Organisation

projekt UDENFOR sætter ind der, hvor det offentlige sociale sikkerhedsnet ikke er finmasket nok.

Det er og har altid været grundideologien bag projekt UDENFORs arbejde med de mest udsatte borgere.

Ved at opsøge, række ud efter og gøre opmærksom på gruppen af hjemløse borgere, der lever et isoleret liv på gaden, arbejder projekt UDENFOR hele tiden aktivt på at forbedre forholdene for den enkelte udsatte, vi møder på gaden samt på at skabe forståelse for samfundets udstødende faktorer for at mindske dem. Organisationens daglige virke balancerer derfor på ”to ben” – gadeplansarbejde samt vidensindsamling, formidling og debatskabende aktiviteter.

Ideologi
projekt UDENFOR er grundlagt af dr.med. Preben Brandt i 1996 og er en ikke-offentlig organisation, der arbejder ud fra et ikke-profithensyn. Siden 1998 har vi været en selvejende organisation (en ikke-erhvervsdrivende fond).

Det er grundlæggende vigtigt for organisationen at være fri til at handle og til at forholde sig frit til socialpolitiske spørgsmål. Vi er fri af partipolitiske og religiøse interesser.

projekt UDENFOR skal ikke varetage opgaver, som kan udføres af og er indarbejdet i det offentlige hjælpesystem. Derimod giver projekt UDENFOR de tilbud til den enkelte og udfører det arbejde, som det offentlige eller andre sociale organisationer ikke kan eller vil yde.

Organisationen er etableret med baggrund i en europæisk-humanistisk pligttradition for uegennyttigt og betingelsesløst at yde hjælp til det enkelte menneske, der af den ene eller den anden grund ikke selv kan tage vare på egne fornødenheder. projekt UDENFOR udfører arbejdet ud fra den enkeltes behov her og nu, uden primært at lade sig styre af de eventuelle resultater, der vil kunne komme ud af indsatsen.

Men en anden side af den humanistiske tradition spiller en lige så stor rolle i projekt UDENFORs idegrundlag, nemlig den tradition at forholde sig kritisk til overgreb og svigt over for det enkelte menneske eller grupper af mennesker og den tradition, at det enkelte menneskes basale rettigheder skal anses for ukrænkelige.

Grundlaget er således ikke alene vores pligt til at yde, men også til at sikre den enkeltes ret til et værdigt liv, sådan som det beskrives i den generelle menneskerettighedserklæring. Derfor vil vi stadigt forholde os, på egne og på samfundets vegne, til at de, som vi beskæftiger os med i lighed med alle andre, har ret til en levefod, som sikrer vedkommendes sundhed, velvære, ernæring, tryghed, bolig og andre basale nødvendigheder.

Metode
projekt UDENFOR udfører dels direkte gadeplansarbejde, som er præget af stadig overvejelse og kritik, og dels vidensindsamlende, dokumenterende og formidlende arbejde om udstødende faktorer og om hjemløse og svært marginaliserede menneskers situation og levekår.

I forhold til gadeplansarbejdet er målgruppen de, der ikke kan eller ikke vil modtage den hjælp, de åbenlyst har behov for og ret til. Gadeplansarbejdet bliver altid udført af såvel professionelle medarbejdere som frivillige, og med den indiskutable næstekærlighed som arbejdsgrundlag; det vil sige, at der aldrig er en skjult målsætning, og at der er aldrig formelle og strategiske krav involveret bortset fra de få situationer, hvor det vil være et åbenlyst svigt ikke at yde hjælp med en klar strategisk målsætning.

Det er en væsentlig del af vores arbejdsform at påpege og advokere, når vi bliver vidne – hvad enten det er direkte eller indirekte – til at nogle svigtes i forhold til de lovlige rettigheder. Det gælder både, hvor det er en enkelt, der rammes, og hvor der er tale om hele grupper.

Til det formål opbygger vi gadeplansarbejde og uddannelses- og forskningsaktiviteter, og vi sikrer os de nødvendige formidlingsmuligheder såvel lokalt, nationalt som internationalt og med denne formidling deltager vi i den faglige og i den socialpolitiske debat.

Mål
I forhold til de opgaver vi påtager os, er det grundlæggende vores ambition altid at forsøge at gøre det bedste og det rigtigste og ikke at give op.

Med gadeplansarbejdet vil vi opnå at lindre, og hvor det er muligt sikre bedre levekår, men ikke behandle og ikke målrettet og for enhver pris normalisere og resocialisere.

Med det afdækkende og vidensformidlende arbejde vil vi, ved at dokumentere udstødende faktorer i samfundet, opnå at skabe grundlag for debat om forandring og dermed forhindre yderligere udstødelse.

Finansiering
projekt UDENFORs finansieringsgrundlag er sammensat af statslige midler, private midler og egen indtægt.

Siden 2010 har vi været på finansloven, før det modtog vi støtte fra satspuljen. Vi stiler mod at den statslige finansiering udgør omkring 80% af vores samlede indtægt.

En væsentlig del af den øvrige indtægt kommer fra bevillinger fra fonde til særlige projekter, og derudover fra gaver og arv.

Egenindtægten kommer fra konsulentfunktioner, foredrag og undervisning.

    Bestyrelse

    projekt UDENFOR er oprettet som en fond og i fondens bestyrelse sidder der pt. otte medlemmer.

    Læs mere her

    Vedtægter

    Læs projekt UDENFORs fulde vedtægter her

    Hent

    Medarbejdere

    Skal du i kontakt med projekt UDENFOR kan du ringe eller skrive på 33 42 70 00 / info@udenfor.dk. Du kan også kontakte vores medarbejdere direkte.

    Find medarbejdere her

    Internationalt netværk

    projekt UDENFOR har et stort internationalt netværk. Med baggrund i de mange kontakter vi har til udlandet, tilbyder vi danske og udenlandske samarbejdspartnere at dele ud af vores netværk.

    Læs mere her

ARTIKLER

Omfanget af hjemløshed vokser i Tyskland og England i en grad, hvor synet af hjemløse bliver så almindeligt, at det lader folk urørt. Der er vi ikke i Danmark. Lad os være glade for det. Men man behøver blot at se på tendenserne i arbejdsmarkedspolitikken og velfærdspolitikken for at få næret bekymringen for, at det kan gå den vej.

'...for der var ikke plads til dem i herberget’

Vore gadeplanskollegers daglige: ’Der er ikke plads til dem i herberget’, minder os hver gang om juleevangeliet, men kollegernes beretninger er hverken smukke eller fulde af håb, for de handler om de udenlandske hjemløse, der må tilbringe aftener og nætter på gaden, for nogles vedkommende fordi der ikke er plads til dem i de midlertidige nødherberger, som en række organisationer etablerer i København for den koldeste periode af vinteren.

FOLK KAN JO GODT REGNE UD DET ER KOLDT AT SOVE UDE I JANUAR – MEN DER ER OGSÅ EN MASSE DE IKKE KAN REGNE UD. HVORFOR BLIVER VI IKKE SPURGT OM DET?

"Der er mange misforståelser omkring hjemløshed, og mange af de misforståelser kommer fra medierne, der videregiver et meget stereotypt billede af hjemløse," siger Kåre, der bor på herberg efter at have levet på gaden i 3 år. projekt UDENFOR har mødt ham til en snak om medier og udsatte.

medierne skal have mindre fokus på personlige historier

"Jeg synes, at medierne er for fokuserede på de personlige og helt private fortællinger. De vil gerne have, at du krænger alting ud og sidder med følelserne helt udenpå, og de vil helst ikke tale om det mere generelle, som handler om de vilkår, som alle hjemløse kan blive ramt af," siger Råbin Bille, der lige kommet i bolig efter næsten tre år på gaden. Hun har været i kontakt med medierne flere gange i sin tid som hjemløs. Her fortæller hun, hvordan hun har oplevet det.

Mangfoldighed i medierne

"Der er brug for at tænke nyt og ændre vaner hos dem, som bestemmer, hvad medierne bringer, hvis vi skal rykke på den skæve kildebalance," sådan skriver Vibeke Borberg, docent og ph.d. i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I indlægget her giver hun et indblik i den manglende mangfoldighed i medierne.

projekt UDENFOR og Wolt er gået sammen om at samle ind til Den Mobile Café

Frem til jul har mad-appen Wolt og projekt UDENFOR indgået et samarbejde. På Wolt kan man nu donere et måltid mad til hjemløse borgere i Københavns gader.

Fonden projekt UDENFOR søger Opsøgende medarbejder til arbejdet i Locker Room

Vi du være vores nye kollega? Vi tilbyder en spændende 25-timers stilling i en lille dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer. Stillingen er en 2-årig projektstilling med afslutning ultimo 2019. Ansættelse hurtigst muligt.

Fonden projekt UDENFOR søger medarbejder til opsøgende arbejde i Den Mobile Café

Vi du være vores nye kollega? Vi tilbyder en spændende 37-timers stilling i en lille dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer. Stillingen er foreløbig 1-årig med start hurtigst muligt.

Fra "forbrydersk og forsømt" til udsat og sårbar – om udsatte unges levevilkår i Danmark.

Ny rapport fra ROCKWOOL Fonden føjer et væsentligt bidrag til summen af viden om udsatte unge og deres levevilkår. Læs mere her.

forlaget UDENFOR udgiver to digtsamlinger – kom med til bogreception på Bogforum

forlaget UDENFOR udgiver to bøger med digte, værker og tekster af ni mennesker, der er eller har været ramt af hjemløshed. Bøgerne Fiasko og Dejlig deprimeret udkommer den 10. november, og det bliver fejret med bogreception kl. 16-18 på Bogforum, hvor forlaget har en stand udenfor. Kig forbi og læs mere om udgivelserne her.

Hjemløshed i et kønsperspektiv – et eksplorativt studie af hjemløse kvinder i Danmark

projekt UDENFOR har igangsat et forskningsprojekt om køns betydning for menneskers veje ind i, ud af og gennem hjemløshed. Projektet fokuserer på hjemløse kvinder. Læs mere her.

FEANTSA sætter fokus på LGBTIQA+ og hjemløshed i Europa

projekt UDENFOR hilser FEANTSAs nyeste magasin velkommen. Her er vigtig viden og en mængde referencer til praksis og undersøgelser på et område, som heldigvis nu er på vej ud af sin skyggetilværelse. Du kan læse mere og hente magasinet her.

projekt UDENFOR søger frivillige oversættere

Vi søger 4-5 engelskkyndige frivillige til vores korps af oversættere, der giver liv til den engelske del af vores hjemmeside. Læs mere her

Martin Thorborg sælger sin viden for de hjemløse

Den prisbelønnede serieiværksætter, Martin Thorborg, holder auktion over en middag og sparring i sit private hjem for fire gæster onsdag den 25. oktober i Skodsborg.

Nyt speciale stiller skarpt på kvinder i hjemløshed

Specialet, der bl.a. ser nærmere på de roller og positioner, der knytter sig til den kvindelige hjemløshed, og hvordan det har betydning for og i det sociale arbejde, kan læses her.

Er der hjemløse børn i Danmark?

Desværre må vi svare ja til spørgsmålet. I den seneste nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark, foretaget af VIVE, blev 39 hjemløse børn under 18 år registreret selvstændigt, og forskerne vurderer, at antallet er endnu større. Rapporten viser nemlig også, at 250 hjemløse kvinder og 44 hjemløse mænd i forbindelse med registreringen har oplyst, at de har daglig omsorg for børn. Læs mere her.

Stadig flere kvinder rammes af hjemløshed

Kvinders hjemløshed vokser i omfang, og især yngre kvinder med belastet baggrund og uværdige levevilkår rammes hårdt. Det bekræfter den seneste nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017, som netop er udkommet fra VIVE.

2017-hjemløsetællingen og hjemløse der sover på gaden

Nogle hjemløse - heldigvis er der tale om et beskedent antal - sover på gaden. Det var dem, og først og fremmest de af dem, der også har en psykisk lidelse, vi i projekt UDENFOR har beskæftiget os med gennem de sidste godt 20 år – og faktisk også før da. Derfor er det næsten heller ikke til at bære, at der ikke alene stadig er mennesker, der sover på gaden, men at antallet øges.

Hjemløsetællingen 2017 giver os en pejling på om hjemløsestrategien virker

Nu foreligger hjemløsetællingen for 2017, og endelig er der gennemført så mange tællinger, at tallene kan give en pejling på, om hjemløsestrategien til 500 millioner kroner har haft en effekt. Læs med her.

I nat var 20 socialarbejdere på gaden i København for at tælle hjemløse gadesovere

Hovedparten af Københavns borgere var for længst krøbet under dynen til lyden af et stædigt regnvejr, da 20 socialarbejdere i nat kl. 01.00 bevægede sig ud i byens gader for at danne sig et overblik over gadehjemløshedens ansigt, som det viser sig lige nu. I alt fandt de 121 personer, som af den ene eller anden grund er nødsaget til at sove udenfor.

Vi må sætte ind nu for ikke at miste de unge i fremtiden

Væksten i unges hjemløshed er stærkt bekymrende både for vores samfund og for de unge, der risikerer en fremtid som kronisk hjemløse, hvis ikke vi sætter ind med en ordentlig indsats nu.

Hjemløsekonference på Christiansborg

At gøre noget ved hjemløshed er nærmest alene blevet et spørgsmål om valg af pædagogiske metoder, af rettigheder og af inddragelse af de mennesker, der er hjemløse. Det var også temaerne på konferencen på Christiansborg, men hvad med at ændre på lovgivningen på området? Læs her hvordan vi med enkle reformer kan yde en langt bedre og mere sammenhængende hjemløseindsats.

et hjem udenfor – udstilling på ARoS

I august deltager op mod 12 unge hjemløse i kunstprojektet Et hjem UDENFOR, som er et samarbejde mellem projekt UDENFOR, kunstnerne Jens Haaning og Mikkel Carl samt ARoS. Et hjem UDENFOR afsluttes med udstilling og fernisering lørdag den 19. august klokken 14 til 16. Læs mere her.

Jeg har haft mange boliger, men der er ikke så mange steder jeg har følt mig hjemme

Sonny er 34 år og en af de unge hjemløse, der kan være med til at bygge sin egen bolig i samarbejde med projekt UDENFOR i Aarhus. Han har brugt meget af sit liv på at prøve at være som alle andre, men nu drømmer han om at bygge et sted, hvor han kan føle sig hjemme og få lov til at være den han er.

Hjemløse i Aarhus fortjener langtidsholdbare løsninger

Desværre er det et faktum, at Aarhus får flere hjemløse – især unge hjemløse under 30 år. De hjemløse borgere lever under uoverskuelige forhold, og de har om nogen brug for et sted at bo og et fællesskab at læne sig op ad, skriver Thomas Medom. Du kan læse hele indlægget her.