i de trykte aviser, selvom det kun er 11 % af befolkningen, som har en akademisk uddannelse. Desuden er 70 % af forfatterne på debatindlæg i de store dagblade mænd (Cevia, 2017).

Dem vi taler om
Som om det ikke var nok, at kilderne i medierne ikke afspejler befolkningens sammensætning, bruges de underrepræsenterede befolkningsgrupper ofte som kilder til historier, der handler om deres egen befolkningsgruppe. Når medierne taler med en socialt udsat borger, er det ofte som led i dækningen af et spørgsmål om misbrug, fixerum, hjemløshed, fattigdom eller socialpolitiske initiativer. Og når en handicappet optræder som kilde, er det som regel i forbindelse med en historie på handicapområdet.

Det forekommer kun sjældent, at en socialt udsat eller handicappet borger optræder som kilde i en nyhedshistorie om, hvordan befolkningen forholder sig til emner som normeringen i daginstitutioner, skadelige dieselpartikler i luften, balancen mellem by og land, prisen på mobilabonnementer, kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet, indkøb af kampfly eller andre af de emner, som fylder meget i mediernes nyheds- og debatstof.

Vejen frem
Der er brug for at tænke nyt og ændre vaner hos dem, som bestemmer, hvad medierne bringer, og hvordan de gør det. Som reaktion på den skæve kildebalance har Politiken f.eks. vedtaget nye etiske retningslinjer, som skal sikre en bedre balance mellem dem, man læser om og befolkningens reelle sammensætning. Målet er i 2018 at nå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder som kilder.

Nogle medier kunne måske også have glæde af et samarbejde med Pluralisterne. Pluralisterne er en uafhængig forening, som efter svensk forbillede arbejder for at gøre det nemmere for medierne at få en bred kilderepræsentation. Det gør de ved at stille alternative kildelister på en lang række stofområder til rådighed for medierne.

Desuden giver mulighederne for at komme til orde uden om de etablerede medier på digitale og sociale medier de underrepræsenterede grupper en chance for selv at gøre opmærksom på, at de er lige så optaget af mange af de spørgsmål, som optager resten af befolkningen – og at de kan være med til at nuancere mediedækningen og bidrage til at undgå uheldige stereotyper og generaliseringer.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element