Women & Homelessness

Oprindeligt løb Erasmus+ projektet “Women and Homelessness” fra 2018 til 2020, og skulle i år have været afsluttet med en rapport. På grund af corona-pandemien er en del aktiviteter i projektet udskudt, og projektperioden er derfor blevet forlænget til 2021.
Om projektet
Hjemløsetilbud er traditionelt designet til mandlige brugere. Det betyder, at der er mange tilbud, der ikke har de specifikke behov hos hjemløse kvinder såvel som deres forskellige veje ind og ud af hjemløshed for øje.
Derfor er forskellige organisationer gået sammen i Erasmus+ projektet “Women and Homelessness” på tværs af Europa for at udveksle erfaring og faglighed om arbejdet med kvinder i hjemløshed. Projektet har til formål at gøre hjemløsetilbud mere lydhøre overfor kvinders behov.
Gennem en række tematiske workshops indsamles faglig viden og praksis, der hjælper tilbud, socialarbejdere og andre praktikere med at ændre og forbedre hjemløsetilbud til kvinder.
Projektet fokuserer på fem temaer:
- Hjemløse kvinder og børn
- Kvinders sundhedsspørgsmål
- Følelsesmæssig og fysisk sikkerhed
- Forhold: Arbejdet med kvinder, der er i intime forhold
- Deltagelse
FEANTSA er en partner i projektet. Du kan læse mere om baggrunden for projektet og hvilke samarbejdspartnere der er involveret her.

ARTIKLER
”De sagde, at alle skulle tage hjem. Hvor er det for mig? Hvor går jeg hen?”
Coronakrisen ramte som et lyn d. 11. marts og lagde gaderne øde. Dog ikke helt øde. For ikke alle kunne tage hjem og lukke døren, som statsministeren bebudede. En af dem var 22-årige "Rasmus", som lever og sover på gaden i København. I anledning af Hjemløsedagen, med temaet 'sammen hver for sig', har vi talt med Rasmus om hans oplevelser med det seneste halve års undtagelsestilstand.