Med I-paden på gaden – Kurts kamp med NemID

Sidste nyt

For mange danskere volder det offentliges digitale tiltag ikke de store vanskeligheder. Mange ser ligefrem store fordele i de digitale muligheder – det giver frihed til at ordne praktiske gøremål, hvor og hvornår man vil. For gruppen af hjemløse og tidligere hjemløse erfarer vi dog, via vores aktuelle IT-projekt, at udfordringerne ofte er uoverkommelige; Det, der kunne ses som potentielle muligheder, giver ofte anledning til usikkerhed og bekymring, hvilket denne reportage om Kurt og hans kamp med NemID, blandt andet er et eksempel på.

 

En onsdag formiddag parkerer projekt UDENFORs gadeplansmedarbejder bilen i det forladte industriområde på Amager og går hen over marken, ned mod det hjem, som Kurt selv har bygget af diverse efterladte og overskydende materialer. Kurt selv befinder sig i sin ”have”, hvor han er i gang med at bygge et hønsehus til hønsene, som han har fået fra nogle i lokalområdet. Besøget hos Kurt er kommet i stand en aften i Den Mobile Café, hvor en frivillig i projekt UDENFOR taler med Kurt om hans kendskab til og brug af computer og IT. Hurtigt bliver det klart, at det ikke ligger Kurt helt fjernt og at han sågar har en bærbar computer. Det med NemID volder dog lidt problemer, hvilket får projekt UDENFORs gadeplansmedarbejder til at tage kontakt til Kurt for at aftale et besøg onsdag formiddag, så de kan snakke nærmere om problemerne med NemID.

 

De sætter sig i solen og Kurt fortæller om hønsene, de forskellige racer, hvor han har dem fra og hvordan de helst skal passes. Han viser og fortæller om sine forskellige byggeprojekter, blandt andet hønsehusene, men også det lille drivhus han er startet på. Der er tydeligvis mange andre ting end lige NemID, der tager Kurts tid og opmærksomhed. Det fremgår imidlertid, efter lidt spørgen ind fra gadeplansmedarbejderens side, at Kurt har problemer med at logge på, selvom han har aktiveret sit NemID. Han har flere gange selv prøvet at bestille et nyt NemID og har også aktiveret det på Borgerservice med det samme, han har fået det udleveret, men det fungerer ikke. Kurt selv har en idé om, at problemet omhandler, at de tidligere NemID’er han har fået udleveret ikke er blevet annulleret på trods af, at han har gjort opmærksom på det.

 

Det fornemmes, at Kurts tålmodighed og vilje til at få sit NemID til at fungere ikke er stor, men han ved samtidig godt, at det er noget med, ”at man helst skal have det”, som han udtrykker det. Det kan gadeplansmedarbejderen kun give ham ret i og fremhæver nogle af fordelene ved NemID, som for eksempel at kunne tjekke sin post digitalt i stedet for at skulle på posthuset eller have overblik over sine konti uden at skulle i banken. Kurt mener imidlertid ikke, det er noget problem og fremhæver, at han alligevel er inde i midtbyen flere gange om ugen og så ordner han det jo bare der – ”Jeg har tiden til det”, siger han. Gadeplansmedarbejderen gør opmærksom på, at det selvfølgelig er op til Kurt, om han vil have NemID, men at det kan være en fordel at få det til at fungere, så Kurt har muligheden for at bruge det, hvis han vil.

 

Ved næste møde foreslår gadeplansmedarbejderen, at de sammen kan prøver at logge på med NemID på Kurts bærbare computer og efter lidt snakken rundt om byggeprojekter og høns kommer Kurt ud med sin computer. Han prøver at logge på med sine koder og sidder klar med sit nøglekort – men efter at koderne er blevet indtastet, sker der ikke mere. Det er uklart, om det er koderne, den er gal med eller om det er hjemmesiden, der er problemer med. Sammen finder de et telefonnummer til support, som Kurt ringer op til. Han fortæller om sin problematik og supporten fortæller, at de vil sende ham en ny engangskode, der matcher hans nøglekort, så han ikke behøver et nyt. Det kan tage et par dage. De fortæller også, at han kan vælge at gå på Borgerservice og få et nyt nøglekort og på den måde starte forfra, som Kurt allerede har gjort flere gange.

 

Efter opkaldet melder Kurt ud, at han vil tjekke sin post om nogle dage, da han helst vil undgå at skulle på Borgerservice igen. Det er tydeligt, at Kurts tålmodighed er brugt op for i dag og de bliver enige om, at gadeplansmedarbejderen kigger forbi senere på ugen.

 

Kurt ringer til gadeplansmedarbejderen senere på ugen og siger, at der stadig ikke er kommet noget med posten, så de kan vente med at ses til næste uge.

 

Kurt ringer igen nogle dage efter til gadeplansmedarbejderen og siger, at han er blevet forhindret i at mødes. Han fortæller også, at der fortsat ikke er kommet noget med posten, så nu vil han alligevel gå på Borgerservice og bestille et nyt. Det vil han gøre senere samme dag. Kurt ringer senere på dagen og fortæller, at systemet på Borgerservice var gået ned, så det var ikke muligt at få et nyt. Kurt siger også, at han ikke længere gider prøve og at det er lige meget med det NemID. Gadeplansmedarbejderen gør opmærksom på, at hun forstår hans frustration og siger, at hun kigger forbi om et par dage, så de lige kan ses og få en snak.

 

Ved næste besøg gør Kurt det meget klart, at han ikke vil have noget med det NemID at gøre og nævner, at han er utryg ved, at det offentlige kan overvåge ham. Der tales længe om det med overvågning og IT-gadeplansmedarbejderen prøver at forklare idéen med NemID – at det skal fungere som en sikker form for digital kommunikation med det offentlige – ikke overvågning. På trods af snakken virker Kurts tanker om NemID fortsat ”paranoide” og han fortæller, at selvom det ikke er formålet, så er muligheden for, at de kan overvåge tilstede og det gør ham utryg. Derudover gør han også opmærksom på, at det offentlige heller ikke vil fortælle, hvis formålet er overvågning. ”Jeg vil hellere flytte ud af landet end at få det NemID,” konkluderer han. Han bryder sig ikke om, at det offentlige tvinger noget ned over hovedet på ham.

 

Sidst på dagen virker Kurt lidt mere fattet og udtrykker, at NemID måske er en mulighed, da det er et krav til mange ting. Han væver skiftevis mellem at afvise NemID og åbne op for muligheden.

 

Gadeplansmedarbejderen slutter af med at gøre det klart for Kurt, at han kan tænke nærmere over det og at hun fortsat gerne vil hjælpe, hvis han beslutter sig for, at det er en god idé for ham. De aftaler, at hun kigger forbi igen om to ugers tid.

 

Gadeplansmedarbejderen vælger bevidst at trække sig en smule og derfor først komme på besøg igen efter de to ugers tid. Kurt skal ikke føle sig presset og han skal vide, at det fuldt ud er hans egen beslutning, om han vil have NemID, men han skal kende sine muligheder og vide, at hjælpen er der for ham.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element