De fleste danskere er trygge ved hjemløse

Sidste nyt

Rådet for Socialt Udsatte har også i 2017 bedt meningsmålingsinstituttet Epinion spørge til danskeres holdninger til socialt udsatte.

 

Epinion har tidligere: i 2013 og 2015 gennemført lignende undersøgelser for Rådet for Socialt Udsatte, som herved får mulighed for at følge og sammenligne danskeres holdninger over tid og på denne måde supplere den viden og de erfaringer, der er på området for socialt udsatte.

 

I undersøgelsen har Epinion spurgt 1.079 repræsentativt udvalgte danskere om deres holdninger til både socialt udsatte generelt og til forskellige grupper af socialt udsatte: hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere samt prostituerede.

 

Epinion har til en start bedt deltagerne pege på nogle grupper, som de forbinder med udsathed. Her svarer hovedparten (57%), at de forbinder social udsathed med kategorien ’hjemløse’. Næsten lige så mange (54%) forbinder social udsathed med kategorien ’behov for hjælp’.

 

I den generelle del af undersøgelsen finder vi andre interessante svar; fx ser stadig flere danskere sig selv som socialt udsat: fra 6% i 2015 til 10% i 2017. Når vi kigger bag om disse tal, kan vi se, at der er flest i aldersgruppen 18-55 år, der ser sig selv som socialt udsat, mens der i gruppen af ældre over 56 år stort set ikke er nogen, der ser sig selv som socialt udsat. Vi bemærker også, at der i gruppen, der ser sig selv som social udsat, er flest med grundskole som højeste uddannelsesniveau.

 

Det er bekymrende, at et stigende antal lavt uddannede danskere ser sig selv som socialt udsat. De oplever, at der i vores samfund er en social ulighed, som rammer dem og som sætter dem skatmat i forhold til at opnå den tilværelse, som de ønsker. På den lange bane er de i stor risiko for at få problemer med at mestre tilværelsen for sig selv og deres børn og i værste fald at ende som marginaliserede borgere og med sociologen Zygmunt Baumans betegnelse: ’forspildte liv’.

 

Konsekvenser af udsathed blandt borgere, som kun har grundskole i bagagen, er beskrevet og dokumenteret i forskellige forskningsrapporter bl.a. i ROCKWOOL Fondens rapport fra 2017 om udsatte unges levevilkår i Danmark. Her kan vi bl.a. læse, at den sociale ulighed starter allerede ved fødslen: børn født af mødre, som kun har grundskole som højeste uddannelsesniveau, har lavere fødselsvægt og større risiko for at blive indlagt på en afdeling for tidligt fødte børn end børn født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse. Denne ulighed fortsætter og øges med statistisk sikker forskel i hele livsforløbet: børn af mødre, som alene har grundskolebaggrund, klarer sig dårligere i skolen og har større risiko for at begå ungdomskriminalitet. Som 40-årige ligger deres lønindkomst væsentligt under børns født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse og de dør også tidligere end de af deres medborgere, som er født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse.

Jo mindre uddannelse, desto større risiko for social udsathed – vi har her at gøre med en velbeskrevet ulighedsfaktor, som vi kan gøre noget ved. Hvis vi vil.

 

Epinion har også spurgt de 1.079 repræsentativt udvalgte danskere om deres syn på årsager til udsathed. Her svarer 49%, at udsathed skyldes uretfærdighed i vores samfund; dette tal er stigende i forhold til Epinions undersøgelser i 2013 og 2015. Det er ligeledes en udbredt opfattelse, at nogle bliver socialt udsatte, fordi de er uheldige.

 

I det følgende ser vi nærmere på nogle af de holdninger til hjemløse, som de danskere, der har bidraget til Epinions undersøgelse, har givet udtryk for.

 

Helt overordnet bemærker vi, at de spurgte danskere synes at udvise større rummelighed og større tolerance over for hjemløse end over for de andre grupper af udsatte, som indgår i undersøgelsen. Fx bliver hovedparten (2 ud af 3) triste over samfundets utilstrækkelige hjælp, når de ser en hjemløs på gaden. Hver tredje føler dårlig samvittighed i samme situation, mens blot 14% bliver utrygge, når de ser en hjemløs på gaden eller et offentligt sted.

 

Også denne del af undersøgelsen er interessant, for det beskedne antal danskere, der er utrygge ved hjemløse, harmonerer på ingen måde med justitsminister Søren Pape Poulsens oppustede retorik under Folketingets behandling i 2017 af forslag om skærpelse af straffen for tiggeri, som justitsministeren kaldte utryghedsskabende adfærd på gader og i parker.

Når vi kigger bag om de blot 14%, der bliver utrygge, når de ser en hjemløs på gaden, så er det tankevækkende, at der er flere mænd end kvinder, der bliver utrygge. De fleste utrygge mænd findes i øvrigt i aldersgruppen 18-34 år.

Er det mon denne gruppe af unge mænd i alderen 18-34 år, som justitsministeren vil beskytte mod andre borgeres utryghedsskabende adfærd?

 

Tryghed for alle på gaden har siden 2006 fået særlig opmærksomhed i projekt UDENFOR. Her gennemførte en projektgruppe fra RUC en undersøgelse af holdninger til hjemløshed blandt 170 elever i Folkeskolens 7. klasse. Undersøgelsen viste, at mange elever havde unuancerede og ureflekterede holdninger til hjemløse, men også, at eleverne var interesserede i at få mere viden om hjemløse og om årsager til hjemløshed.

Året efter, i 2007 udgav projekt UDENFOR rapporten ’Vold mod hjemløse – hjemløses oplevelser af vold på gaden’. Af rapporten fremgik, at halvdelen af de 50 hjemløse, som var blevet interviewet til undersøgelsen, kunne berette, at de på et eller andet tidspunkt var blevet udsat for vold af personer, som de ikke kendte i forvejen. Det var de hjemløses opfattelse, at vold mod hjemløse er en konsekvens af, at mange almindelige mennesker ser ned på hjemløse, har stereotype forestillinger om hjemløse og mangler viden om hjemløshed.

På baggrund af RUC-undersøgelsen og projekt UDENFOR’s rapport om vold mod hjemløse, søsatte vi med økonomisk støtte fra Danske Initiativpuljer Projekt Gadeklog, der med undervisning i hjemløshed til de ældste klasser i Folkeskolen skulle sætte fokus på tryghed på gader og stræder for både unge og hjemløse.

 

Projekt Gadeklog er en af projekt UDENFOR’s mange aktiviteter på området for oplæg, foredrag og undervisning, som vedvarende efterspørges af de ældste elever i Folkeskolen, af konfirmandhold, ungdomsskoler m.fl. Ofte supplerer vi den faktuelle formidling af viden om hjemløshed med en personlig hjemløseberetning ved en nuværende eller tidligere hjemløs, som med sine helt personlige erfaringer bidrager til en nuanceret forståelse af emnet. Udtrykket ’Kendskab gir Venskab’ er en meget rammende betegnelse for den sympati, der opstår, når skolelever møder den hjemløse oplægsholder, som i tiden efter mødet ofte kan berette, at han i byen har mødt nogle af de unge, som har givet ham et klap på skulderen og spurgt, om der var noget, de kunne hjælpe med.

 

I undersøgelsen af danskeres holdninger til socialt udsatte har Epinion også spurgt om årsager til hjemløshed. Her svarer næsten 75%, at misbrug og psykiske problemer kan føre til hjemløshed. 62% mener, at dårlig økonomi og 45%, at svigt i barndommen kan føre til hjemløshed, mens 29% mener, at det er høje huslejer, der fører til hjemløshed. Blot 16% mener, at det er en svag karakter hos de hjemløse, der er årsag til hjemløshed.

 

De afgivne svar om årsager til hjemløshed illustrerer på bedste vis, at stadig flere danskere, og her især kvinder, bygger deres opfattelse af hjemløshed på viden og facts om de mange problemstillinger, som ligger bag den enkeltes hjemløshed. Det er en god udvikling, hvis det rent faktisk forholder sig sådan, at vi i stadig større omfang bygger vore holdninger til socialt udsatte på faktuel viden om udsathed frem for på mavefornemmelser, følelser eller fordomme.

 

Lad os følge den sti og sammen styrke saglig og nuanceret formidling af viden og information om hjemløse, misbrugere, prostituerede, tiggere, udlændinge og alle andre, der ikke er som os. Det vil øge forståelsen for disse gruppers svære levevilkår og medvirke til at gøre os alle endnu tryggere.

 

Relaterede nyheder