Preben Brandt´s side: ’Fattigdomshjemløshed’ kan blive et alvorlig socialpolitisk problem de kommende år frem

Sidste nyt

Af: Stifter og bestyrelsesformand, Preben Brandt

Gennem de sidste årtier har det konstant været den siddende beskæftigelsesminister, der har styret og bestemt over den del af socialpolitikken, der har med kontanthjælpen at gøre. Derfor har det også igen og igen og igen lydt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Kontanthjælpsniveauet måles så først og fremmest ikke på hvordan kontanthjælpen vil kunne dække omkostningerne ved et værdigt liv, men på, om det er tilstrækkeligt lavt til at få folk til at vælge at arbejde.

 

prebenbrandts side

Følg stifter og bestyrelsesformand, Preben Brandt, når han debatterer på sin Facebookside

 

Det skal kunne betale sig at arbejde, og den eneste medicin, man har kunnet finde på, er at sætte kontanthjælpsniveauet ned, og så at kalde politikken for noget så fordrejende og pyntende som fair eller moderne. Derimod bliver de menneskelige omkostninger for dem, der ikke kommer i arbejde, dem der udover manglende arbejde har andre sociale og eksistentielle problemer usynliggjorte eller useriøst bortforklarede.

 

Beskæftigelsesministeren sagde for nogle dage siden i TV, at ingen bliver fattige og ingen bliver hjemløse af den moderne kontanthjælpsreform, som regeringen netop har præsenteret. Hvor ved han mon det fra? Det sagde han desværre ikke noget om. Ikke mindst den tilsyneladende løsagtige forsikringen om, at ingen bliver hjemløse som følge af nedskæringer på kontanthjælpsområdet vakte min interesse.

 

Desværre giver Socialministeriets hjemmeside heller ikke et svar. Der står der bare i en pressemeddelelse fra d. 15. september, at Social- og indenrigsminister Karen Ellemann ærgrer sig over, at der er flere hjemløse i dag i forhold til, da hun sidst var minister for social- og indenrigsområdet i 2009.

 

Jeg ved sandsynligvis mere om hjemløshed og vejen ind i hjemløs end beskæftigelsesministeren og har længe haft en fornemmelse af, at vi kan se frem til en ny form for hjemløshed, en hjemløshed som udspringer af fattigdom og som man kunne kalde ’fattigdomshjemløshed’. Jeg vil her nævne to grunde til, at jeg er stærkt overbevist om, at det vil gå sådan og at beskæftigelsesministeren ikke har ret.

 

Gennem de sidste 15 år er der løbende sket stramninger på kontanthjælpsområdet med lidt svingninger op og ned, som særligt har ramt unge. Stigningen i antallet af hjemløse hænger sammen med, at et voksende antal unge bliver hjemløse. Det er vel ikke helt usandsynligt, at der kunne være en sammenhæng.

 

Hjemløshed har i de sidste årtier været tæt forbundet med alvorligere psykosociale problemer og misbrug, men den sidste hjemløsetælling viser, at i storbyområder er det omkring hver tredje ung, der ikke har sådanne problemer. Det tolkes almindeligvis som et udtryk for, at der mangler egnede boliger, men kunne vel lige så vel være udtryk for, at netop de unge, der lever af kontanthjælp og af mindre iøjefaldende grunde ikke kan finde ind i uddannelse eller arbejde, er for fattige til at kunne betale for en bolig, og at det især rammer lidt socialt svage unge, hvor fx forældre ikke kan træde til med økonomisk hjælp.

 

I England, hvor presset på overførselsindkomst har varet længere og er endnu hårdere end hvad vi indtil nu har oplevet her i landet, og hvor flere og flere må leve af arbejde til en løn under fattigdomsgrænsen, er der rapporter som viser, at flere og flere blandt hjemløse først og fremmest har fattigdom som årsag til hjemløsheden.

 

Jeg er bekymret for, at ’fattigdomshjemløshed’ vil blive et alvorlig socialpolitisk problem i løbet af de kommende år, med en langsom vækst i nogle år frem og derefter hurtigere voksende. Hvis altså ikke den grådige, liberalistiske økonomiske politik bliver lagt om.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element