TAG : Hjemløse

hjemløse der opholder sig på stationerne har brug for hjælp

Den seneste tid har der været en del debat omkring DSB's brug af private vagtværn til at jage tiggere og hjemløse væk fra stationerne. Allerede i 2015 rettede projekt UDENFOR henvendelse til vagtselskabet G4S og tilbød at fortælle om projekt UDENFORs muligheder for at hjælpe og træde til, når vagtselskabet møder hjemløse på stationerne. Vi hørte aldrig fra G4S. Til gengæld får vi mange henvendelser fra private borgere, der lægger mærke til hjemløse. De henvendelser sætter vi stor pris på, og dem reagerer vi på så hurtigt, vi kan - og det vil vi også gøre, hvis DSB eller vagtselskaberne henvender sig - for de hjemløse har brug for at blive mødt af en medmenneskelig og professionel indsats.

Mangler du ideer til julegaver?

Og vil du sende lidt af juleglæden videre til en hjemløs? Så kan vi sagtens hjælpe! Som noget nyt laver projekt UDENFOR nemlig en særlig juleindsamling, hvor hele det indsamlede beløb går til personlige gaver til vores brugere.