De hjemløse gadesovere udgør 11% af alle registrerede
hjemløse i Danmark – og de bliver stadigt flere. Ved den nationale kortlægning
i 2017 blev der talt 648 gadesovere. Dette tal er i 2019 vokset til 732
gadesovere.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
(VIVE) tegner i den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019 et
dystert billede af situationen for gadesoverne. De er hårdt ramt på alle livets
områder: Helbred, bolig, økonomi, relationer og livslængde.
Stigningen i antallet af hjemløse gadesovere er ikke
ny. Når vi analyserer udviklingen gennem de seneste 10 år, ser vi, at antallet
af gadesovere er vokset fra 506 personer i 2009 til 732 personer i 2019. Her er
tale om en stigning på hele 45%.
Næsten halvdelen af alle gadesovere på landsplan
finder vi i Region Hovedstaden. Det største antal gadesovere på 198 har ophold
i København, mens 26 gadesovere er registreret på Frederiksberg. I regionens
øvrige kommuner er også registreret et betydeligt antal på 124 gadesovere.
74% og dermed hovedparten af de hjemløse gadesovere er
danskere, mens danskere med grønlandsk baggrund tegner sig for 7% og EU-borgere
for 5%. Resten fordeler sig på borgere fra Norden, øvrige Europa, Mellemøsten
og Afrika.
Gadesoverne, som indgår i VIVE’s kortlægning,
overnatter på gaden, i en trappeopgang, i en skov, i et skur eller i et telt. Det
gælder for op mod halvdelen af de 732 registrerede gadesovere, at de i
tælleugen (uge 6 i februar) specifikt har overnattet på gaden. Resten af
gruppen har haft ophold på natvarmestue, herberg, forsorgshjem eller hos venner
og familie.
Projekt UDENFOR kender gadesovere, der har overnattet
i et legehus, i en vejkasse til vintergrusning, i en busk eller i en container.
Organisationens gadeplansmedarbejdere møder også gadesovere om natten, der slet
ikke sover, men som er kaotiske og går hvileløst rundt i byen uden at kunne
finde ro. Disse nattevandrere er ekstremt belastede og deres søvn begrænser sig
typisk til en time eller to, siddende på en café eller på det lokale bibliotek
i dagtimerne.
De hjemløse gadesovere har typisk en længerevarende
hjemløsekarriere bag sig og også i projekt UDENFOR kender vi borgere, der har
været gadesovere i adskillige år. Den seneste kortlægning fra VIVE spejler vores
erfaringer, idet tællingen fra 2019 viser, at 45% af gadesoverne og 36% af
brugerne af natvarmestuerne har været hjemløse i mere end 2 år.
Hjemløsheden på gaden er kun ét af de mange problemer,
som belaster gadesoverne. Kortlægningen fra VIVE dokumenterer med stor
tydelighed, at de hjemløse gadesovere slås med komplekse problemstillinger på
stort set alle områder af tilværelsen.
Når det kommer til økonomi og forsørgelse, så viser
VIVE’s kortlægning, at de fleste hjemløse modtager kontanthjælp (66%), mens 12%
modtager førtidspension. De øvrige hjemløse modtager folkepension, SU, dagpenge
eller forsørger sig selv på anden vis. Det kan fx være ved salg af
hjemløseavisen Hus Forbi, flaskepant o.l.
Blandt de hjemløse er der 5%, der ingen indtægt har og
af dem tegner gadesoverne sig for den højeste andel med 13%. VIVE’s tal er i
god overensstemmelse med projekt UDENFOR’s kendskab til gadesovernes manglende
forsørgelse. Det er vores erfaring, at de ikke magter at mobilisere det
overskud, som det kræver at strukturere en dag med avissalg eller indsamling af
flasker og bl.a. derfor møder vi dem, når de spiser af skraldespandene i byen
eller bliver opsøgt af vores Mobile Café, som hver aften bringer et måltid varm
og nærende mad ud til de dårligste hjemløse på gaden i København.
VIVE’s kortlægning dokumenterer også, at gadesovernes
samlede helbred er meget ringe. Andelen af hjemløse gadesovere med fysisk
sygdom er på 28% og når vi retter blikket mod det psykiske helbred, så udgør
andelen af gadesovere 64%.
Gadesovernes samlede helbredssituation vidner om svært
belastede levevilkår, som desværre ofte fører til alt for tidlig død. Det
dokumenteres af en stor dansk undersøgelse, der i 2011 blev offentliggjort i
det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Undersøgelsen ’Psychiatric disorders and mortality
among people in homeless shelters in Denmark. A nationwide
register-based cohort study’, som forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri
står bag, dokumenterer, at hjemløse mænd kan forvente at leve 22 år kortere end
mænd med fast bopæl. For hjemløse kvinder er der tale om 17 år. Undersøgelsen
dokumenterer også, at hjemløse mænd 7 gange oftere end mænd i almindelighed
tager deres eget liv. For hjemløse kvinder gælder, at de 15 gange oftere end
kvinder i almindelighed begår selvmord.
Når vi holder det fysiske og psykiske helbred op mod
misbrugsproblematikker, så viser kortlægningen, at gadesoverne udgør 70% af
gruppen af hjemløse med misbrugsproblematikker. Og hvis vi ser nærmere på
gruppen af hjemløse, der både har psykisk sygdom og misbrug, så tegner
gadesoverne sig for 44%.
Gadesovere med psykisk sygdom og misbrug har et
påtrængende behov for hjælp, men er samtidig en gruppe, som de offentlige
systemer ikke formår at tilbyde en god og tilstrækkelig indsats. Det
dokumenteres bl.a. i undersøgelsen ’Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet’,
som Statens Institut for Folkesundhed udgav i december 2018.
Der er mange forskellige årsager til fraværet af en
effektiv indsats over for målgruppen bl.a. det forhold, at mange hjemløse ikke
selv opsøger det offentlige sundhedsvæsen, men må have hjælp af de
fagprofessionelle gennem de særlige sundhedstilbud i det opsøgende
gadeplansarbejde. Et andet forhold, som vanskeliggør indsatsen for gruppen af
hjemløse, der er psykisk syge og misbrugende, handler om det fænomen, som vi
ofte benævner silotænkning. Der er efter projekt UDENFOR’s vurdering tale om
silotænkning, når psykiatrien, der er et regionalt anliggende, ikke taler
sammen med og koordinerer indsatser med misbrugsbehandlingen, som er et
kommunalt anliggende.
Undersøgelsen ’Socialt udsattes møde med
sundhedsvæsenet’ problematiserer desuden det forhold, at psykiatrien
traditionelt opfatter psykisk sygdom som afgrænsede og klare diagnoser. En
sådan opfattelse vil ofte føre til udgrænsning af komplekse problemstillinger,
som rummer både psykisk sygdom, misbrug og andre forhold, som tilsammen
betinger den sociale udsathed.
Borgere med flere og komplekse problemstillinger
risikerer således at falde mellem to stole, når systemerne skubber
problemstillingerne mellem sig og ingen tager ansvar. I projekt UDENFOR oplever
vi desværre alt for ofte, at psykisk syge gadesovere enten ikke bliver indlagt
eller bliver udskrevet kort efter modtagelsen, uden at være blevet udredt eller
forsøgt behandlet. Her formuleret kort og præcist af én af de interviewede
sundhedsprofessionelle i undersøgelsen af socialt udsattes møde med
sundhedsvæsenet: ’…..du kan ikke blive udredt, når du er på gaden’.
Tak til VIVE for endnu en grundig og detaljeret
kortlægning af hjemløsheden i Danmark. Her er omfattende og tilstrækkelig
dokumentation for behovet for en tværfaglig og koordineret indsats med fokus på
den hjemløse borgers samlede situation og historie.
De 732 gadesovere i Danmark har et påtrængende, nogle
endda akut, behov for god og tilstrækkelig hjælp på alle livets områder.
Måtte den næste prioriterede hjemløseindsats være for
dem.
På denne tid af året er vi altid afhængige af folks støtte til at købe soveposer, mad, tøj og andre fornødenheder til dem, der selv i de koldeste måneder sover på gaden. For 200 kr. kan vi uddele 8 aftenmåltider. Du kan hjælpe os ved at give et bidrag på Mobilepay, eller starte din egen indsamling HER.