medierne skal have mindre fokus på personlige historier

Sidste nyt

Råbin Bille er 19 år og er lige kommet i bolig efter næsten tre år på gaden. Hun har været i kontakt med medierne flere gange i sin tid som hjemløs. Her fortæller hun, hvordan hun har oplevet det:

Jeg synes, at medierne er for fokuserede på de personlige og helt private fortællinger. De vil gerne have, at du krænger alting ud og sidder med følelserne helt udenpå, og de vil helst ikke tale om det mere generelle, som handler om de vilkår, som alle hjemløse kan blive ramt af. For eksempel er der mange hjemløse kvinder, der boller sig til et sted at sove, men den historie kan du ikke komme ud med, medmindre du vil tale om dine helt personlige oplevelser med det, og det afskrækker mange hjemløse. Jeg har for eksempel selv lige oplevet at blive kontaktet af en journalist, der gerne ville have mig ind i studiet for at tale om seksuelle overgreb, og det ville jeg gerne, men ikke med udgangspunkt i mine egne oplevelser, og så blev interviewet ikke til noget. Det sker tit.*

Hvad tænker du om det?

Jeg forstår godt, at det er nemmere at relatere til den personlige historie, men vi må kombinere det med statistik eller det lidt større billede for at vise, at det er et strukturelt problem og ikke blot én uheldig teenager ud af mange. Jeg har udkørt mig selv ved at åbne for meget op, og jeg må passe bedre på mig selv.

Er der andre barrierer i adgangen til medierne?

Det kræver økonomi. Det er svært at ringe tilbage til journalisten, hvis du ikke har et taletidskort. Det er svært at skrive et debatindlæg uden en computer, og så er det svært at takke ja til et interview, hvis du kun får betalt transport, og ikke har penge til mad. Et andet problem er sproget. Det er ikke alle hjemløse, der kan læse en artikel i Weekendavisen eller skrive et debatindlæg, der passer ind debatsektionen på Information, men det er alligevel vigtigt, at vi bliver hørt, fordi vi er ekspertvidner.

Kan du komme med et konkret eksempel?

I Aarhus har vi for eksempel fået de her ”Hellesteder”, men de bliver ikke brugt, for der er ikke toiletter, og så ligger de steder, hvor hjemløse ikke kan lide at være. Samtidig oplever jeg også, at historierne om hjemløse er meget stereotype. Der er ikke så meget åbenhed om, at der kan være mange måder at være hjemløs på. Eller at vi har brug for andet end huer og vanter. For eksempel bind og prævention.

Så I mangler også at blive hørt i både det politiske og det konkrete arbejde?

Ja, der mangler politikere, der interesserer sig – også når der ikke er valg. Der har været mange, der har besøgt værestederne og gerne har villet have os i tale op til valgkampen, men nu går der et par år til næste valgkamp, før de hører os igen.

 

RÅBINS RÅD TIL MEDIER OG SAMFUND:

Sørg for at der etableres flere udsatteråd og hav mere fokus på brugerinddragelse.

Tænk over tilgængeligheden og økonomien, som tit kan være en barriere for hjemløse.

Sørg for at behandle hjemløses tid med respekt.

RÅBINS RÅD TIL HJEMLØSE:

Pas på jer selv, så det ikke bliver for farligt. Undgå for eksempel at afsløre, hvor du sover, finder mad eller hvem dine venner og familie er. Og så det ikke bliver for følelsesmæssigt hårdt!

Vær bevidst om, at der ikke findes “gode” hjemløse og “dårlige” hjemløse. Vi må være solidariske og ikke føle os bedre, fordi vi for eksempel ikke er junkier – eller føle os værre, fordi vi sælger sex.

Tal ind i dit eget verdensbillede – ikke i journalistens, og gå ikke med på præmisser, som at systemet eller kommunen er fejlfrit, når man for eksempel kan være hjemløs i tre år uden så meget som at få en handleplan.

*projekt UDENFOR har forsøgt at få en kommentar fra den pågældende journalist, men hun har ikke svaret på vores henvendelse.

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element