En syg forskel – hvad stiller vi op med uligheden?

Sidste nyt

DR bringer i denne tid en dokumentar-serie om social ulighed i sundhed som viser, at der bliver stadig større forskel på rige og fattige i Danmark. De fattige får flere sygdomme og går mere til læge end de rige. Kløften mellem de, der kan tage vare på sig selv og de, der har brug for hjælp bliver stadig større. Og imens taler politikerne med stadig flere panderynker om, at riget fattes penge, og at vi bliver nødt til at prioritere.

DR-dokumentaren vil næppe bringe ny og epokegørende viden for dagen. I Danmark har vi faktisk stor og omfattende viden om udsatte borgeres helbred. Vi ved fx, at lægeundersøgte hjemløse i gennemsnit har 13 forskellige diagnoser. Vi ved også, at hjemløse mænd lever omkring 20 år kortere end mænd, der har en bolig. De hjemløses dårlige helbred er uværdigt spild af menneskeliv og omkostningstungt for sundhedsvæsenet. For det er sundhedsvæsenet alene, der ’ejer’ konsekvenserne af den sociale ulighed i sundhed. Når vi betegner ulighed i sundhed som en social ulighed, så er det netop for at fremhæve, at der er tale om en socialt betinget og uretfærdig ulighed, som det er muligt at gøre noget ved. For det er faktisk muligt at bremse udviklingen. Det kræver dog, at vi løfter ejerskabet for konsekvenserne af social ulighed i sundhed væk fra sundhedsvæsenet og inddrager alle øvrige politikområder i medejerskabet for problemløsningen.

Det skal være slut med silotænkning. Vi har brug for, at arbejdsmarkedsområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og flere endnu forener kræfter og ressourcer i udvikling og implementering af indsatser, der kan forbedre folkesundheden og reducere den sociale ulighed i sundhed. Naturligvis i samarbejde med de lokale kræfter, som på flere andre områder har vist evne og kapacitet til nytænkning og borgerinddragelse ved løsning af samfundsmæssige udfordringer.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element