En syg forskel – hvad stiller vi op med ansvaret?

Sidste nyt

I tre tidligere indlæg har vi skrevet om D1`s programserie, ”En syg forskel”, der afdækker forskellen i sundhed mellem rige og fattige herhjemme. Nogle falder for den enkle forklaring, at årsagen til uligheden i sundhed bunder i en forkert livsstil. En let forklaring kan lyde, at det er års hjemløshed, med usund kost og misbrug, der fører til et dårligt helbred. Det er en let forklaring, ikke kun fordi den er enkel, men også fordi den fjerner ansvaret fra samfundet, og placerer det hos de hjemløse selv.

Som så mange andre lette forklaringer er den også forkert.

Hvis man ser på helbredsforholdene hos unge hjemløse, ser det ud som, det hænger modsat sammen. Mennesker med dårligt helbred og sociale problemer tidligt i livet er nemlig i større risiko for at blive hjemløse og socialt udsatte end andre. Det vil sige, at det snarere er et dårligt helbred, der fører til hjemløshed, end det er hjemløshed, der fører til et dårligt helbred. For det er sådan, at allerede hos unge hjemløse, der jo ikke har nået at leve langvarigt som hjemløse – og dermed faktisk kunne have sat processen med selv at skabe sig et dårligt helbred i gang gennem deres livsstil – findes en ganske betydelig overforekomst af helbredsmæssige problemer sammenlignet med ungdommen i øvrigt.

Hver anden af de 18 – 29 årige hjemløse har psykiske problemer, hver syvende af de 18 – 29 årige hjemløse af lider af fysisk sygdom og hver femte af de 18 – 34 årige hjemløse har fire eller flere sammenfaldende helbredsproblemer. Langt større forekomst end blandt unge mennesker generelt. Udover de, der lider af egentlige psykoser, føler hver tredje unge hjemløs sig ofte ensom, nedtrykt, uønsket alene eller ulykkelig, og på den baggrund er en betydelig hyppighed af selvmordsforsøg ikke overraskende. Halvdelen (50 %) af alle 15 – 34 årige socialt udsatte/hjemløse har forsøgt selvmord mod godt 1 ud af hundrede (1 %) i befolkningen generelt i samme alder.

Dårlige tænder er mere end et kosmetisk problem. Dårlige tænder har både konsekvenser for det psykiske og fysiske helbred. Hver femte (20 %) af socialt udsatte/hjemløse i alderen 15 – 34 år har mindre end 20 tænder tilbage i munden mod én ud af hver 200 (0,5 %) af befolkningen generelt i samme alder.
Andre sygdommes skæve fordeling er mindre udtalt, men alligevel klart tilstede med disfavør til unge hjemløse og socialt udsatte.

Nogle børn vokser op med en betydelig større risiko end flertallet af børn for både at blive socialt udsatte, måske hjemløse, og for samtidig at blive ramt hårdt af både fysiske og psykiske sygdomme. Det er uretfærdigt. Og det kan forebygges, hvis vi vil. Som vi skrev i første indlæg, er det vigtigt, at holde fast i, at DR1’s programserie ikke handler om ulighed i sundhed, men om social ulighed i sundhed. Det er en socialt skabt ulighed, og det er en ulighed, der – netop fordi den er socialt skabt – er uretfærdig. Men det er også en ulighed, der – modsat andre former for ulighed – også kan fjernes eller i hvert fald reduceres gennem sociale ændringer.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element