”Byen bliver mere og mere som en kampplads”

Urbanist Niels Bjørn, i interview om fjendtlig arkitektur

Gitter ved trappe i indre by i København. Foto: Filip Knaack Kirkegaard

Vi har spurgt urbanist Niels Bjørn ind til en udvikling, vores gadeplansmedarbejdere ofte observerer; nemlig at der bliver mere og mere ’Dark design’ i København.

I august arrangerede projekt UDENFOR den første byvandring i København, der handlede om ’Dark design’. Dark design, også kaldt ’fjendtlig arkitektur’, er en måde at indrette og designe byen på, der skubber bestemte mennesker ud af bybilledet, heriblandt hjemløse. Med på byvandringen var blandt andre urbanist Niels Bjørn. Niels Bjørn arbejder med at få viden om det fysiske miljøs påvirkning af mennesker ind i konkrete projekter, og er derudover vært på podcasten ’Bylyd’.

Som vi hørte på byvandringen, oplever Gadeplansmedarbejderne i projekt UDENFOR mere og mere ’Dark design’ i byen. Det har stor betydning for hjemløses muligheder for at mestre den udsatte tilværelse på gaden. Hvorfor tror du, at vi føler et behov for at gemme udsatte mennesker væk og ud af byen via ’Dark design’? Hvad er det vi er så bange for?

Jeg tænker at byen bliver mere og mere som en kampplads. Ikke forstået som gadekampe, men at byen bliver mere og mere værd for forskellige grupper. Der er mange der investerer i byen, der er mange der vil bo i byen, der er mange, der vil gøre forretning i byen, der er mange, der vil være turister i byen. Og hele det pres er jo blevet større og større de sidste 20 år. For bare tyve år siden var København jo på fallittens rend. Der var det en kommune, der var lige ved at ryge rabundus. Og i dag er det et sted, alle vil være. Og det der med, at alle vil være her, det gør dels, at dem der ejer noget sætter hegn op og hæger om det, fordi de vil have det for sig selv, og dels gør det, at de svageste grupper risikerer at ryge ud, fordi de ikke har ligeså stærke rettigheder og ikke ejer noget. På den måde bunder ’Dark design’ og den hyppigere fremkomst af det i en større samfundstendens. Det handler i bund og grund om urbanisering, og at folk og penge flytter til byerne.

Men hvorfor føler vi et behov for at gemme mennesker væk, der lever på gaden?

Jeg tror det har med forskellige interesser at gøre. Dem, der driver en café eller en restaurant kan have en interesse i, at deres gæster ikke oplever noget ubekvemt. Der er alle mulige typer af forklaringer, hvor en fællesnævner er penge – simpelthen at værdien af noget, om det er caféen eller ejendommen, stiger eller falder alt efter, hvordan der ser ud og om udsathed er synligt i billedet. Men jeg ved jo også godt fra venner jeg har, der bor på Vesterbo, at der også kan være mere hverdagsmæssige forklaringer, som ikke handler om penge. Hvis man er forældre til børn, og man møder en hjemløs med sit barn, så stiller barnet spørgsmål, og så skal man som forældre kunne svare. Og det er ikke alle forældre, der synes at det er let, eller har særlig meget lyst til at svare på spørgsmål om, hvorfor ikke alle har et hjem. Så jeg tror også det kan handle om ubehag eller ubekvemhed, som man jo godt kan sige bare er for dårligt. For der findes jo hjemløse i samfundet, og det er en opgave, man må tage på sig at forklare sit barn om det. Men jeg tror at en realitet hos rigtig mange er, at det er lidt skamfuldt og vanskeligt at se mennesker, der har det rigtig svært, fordi det minder os om, at vi er meget privilegerede. Og det er ikke altid rart at blive mindet om. Så jeg tror at der er mange forskellige psykologiske forklaringer.

Du undersøger i dit arbejde som urbanist, hvordan arkitektur kan ændre måden, vi lever sammen på – på godt og ondt. Kan man forestille sig en by, med ’inkluderende design’ eller ’lyst design’, og hvordan ville den se ud?

Det rammer lige ned i det, jeg synes er så sindssygt vigtigt. Fordi ja, det kan man godt forestille sig, og det synes jeg at vi skal forestille os, og arbejde på hele tiden. Det er vores forpligtigelse, alle os der arbejder med udvikling af byerne. Hvad betyder det så? Det betyder jo i virkeligheden, at når man designer en by, en bygning, et byrum og et kvarter, at man så tænker på, hvad det er for nogle forskellige typer af mennesker, der bor og bruger det her kvarter. At man ikke kun tænker på dem, der kommer til at købe lejlighederne, men altså tænker på alle dem, der i virkeligheden færdes i området. Byen er jo for alle.

Der bliver heldigvis forsket rigtig meget i, hvad den fysiske indretning gør ved vores følelser, vores sanser og vores adfærd i de her år. Der er kommet nogle helt nye typer af forskere på banen, f.eks. hjerneforskere, som undersøger, hvordan vores kroppe, sanser og følelser reagerer og derfor, hvordan vores adfærd bliver formet af design. Og det kan det blive i en positiv eller negativ retning. Man kan faktisk indrette byen på en måde der gør, at den enkelte føler sig tryg og tillidsfuld, og derfor også er parat til at møde nogen, der er forskellige fra en selv.

Hvis nu man går i byen, og det fysiske miljø er udformet på måder, så man føler sig utryg eller synes, der er væmmeligt at være, og man møder eller ser mennesker, som er anderledes end en selv, så har man større tendens til at møde dem med mistillid og frygt. På den måde er der nogle kausalkæder. Vi kan ikke sørge for, når vi bygger, designer og byudvikler at møder foregår, eller at tolerance vokser, men vi kan i hvert fald sørge for, at de bedste forudsætninger er til stede for, at det sker. Og det gør vi jo ved at bruge al den nye forskning, der hele tiden pibler frem. Men der er et ’missing link’…

Jeg er selv en af dem, der prøver at arbejde rigtig meget med at læse forskning, snakke med forskerne og prøve at bringe det ind i praksis. Men fordi det går hurtigt i det her felt, er der masser af arkitekter og andre, som ikke kender de nye forskningsresultater, og derfor ikke får det ind i deres projekter.

Så arkitekter og planlæggere bør vide noget om det her, men jeg synes sådan set også at både kommunerne, som har ansvaret, og også dem, der ejer det, der skal bygges, hvad enten det er en pensionskasse, en privat developer eller om det er en andelsforening, at så bør man jo kende til principperne for inkluderende og ekskluderende design. Ellers så ser vi bare de her små løsninger, som vi så masser af på byvandringen, f.eks. dér, hvor en restauratør hæver varmeristene, fordi det er det han synes han kan gøre, så der ikke ligger hjemløse og så videre. Den slags indgreb er der jo masser, der gør.

På den måde var det en virkelig øjenåbnende vandring. At komme rundt og se alle de små ting, som bliver gjort hele tiden for at hjemløse får sværere ved at tage ophold. Og jeg kan sagtens forstå, at den enkelte laver det indgreb, men jeg tænker også, at med mere kendskab til inkluderende design, så ville man kunne lave nogle løsninger som var bedre, og som måske muliggjorde at hjemløse også kunne inkluderes.

Kan du fortælle lidt om, hvad I ønsker at sætte fokus på i næste afsnit i jeres podcast Bylyd?

Vi sidder med lidt forskelligt. Noget bliver til 7 eller 8 udsendelser, der portrætterer Danmarks stadsarkitekter og deres byer. Derudover sidder vi og forbereder en stor serie, som jeg tror vi kommer til at lave hen over vinteren, som handler om socialt udsatte byområder. Hvis det lykkes at få det finansieret laver vi en 8-10 afsnit, der skal handle om forskellige aspekter af social udsathed i byerne, hvor vi også kommer til at samle op på nogle af pointerne fra byvandringen.

Vores byvandring viser, at byens rum nogle steder er indrettet på måder, der forværrer en i forvejen enormt udsat tilværelse på gaden for hjemløse. Det kan have alvorlige konsekvenser for dem, der lever på gaden, og det har konsekvenser for, hvordan vores alle sammens by ser ud. Derfor er det vigtigt, som urbanist Niels Bjørn fortæller, at få åbnet sine øjne for alle de steder, vi færdes til hverdag, men sjældent lægger mærke til, hvordan er indrettet. På den måde kan vi begynde at gøre os tanker om, hvordan byudvikling og design kan bruges i en mere positiv, lys og inkluderende retning. Og det er sådan, vi får skabt en by, der lykkedes med at være en by for alle, uanset indtægt og sociale forhold.

Er din arbejdsplads, organisation eller forening interesseret i en skræddersyet byvandring om Dark Design i København? Så kontakt os på jl@udenfor.dk og hør mere om muligheder og priser.

Du kan hjælpe os med at skaffe soveposer og andre fornødenheder ved at give et bidrag på Mobilepay, eller starte din egen indsamling HER.

Relaterede nyheder