‘…for der var ikke plads til dem i herberget’.

Sidste nyt

Det er juletid og d. 24. december vil vi i kirker landet over kunne høre den smukke fortælling om Jesus fødsel.

I Lukas evangeliet fortælles, at Josef og Maria var nået til Betlehem, da hun skulle føde. Hun fødte barnet i en stald og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Det er en smuk fortælling; vi kan næsten føle varmen fra dyrene i stalden, dufte høet og mærke omsorgen for det lille, nyfødte barn.

 

Vore gadeplanskollegers daglige: ’Der er ikke plads til dem i herberget’, minder os hver gang om juleevangeliet, men kollegernes beretninger er hverken smukke eller fulde af håb, for de handler om de udenlandske hjemløse, der må tilbringe aftener og nætter på gaden, for nogles vedkommende fordi der ikke er plads til dem i de midlertidige nødherberger, som en række organisationer etablerer i København for den koldeste periode af vinteren.

 

Fra natherberget Grace hører vi om en uendelig lang kø af trætte og frysende hjemløse hver eneste aften. Natherberget har 40 pladser og de hjemløse trækker lod om at komme indenfor. Ofte må man afvise lige så mange – eller flere – for der er ikke plads til dem i herberget.

 

I rapporten ’Hjemløshed i Danmark 2017 – den nationale kortlægning fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har man opgjort omfanget af hjemløse migranter i Danmark. Væksten er markant: fra 125 personer i 2015 til 438 i 2017. Af dem var 198 (svarende til 45%) gadesovere på opgørelsestidspunktet i februar 2017.

 

Tallene taler deres tydelige sprog: stadig flere mennesker lever på gaden både dag og nat.

 

Men den danske regering vil heller ikke have de udenlandske hjemløse på gaden: ’ Regeringen ønsker at sætte ind mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder, f.eks i parker og på offentlige veje, og som ved deres ophold skaber utryghed og gener for både omkringboende og forbipasserende’. Således skrev justitsministeren til Folketinget d. 2. juni 2017 i forbindelse med fremsættelse af forslag til lov om ændring af straffeloven, L 215.

 

Det er trist og uforståeligt, at justitsministeren ikke kan mobilisere barmhjertighed og medfølelse med en udsat gruppe af medmennesker, som er fattige hjemløse uden adgang til natlogi, mad og varmt tøj. Og som om det ikke er slemt nok, så vil justitsministeren heller ikke have, at …..’de personer, som opholder sig i de utryghedsskabende lejre, ernærer sig ved flaskesamling og tiggeri’ (samme L 215). Flaskepant er ellers en god måde at skaffe sig til et måltid mad, toiletbesøg og tørre sokker, men det under regeringen dem heller ikke. Og noget tyder på, at det næste i rækken af ekskluderende tiltag bliver at indføre zoneforbud i kommunerne rettet mod de såkaldt tilrejsende.

 

Fra Kirkens Korshær hører vi, at de i deres sociale arbejde oplever, at

  • ’Mennesker tør ikke sove flere sammen af frygt for at blive anset for at udgøre en ny lejr. Derfor sover de alene. Det øger risikoen for vold og overfald, og fører utryghed og stress med sig.
  • Mennesker får bøder for at etablere og opholde sig i en lejr, selv om de er alene. Dette begrundes med, at de har et såkaldt ’etableringselement’ i form af en madras eller pap, der isolerer mod kulden. Derfor undlader mennesker nu at bruge effekter, der kan blive set som ’etableringselementer’ og det øger risikoen for sygdomme og svækker deres almentilstand.
  • Mennesker er begyndt at forsøge at stå op og sove eller sove siddende på bænke/stole for at undgå at overtræde lejrforbuddet. Det fører til overbelastning, udmattelse og manglende ressourcer til at træffe langsigtede beslutninger om sin situation.
  • Mennesker er bekymrede for at miste muligheden for at sikre egen overlevelse ved at samle flasker, fordi de ikke må færdes i bestemte områder. Det fører til desperation, stress og angst’ (Udtalelse fra Kirkens Korshærs landsstyrelse d. 29. november 2017).

 

Udviklingen er stærkt bekymrende, for den endeløse række af ydmygende og ekskluderende initiativer fra samfundets ypperste repræsentanter synes aldrig at høre op. Perspektiverne er skræmmende, for der bliver stadig flere hjemløse, deres levevilkår bliver stadig ringere og vores menneskesyn og hjælpsomhed amputeres i takt hermed.

 

I Deadline på DR2 d. 14. december 2017 (som havde fokus på flygtningesituationen i Europa) opfordrede den anerkendte britiske udviklingsøkonom Paul Collier fra Oxford til langt større gæstfrihed over for de migranter, der opholder sig hos os. I interviewet roste han Danmark for i perioden 1945-70 at have opbygget stærke gensidige forpligtelser borgerne imellem, både på det lokale og det nationale niveau. Som landsmænd og –kvinder har vi en stærk og god fornemmelse for at høre sammen og at høre til det samme sted. Som Paul Collier udtalte i interviewet: ’Vi hører alle til det samme sted. Et sted er en god forener’.

Men vi skal være fornuftige, når vi skal hjælpe de migranter, der kommer til vores sted og Collier slog til lyd for, at vi i vore bestræbelser for at gøre det rigtige kombinerer vore hjerter og vore hoveder, således at forstå, at vi med barmhjertighed tager imod de nye medborgere, samtidig med at vi iværksætter fornuftige initiativer, der støtter deres oplevelse af at høre til og deres deltagelse i de gensidige forpligtelser, som vores fællesskab hviler på.

 

Colliers holdninger og udtalelser vækker genklang i projekt UDENFOR, hvor vi stræber efter at behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet. For det er i mødet med det udsatte og hjemløse menneske, at vi må finde den gode moral frem og forpligte os på hinandens liv. Den danske filosof Løgstrup var af en overbevisning, at vi alle lever et fællesliv med hinanden, at vi er prisgivet dette fællesliv og derfor – som en etisk fordring – må tage vare på hinanden.

I bestræbelserne for at hjælpe andre bedst muligt bør vi derfor forene vore hoveder og hjerter. Når vi gør det, så kan vi selv yde det bedste bidrag til fælleslivet med andre.

 

I mødet med de hjemløse migranter er der endnu et forhold, der taler for at kombinere hjerte og hoved i arbejdet med at hjælpe bedst muligt. I VIVEs kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017 kan vi nemlig læse, at de hjemløse migranters profil er væsentlig anderledes end gruppen af hjemløse borgeres som helhed. Langt færre af de hjemløse migranter har psykisk sygdom eller misbrug, men angiver økonomiske vanskeligheder og mangel på boligmuligheder som de væsentligste årsager til deres hjemløshed. At støtte denne gruppe med bolig og job vil formentlig give et hurtig og mærkbart afkast, menneskeligt og økonomisk, til både den hjemløse og det danske samfund.

 

Det er lige straks jul – indenfor i varmen og udenfor i kulden. Fra projekt UDENFORs hoveder og hjerter skal lyde et stort og kærligt Glædelig Jul til alle, der opholder sig på vores sted.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element