Vi må sætte ind nu for ikke at miste de unge i fremtiden

Sidste nyt

Den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017 er nedslående læsning, for hjemløsheden i Danmark er stadigt stigende. Fra 6.138 hjemløse borgere i 2015 til 6.635 i 2017. Det fremgår af rapporten, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd har offentliggjort d. 1. september 2017.

Kortlægning af hjemløsheden i Danmark startede i 2007 og er blevet gennemført hvert andet år siden. Med den fortløbende kortlægning får vi løbende afdækket levevilkårene for de allermest udsatte og marginaliserede medborgere. Kortlægningen genererer nyttig og nødvendig viden til alle aktører på hjemløseområdet og hjælper os til at udvikle indsatser og metoder, som kan afhjælpe nøden på gaden og støtte den enkelte til en bedre tilværelse.

Den seneste kortlægning fra 2017 viser desværre en fortsat stigning i antallet af unge hjemløse; fra 1.172 i 2015 til 1.278 i 2017 svarende til en stigning på 9%. Hvis vi ser på perioden 2009 til 2017 under ét, viser det sig, at der er sket en fordobling af antallet af unge hjemløse, fra 633 i 2009 til 1.278 i 2017, svarende til 102%.

I denne artikel sætter vi fokus på væksten i unges hjemløshed. Den er stærkt bekymrende – for samfundet som helhed, men først og fremmest for de unge, fordi de uden en tilstrækkelig indsats kan risikere at se frem til et alt for kort liv som kronisk hjemløse.

De unges hjemløshed er yderst kompleks og ofte resultat af et samspil mellem mange forskellige faktorer. Den generelle mangel på billige boliger er for mange hjemløse unge i alderen 18-24 år en væsentlig årsag til hjemløshed. Således oplyser 23% af de unge, at manglen på en egnet bolig eller botilbud er årsag til deres hjemløshed, mens 14% af de unge i gruppen angiver udsættelse af boligen som årsag til deres hjemløshed.

Projekt UDENFOR har tidligere fremhævet netop forholdene omkring boligsituationen som særlig problematisk for de unge. For mange unge rækker de lave kontanthjælpsydelser ikke til både boligudgift og forsørgelse og nogle unge har oveni det problem, at de ikke mestrer en selvstændig tilværelse i egen bolig og derfor ender med at blive sat ud.

Den nationale kortlægning viser også, at hjemløse unge i udbredt grad har psykisk sygdom som problem. Det gælder for 46% af de unge hjemløse mænd, mens det for de hjemløse unge kvinder gælder for hele 64%.

Når det kommer til misbrug ser vi, at 61% af de unge hjemløse mænd slås med misbrugsproblemer, mens det samme gør sig gældende for 34% af de unge kvinder. For både mænd og kvinder i ungegruppen gælder, at hashmisbruget er fremherskende.

Nogle af de unge hjemløses situation er overordentlig kompleks, idet de samtidigt har både misbrug og psykiske vanskeligheder. Det gælder for 29% af de unge mænd og for 24% af de unge kvinder.

Lad os nu se nærmere på den hjælp, som vi tilbyder unge hjemløse. Kan vi mon her finde nogle svar på spørgsmålet om, hvorfor antallet af unge hjemløse ikke bliver nedbragt, men tværtimod bliver ved at stige?

Af kortlægningen fremgår, at 24% af de unge er i psykiatrisk behandling og at 16% er i behandling for stofmisbrug. 37% af de unge modtager bostøtte eller har en støtte- og kontaktperson tilknyttet mens 31% har fået udarbejdet en handleplan. 29% er skrevet op til bolig og 3% er skrevet op til et botilbud.

Projekt UDENFOR finder antallet af unge hjemløse, som modtager en eller flere sociale indsatser, alt for beskedent. Vi er også kritiske over for viften af sociale tilbud til de unge, som vi finder uambitiøs og konventionel, når vi medtænker, at denne gruppe af unge ikke kun er sårbare klienter, men også er unge i overgangen fra én livsfase til en anden – med alt hvad det indebærer af grænsesøgning, eksperimenteren med livsførelse og afsøgning af mulig identiteter.

Der er formentlig flere forklaringer på den beskedne indsats og den begrænsede vifte af tilbud. Her skal vi blot problematisere det forhold, at mange af de unge hjemløse, som vi møder, ikke oplever, at det offentlige social- og sundhedsvæsen er til for at hjælpe dem. De har ikke tillid til hverken system eller professionelle, for kontanthjælpen rækker ikke og de føler sig udsat for meningsløst regelrytteri og opfølgningstyranni, som slet ikke giver mening for dem. Når man som ung hjemløs hverken har bolig eller kalender og når det er ligegyldigt, om det er onsdag eller lørdag, fordi alle ens vågne timer handler om at skaffe mad eller finde et sovested for natten, ja, så er risikoen for at misse en aftale på kommunen overhængende. Og stop for udbetaling af kontanthjælpsydelsen desværre en realitet. Med disse erfaringer vender mange af de unge hjemløse systemet ryggen og vælger at klare sig på andre måder. Så længe det altså kan lade sig gøre, for hjemløseadfærden og den stressende livsførelse slider på netværk og familie, der i mange tilfælde ender med at give op over for den unge, der nu kan se frem til tiggeri og kriminalitet som overlevelsesstrategier.

De unges hjemløshed kalder på indsatser, der kan møde dem dér, hvor de er – både på gaden og i livet. De unge har for størstedelens vedkommende stadig håb for fremtiden og ønsker ligesom alle andre en tilværelse med bolig, uddannelse, arbejde og familie. Nogle af dem er – på trods af deres hjemløshed – aktive i uddannelsessystemet. Det ser vi bl.a., når projekt UDENFOR holder oplæg på gymnasier og HF. Her sker det jævnligt, at underviseren eller klassekammeraterne efter oplægget fortæller om én i klassen, der er hjemløs. Det sker også, at den unge efter undervisningen selv kommer hen og fortæller om sin situation.

Det er tankevækkende, at der i vores uddannelsessystem færdes unge, som er hjemløse. De har ikke et sted, hvor de kan sove, spise eller forberede sig til undervisningen, men de anstrenger sig til det yderste for at hænge på og holde ved. De er velbegavede og ønsker at få en uddannelse og klare sig selv. De ønsker at være aktive og få en tilværelse som alle andre. Og de fleste af dem har realistisk udsigt til at komme på ret kurs og få sig en god tilværelse, for de er endnu ikke mærket af et langt og opslidende hjemløseliv.

Deres anstrengelser kalder på anerkendelse og respekt. Vi skylder at tilbyde dem en inkluderende indsats, der møder dem med omsorg og forståelse og som uden skelen til bureaukrati og ret & pligt støtter dem i at realisere deres drømme og ønsker til en anstændig tilværelse.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element