Et liv er slut – nekrolog

Sidste nyt

En vild mand døde sidst i oktober. Han var 51 år gammel og er blevet bisat i dag, d. 11. november 2014. En vildmand kunne jeg også kalde Dennis Patrick. En vildmand, der ikke kunne andet end at holde fast i hjemløsheden gennem de små 30 år, hvor jeg har kendt ham. Lige meget hvad, der blev gjort for ham, eller mod ham, lykkedes det aldrig at gøre ham til andet end den, han var.

Da jeg lærte Dennis at kende, kom han ofte på Sundholm og fik lige så ofte karantæne, fordi han drak og blev aggressiv og truende, når han ikke fik det, som han ville. Når nogen gad bruge tid på at skælde ham ud, tog han det alvorligt og blev som regel ked af det, han havde gjort, men ind trængte det aldrig.

Det var ikke kun beruselse det hele med ham. Dennis var godt begavet og vidste en masse. Når han var ædru, var han en behagelig samtalepartner, men han var lige så løbsk, provokerende og drillende ædru som beruset. Planer havde han mange af – når han var i det humør. Det var små og beskedne ting, han gerne ville. Han kunne tale begejstret om at blive den fremmeste HUS FORBI sælger, men det var aldrig, eller i hvert fald sjældent, hans planer holdt mere end 24 timer.

Hvert år i juni omkring tidspunktet for hans fødselsdag bad han mig om en fødselsdagsgave. Og det gjorde han også i oktober og i marts og andre gange i årets løb. Han havde mange fødselsdage. Han havde en ubændig trang til at skabe kontakt ved at bede om gaver – en trøje, et par bukser, 100 kr.- eller hvad han lige havde brug for. Han havde nogle få steder, hvor han altid kunne regne med at blive modtaget, men også mange steder, hvor han kunne være sikker på hurtigt at blive bedt om at gå igen, fordi han var, som han var.

Han var en overlever og han og jeg havde i årens løb mange gange diskuteret, om han gik en tidlig død i møde. Det mente han selv, mens jeg holdt på, at han var fuld af kræfter og kunne gå hen og blive firs. Sådan gik det ikke. De sidste måneder skete der nogle forandringer med ham – måske en sygdom, der tærede på hans fysik. Men at få ham til at blive ordentlig undersøgt, sådan lige som andre mennesker gør, var ikke muligt.

Dennis havde ikke et nemt liv og han gjorde, hvad han kunne for at gøre livet lige så vanskeligt for dem, han kendte og for dem, der på den ene eller den anden måde havde et ansvar eller påtog sig et ansvar for at hjælpe ham. Der var noget, der havde gravet sig ind i ham og som ødelagde ham. Noget som gjorde ham utilnærmelig for almindelige relationer til andre mennesker. Han var beskadiget og han beskadigede andre. Aldrig gennem hård fysisk vold, men gennem at slå ud, komme med verbale trusler, benytte sig af løgne, småstjæle og ved at platte sig igennem.

Dennis var kendt af mange. Og Dennis vil blive husket af mange, men nok savnet af færre. Vildmænd er stolte og ikke sådan at have omgang med.

Preben Brandt, d. 11. 11. 2014

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element