Idegrundlag

Ideologi

projekt UDENFOR er grundlagt af dr.med. Preben Brandt i 1996 og er en ikke-offentlig organisation, der arbejder ud fra et ikke-profithensyn. Siden 1998 har vi været en selvejende organisation (en ikke erhvervsdrivende fond).

Det har været og er grundlæggende vigtigt for organisationen at være fri til at handle og til at forholde sig frit til socialpolitiske spørgsmål. Vi er fri af partipolitiske og religiøse interesser.

projekt UDENFOR skal ikke varetage opgaver, som kan udføres af og er indarbejdet i det offentlige hjælpesystem. Derimod giver projekt UDENFOR de tilbud til den enkelte og udfører det arbejde, som det offentlige eller andre sociale organisationer ikke kan eller vil yde.

Organisationen er etableret med baggrund i en europæisk-humanistisk pligttradition for uegennyttigt og betingelsesløst at yde hjælp til det enkelte menneske, der af den ene eller den anden grund ikke selv kan tage vare på egne fornødenheder. projekt UDENFOR udfører arbejdet ud fra den enkeltes behov her og nu uden primært at lade sig styre af de eventuelle resultater, der vil kunne komme ud af indsatsen.

Men en anden side af den humanistiske tradition spiller en lige så stor rolle i projekt UDENFORs idegrundlag, nemlig den tradition at forholde sig kritisk til overgreb og svigt over for det enkelte menneske eller grupper af mennesker og den tradition, at det enkelte menneskes basale rettigheder skal anses for ukrænkelige.

Grundlaget er således ikke alene vores pligt til at yde, men også til at sikre den enkeltes ret til et værdigt liv, sådan som det beskrives i den generelle menneskerettighedserklæring. Derfor vil vi stadigt forholde os, på egne og på samfundets vegne, til at de, som vi beskæftiger os med i lighed med alle andre, har ret til en levefod, som sikrer vedkommendes sundhed, velvære, ernæring, tryghed, bolig og andre basale nødvendigheder.

Metode

projekt UDENFOR udfører dels direkte gadeplansarbejde, som er præget af stadig overvejelse og kritik, og dels vidensindsamlende, dokumenterende og formidlende arbejde om udstødende faktorer og om hjemløse og svært marginaliserede menneskers situation og levekår.

I forhold til gadeplansarbejdet er målgruppen de, der ikke kan eller ikke vil modtage den hjælp, de åbenlyst har behov for og ret til. Gadeplansarbejdet bliver altid udført af såvel professionelle medarbejdere som frivillige, og med den indiskutable næstekærlighed som arbejdsgrundlag; det vil sige, at der aldrig er en skjul målsætning, og at der er aldrig formelle og strategiske krav involveret bortset fra de få situationer, hvor det vil være et åbenlyst svigt ikke at yde hjælp med en klar strategisk målsætning.

Det er en væsentlig del af vores arbejdsform at påpege og advokere, når vi bliver vidne – hvad enten det er direkte eller indirekte – til at nogle svigtes i forhold til de lovlige rettigheder. Det gælder både, hvor det er en enkelt, der rammes, og hvor der er tale om hele grupper.

Til det formål opbygger vi gadeplansarbejde og uddannelses- og forskningsaktiviteter, og vi sikrer os de nødvendige formidlingsmuligheder såvel lokalt, nationalt som internationalt og med denne formidling deltager vi i den faglige og i den socialpolitiske debat.

Mål

I forhold til de opgaver vi påtager os, er det grundlæggende mål at udføre dem med en ambition om altid at forsøge at gøre det bedste og det rigtigste og ikke at give op.

Med det egentlige gadeplansarbejde vil vi opnå at lindre, og hvor det er muligt sikre bedre levekår, men ikke behandle og ikke målrettet og for enhver pris normalisere og resocialisere.

Med det afdækkende og vidensformidlende arbejde vil vi, ved at dokumentere udstødende faktorer i samfundet, opnå at skabe grundlag for debat om forandring og dermed forhindre yderligere udstødelse.

ARTIKLER

Handleplaner, opholdsplaner, behandlingsplaner og jobplaner – til hvad nytte for de hjemløse?

De mange planer omkring den hjemløse borger har baggrund i forskellige lovgivninger med forskellige formål, der ikke altid spiller sammen om en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Det er projekt UDENFORs erfaring gennem mange år, at når vi brolægger en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tid, tålmodighed, tillid og troværdighed, så vil dygtige, stabile og vedholdende gadeplansmedarbejdere i tæt samarbejde med den hjemløse borger over tid kunne bane vejen for de forandringer, som han ønsker og i det tempo, som han magter. Så behøver vi kun én plan: den hjemløses egen.

projekt UDENFOR er nomineret til Fællesskabsprisen

projekt UDENFOR er nomineret til Fællesskabsprisen, der gives til mennesker og projekter, der arbejder for at styrke fællesskabet og skabe et bedre samfund. Vi er rigtig glade for nomineringen, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at være med i fællesskabet. Hver dag ser vi konsekvenserne af at stå udenfor.

Fra udsat til udstødt - om kvinders hjemløshed i Danmark

På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts fejrer vi resultaterne af mange generationers vedholdende insisteren på lighed mellem kønnene. I hjemløsestatistikkerne er det mændene, der er i overtal - alligevel er der flere grunde til at sætte de hjemløse kvinder på dagsordenen på en dag som i dag, mener Jane Laustsen som er uddannelsesansvarlig i projekt UDENFOR. Læs mere her.

Vi søger praktikanter til Aarhus

Vi har vokseværk og søger praktikanter til Aarhus, hvor vi er i fuld gang med at åbne en flytbar café, bygge mobile boliger til hjemløse og opbygge netværk og meget mere. Læs mere og download jobopslagene her.

200 deltagere på konferencen Ung og UDENFOR arbejdede for at knække kurven

Plakaten til konferencen blev lavet af unge hjemløse, der også deltog aktivt på dagen, der var tæt pakket med oplæg, workshops, debat og viden om initiativer, der gør en forskel i den samlede indsats for at knække kurven på den stigende ungdomshjemløshed. Her kan du læse en opsummering fra dagen, og så kan du hente præsentationer og andet materiale fra konferencen.

Vigtigt bidrag til debatten om kvinders særlige udsathed

I december 2016 inviterede Rådet for Socialt Udsatte til en konference om kvinders udsathed. Konferencen satte fokus på noget af det, som projekt UDENFOR gerne vil have på den politiske dagsorden - nemlig kvindernes særlige udsathed på gaden og i de eksisterende tilbud til hjemløse. Du kan læse mere om konferencen her.

Anmeldelse af ”Mødet med det hjemløse menneske” af Preben Brandt

Bogen opridser de forskellige grene som projekt UDENFOR arbejder med, og det opsøgende gadeplansarbejde og mødet med den hjemløse står meget skarpt. Læs hele anmeldelsen her.

Projekt UDENFOR er startet i Aarhus

Herhjemme har vi oplevet en stor stigning i hjemløsheden blandt unge, og derfor har projekt UDENFOR nu startet et projekt i Aarhus, hvor formålet er at hjælpe unge hjemløse, der ikke kan rummes i det etablerede system.

hjemløse der opholder sig på stationerne har brug for hjælp

Den seneste tid har der været en del debat omkring DSB's brug af private vagtværn til at jage tiggere og hjemløse væk fra stationerne. Allerede i 2015 rettede projekt UDENFOR henvendelse til vagtselskabet G4S og tilbød at fortælle om projekt UDENFORs muligheder for at hjælpe og træde til, når vagtselskabet møder hjemløse på stationerne. Vi hørte aldrig fra G4S. Til gengæld får vi mange henvendelser fra private borgere, der lægger mærke til hjemløse. De henvendelser sætter vi stor pris på, og dem reagerer vi på så hurtigt, vi kan - og det vil vi også gøre, hvis DSB eller vagtselskaberne henvender sig - for de hjemløse har brug for at blive mødt af en medmenneskelig og professionel indsats.

Mangler du ideer til julegaver?

Og vil du sende lidt af juleglæden videre til en hjemløs? Så kan vi sagtens hjælpe! Som noget nyt laver projekt UDENFOR nemlig en særlig juleindsamling, hvor hele det indsamlede beløb går til personlige gaver til vores brugere.

Retten til at lære at mestre tilværelsen

Selv om vi i Danmark er gode til at undersøge og dokumentere konsekvenser af svigt og belastninger i barndommen og selv om vi igen og igen ser historien gentage sig: at den svære barndom øger risikoen for marginalisering i voksenlivet, så fortsætter vi med at individualisere problemerne og gøre den enkelte ansvarlig for sin udsatte position.

gaven til konferencen Ung og UDENFOR

Med en kærlig tanke til Steen Viggo og til de hjemløse, der tilbringer vinteren på gaden, ser vi frem til at forære gæsterne på konferencen Ung og UDENFOR en pose af ’Steen Viggos Hjemløsethe’. Du kan læse mere Steen Viggo og hans the her.

Ung og UDENFOR – Præsentation af oplægsholdere og workshopværter

Den 1. december 2016, afholder projekt UDENFOR konferencen "Ung og UDENFOR", hvor du kan møde gadeplansmedarbejdere, hjemløse og fagprofessionelle, der repræsenterer forskellige organisationer og metoder. Her kan du læse lidt om, hvad deres vigtigste budskaber er, og hvad de håber at få med hjem fra konferencen.

Det mobile socialkontor

projekt UDENFORs ungeprojekt stiller skarpt på systemets manglende tilgængelighed. Vi ruller ud med Det Mobile Socialkontor, tilbyder råd og vejledning, kaffe og så har vi masser af tid til bare at snakke. Oplever du, at kontakten til systemet er en udfordring? Nu kommer systemet til dig – så kom forbi og få en snak.

Kønsidentitet og hjemløshed – minoriteten i minoriteten

Når vi taler om marginalisering og hjemløshed skal vi blive bedre til at medtænke kønsidentitet og seksuel orientering som en udstødende faktor. På konferencen Ung og UDENFOR sætter vi fokus på ungdomshjemløshed og LGBTIQA+.

Skal du til konference i Aarhus?

Så giver vi en hurtig guide til nogle af vores yndlingssteder.

70 års medarbejderjubilæum

Den 25. november mellem 15 og 17 holder vi jubilæum for 5 af vores medarbejdere, der har været hos os i 70 år tilsammen. Vi håber, du vil være med til at fejre dem!

Ny bog om mødet med det hjemløse menneske

”Det er hjemløse mennesker, af kød og blod, som du og jeg, vi møder på gaden. Det er ensomhed, isolation, og smerte, der møder os. Men også vilje og styrke til at klare sig igennem på gaden,” siger Preben Brandt i forbindelse med udgivelsen af bogen "Mødet med det hjemløse menneske".

Seminar i projekt UDENFOR om opsøgende gadeplansarbejde

På et seminar, arrangeret af projekt UDENFOR i samarbejde med den europæiske organisation SMES, satte 40 gadeplansarbejdere fra 10 europæiske lande sig sammen for blive klogere på, hvordan vi kan sikre en bedre tilværelse for mennesker, der lever på gaden med en svær psykisk lidelse.

Gaden er også et hjem

For mennesker, der er ramt af hjemløshed, er gaden "hjem". Under temaet "Kom med indenfor", inviterer Hjemløsedagen alle på besøg hos de hjemløse. projekt UDENFOR og Den Mobile Café er med.

UNG OG UDENFOR

Torsdag d. 1. december 2016 inviterer projekt UDENFOR til konferencen ’Ung & UDENFOR’ i Turbinehallen i Århus.

På konferencen har vi fokus på en ung og hastigt voksende gruppe af hjemløse, og du kan få og dele viden om initiativer, der gør en forskel i den samlede indsats for at nedbringe ungdomshjemløsheden og støtte de unge til en tilværelse på deres præmisser.

Du kan læse mere og tilmelde dig her

Unge hjemløse og social ulighed i sundhed

I tirsdags løftede regeringen sløret for sin ambition om at få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet - men hvis man mener det alvorligt, så er man nødt til at investere i socialt udsatte og italesætte sociale problemer med samme engagement som beskæftigelse og konkurrenceevne.

Projekt udenfor udreder velfærdssystemet på Brugernes Bazar

Er det individet eller systemet, der har brug for en diagnose? Sådan spørger projekt UDENFOR, på Brugernes Bazar den 30. august i Odense.

At skabe tid til relationen

Fem studerende fra AAU har lavet en rapport om projekt Locker Room. Rapporten konkluderer blandt andet, at en del af projektets succes ligger i relationsskabelsen. De fem dygtige studerende fik 12 for opgaven og den kan læses her.

den gode hjemrejse

Som en del af transitprogrammet hjælper projekt UDENFOR migranter med det vi kalder »den gode hjemrejse«. Vi træder til med praktisk hjælp, når de indser, at deres fremtid kan tegne sig lysere for dem i deres hjemland, end den kan her.