TAG : Sidste nyt
Vil vi give plads til udsatte og hjemløse i den inkluderende by?
Vi lever i en tid og i et samfund, hvor byen spiller den store rolle som magtcenter. Byens kultur og selve indretningen af byen har stor betydning for alle borgere og for vores opfattelse af byen som et fælles sted – et sted, hvor vi alle hører til. Vi kan ikke jage, bekrige eller straffe udsatte og hjemløse medborgere til et mere normalt og sikkert også bedre liv. Vi kan derimod begynde med at overveje, hvorfor vi ikke vil have dem, hvor vi er.
det handler om at leve godt
I Aarhus har en gruppe hjemløse været med til at bygge seks mobile boliger, som nu står klar. En af medbyggerne fortæller, at det er vigtigt, at det bliver et sted folk bruger til at komme videre med deres liv, og ikke et sted de gror fast. Det indfanger meget godt tanken bag projektet, som har handlet lige så meget om at skabe forudsætninger for at leve et godt liv, som det har handlet om at skabe gode boliger. Læs mere her.
politiske tiltag skjuler hjemløshed
"Der er sket noget. De politiske tiltag har splittet gruppen af hjemløse, så de vælger ikke at sove sammen, ikke at sove samme steder, og ikke at sove i byen," skriver Iben Danielsen, der er frivillig i projekt UDENFOR, og har være med på projekt UDENFORs seneste nattetælling.
Hvad skal vi med vores byrum?
Indretning af byen har stor betydning for vores oplevelse af den som et fælles sted, og som et sted, hvor der er plads til alle. Ph.d. Niels Bjørn har arbejdet med indretning af byrum og inkluderende byrumsdesign. Projekt UDENFOR har mødt ham til en snak om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når vi skal lave byer med plads til alle:
Vi bygger ikke bare boliger – vi bygger hjem.
"Det skal ikke være hjemløsebyen. Det skal være et sted, folk bruger til at komme videre med deres liv, og ikke et sted de gror fast,” siger Asbjørn, der har været med til at bygge sin egen bolig. Læs om projektet i Aarhus, der handler om meget mere end de seks boliger, der om kort tid vil være klar til indflytning.
Foto: Monstrum
Jeg er eksperten i det her, så brug mig dog
"Jeg ønsker at politikerne skal lytte. Vi kan både vise dem, hvor mange penge der er at spare, men også hvordan pengene skal bruges." Råbin Bille har været hjemløs i fire år, og her skriver hun om, hvordan hun oplever mødet med det politiske system og inddragelsen af hjemløse i hjemløseindsatsen.
Kristian von Hornsleths salg af hjemløse deler vandene
I London har kunstneren Kristian von Hornsleth solgt hjemløse, som køberen kan følge via en gps-tracker. Herhjemme har Hornsleth fulgt projektet op med en udstilling i sit nyåbnede galleri, Strayfield, i Hellerup, hvor han har udstillet hjemløse to lørdage i december og januar. projekt UDENFOR kiggede forbi.
Hjemløshed og 'dark design'
Kun sjældent tænker vi på, om indretningen af byens rum tjener andre formål end rekreative, kulturelle og trafikale. Kan man forestille sig, at indretningen af byen også er styret af ønsket om at holde nogen væk fra bestemte områder? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Måske vi ikke får rødkål til jul i år
Fra begyndelsen af november har vi fra flere sider hørt den triste nyhed, at den varme og tørre sommer risikerer at få alvorlige konsekvenser for forsyningerne af rødkål til årets største aften. En nyhed, som får så meget spalte- og skærmplads allerede fra november, må have en vis betydning for store dele af den danske befolkning. De hjemløse, som projekt UDENFOR møder på gaden, har dog helt andre bekymringer end udsigten til mangel på rødkål til jul. Tiden op til og efter jul byder for deres vedkommende på svære og stressende udfordringer – og mangel på rødkål er bestemt ikke en af dem.
Aarhus viser vejen: En god by for alle
Byrådet i Aarhus har en vision om, at Aarhus skal være en god by for alle dens borgere.
Det gælder også for de, der er udsatte og hjemløse, så da den seneste nationale hjemløsetælling fra 2017 viste, at antallet af hjemløse i Aarhus fortsætter med at stige, besluttede Byrådet i november 2017 at igangsætte en kortlægning og udforme en masterplan på området.
Ondskab og forråelse blandt professionelle hjælpere
Straffelovens § 119 foreskriver en skærpet straf for vold og trusler mod ansatte i offentlig tjeneste. Men hvad nu, hvis det er den professionelle hjælper, der begår vold og overgreb? Hvem holder øje med, at vi, som er betroet at hjælpe og passe på borgerne, ikke udøver vold eller udviser krænkende adfærd?
