Fattige børn har udsigt til et voksenliv med fattigdom, sygdom og ensomhed

Sidste nyt

Projekt UDENFOR har tidligere i artikler her på hjemmesiden berettet om psykosociale belastninger og omsorgssvigt i barndommen som markører for en marginaliseret tilværelse i voksenlivet. I artiklen ’Fra ’forbrydersk og forsømt’ til udsat og sårbar – om udsatte unges levevilkår i Danmark’ fra november 2017 anmeldte vi ROCKWOOL Fondens udgivelse fra 2017: ’Hvad vi ved om udsatte unge. Historik, omfang og årsager’.

Denne rapport dokumenterede på en lang række felter, hvordan børn, der vokser op med udsatte forældre i socialt og materielt fattige kår, i stort omfang overtager og viderefører forældrenes udsathed.

Nu har en dansk forsker fra Aarhus Universitet, Rune Vammen Lesner, isoleret ét af parametrene for udsathed i voksenlivet nemlig ’fattigdom’. I sit studie påviser Rune Vammen Lesner, hvordan blot et enkelt år med fattigdom i barndommen kan få negative følger for barnet videre i livet. Til fattigdommens negative konsekvenser for voksenlivet hører bl.a. kortere uddannelse, lavere lønninger og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

I artiklen ’Kontanthjælpsloftet truer fattige børns opvækst’ fra maj 2017 viste projekt UDENFOR med udgangspunkt i en række undersøgelse og forskningsresultater, at fattigdom på den lange bane koster samfundet dyrt og fastholder udsatte familier og deres børn i uværdige og ydmygende levevilkår. Vores konklusion var – og er – at økonomisk fattigdom påvirker børns fysiske og psykiske opvækstmiljø i en sådan grad, at de i stort omfang ikke har udsigt til et bedre liv end forældrene. Nogle af dem ender tilmed som hjemløse på gaden.

Der er mange fattige børn i Danmark. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte ville kontanthjælpsloftet, som blev indført i oktober 2016, få konsekvenser for 43.500 fattige børn. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i januar 2018 en analyse, der viser, at det står værre til: ialt 48.300 børn i Danmark var ét-års fattige (levede under fattigdomsgrænsen i ét år) i 2016. AE-Rådet skønner iøvrigt, at antallet af fattige børn ville have været omkring 63.000, såfremt kontanthjælpsloftet havde været gældende fra januar og ikke først fra oktober 2016.

På baggrund af tallene fra Rådet for Socialt Udsatte og AE-Rådet var det derfor med en sund skepsis, at vi læste Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af kontanthjælpsloftet, som blev offentliggjort i februar 2018 og som konkluderede, at knap 600 fuldtidspersoner var kommet i job eller uddannelse som følge af lovændringerne. I forbindelse med offentliggørelsen udtalte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen:

Jeg er glad for at reglerne virker og har været med til at få flere i job eller uddannelse. Det er nemlig for regeringen helt afgørende, at det kan betale sig at arbejde. Det er et spørgsmål om rimelighed overfor de mange, som hver dag står op og tager på arbejde, men i ligeså høj grad et spørgsmål om at give den enkelte mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Kilde: Effektanalyse: Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen virker, Beskæftigelsesministeriet 2018

Men effektanalysen er skuffende læsning, for ministeriets analyse baserer sig på en delmængde af de kontanthjælpsmodtagere, som har været omfattet af reglerne. Tallene fra denne analyse er så blevet udsat for omregninger og diverse antagelser, hvorefter ministeriet er nået frem til et skøn på ca. 600 fuldtidspersoner, som er kommet i arbejde eller uddannelse som følge af indførelse af reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

I virkeligheden siger analysen slet ikke noget om, hvorvidt rigtige mennesker er kommet i rigtige jobs. Analysen viser alene, at en række kontanthjælpsforløb for en udvalgt gruppe er blevet afkortet med et antal dage, der omregnet svarer til 190 fuldtidspersoner. Når disse tal overføres til hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere, så vil det svare det til en afkortning af deres kontanthjælpsforløb med et antal dage, der omregnet svarer til 600 fuldtidspersoner.

I effektanalysen er kun tal og beregninger; intet om hvilke borgere med hvilke komplekse problemer, der er kommet i job, intet om varigheden af deres kontanthjælp, intet om hvilke brancher, der i givet fald har ansat de ledige, intet om karakteren af deres nye jobs.

Vi ved reelt intet om de personer, som har fået afkortet deres kontanthjælpsforløb. Har nogle af dem fået almindeligt arbejde og hvis ja, hvorfor må vi så ikke høre det glade budskab? Er nogle af dem kommet i ressourceforløb eller har fået tilkendt førtidspension? Har de mon givet op over for stramningerne og valgt at takke nej til en ydelse, som de alligevel ikke kan leve af? Søger de nu at klare sig for partnerens beskedne forsørgelse eller snylter de på familie og venner? Ernærer de sig ved kriminalitet eller lever de nu på gaden og spiser af skraldespandene? Vi ved det ikke, men det bekymrer os, at nogle af de medborgere, som har allermest brug for hjælp, måske dropper ud af systemet og at afkortningen af deres kontanthjælpsforløb bliver fejret som resultat af indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

Rune Vammen Lesners påvisning af konsekvenserne af fattigdom under opvæksten står desværre ikke alene. Her i det spirende forår ser vi flere undersøgelser, der alle har det til fælles, at deres resultater forstærker vores bekymring for udsatte børns og unges opvækst og udvikling.

I ’Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017’ tegner Sundhedsstyrelsen et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Vi citerer fra forordet:

På mange områder går det tilbage med danskernes sundhed. Flere er overvægtige og spiser usundt, og mange rører sig for lidt. Det fald, der har været i andelen af rygere gennem de seneste årtier, er stagneret, samtidig med, at andelen, der ryger, er stigende for de yngste aldersgrupper. Andelen, der har et dårligt mentalt helbred og er stressede, er også steget – især blandt unge kvinder. Sundhedsprofilen viser også, at der stadig er stor social ulighed i sundhed.

Kilde: Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017

Det gælder for undersøgelsens spørgsmål til sundhed, sygdom og trivsel, at alle svar dokumenterer omfattende social ulighed i sundhed. Således er personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau mere syge, mindre sunde og i dårligere trivsel end personer med uddannelse ud over grundskolen.

Den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser også, at unge – og her især unge kvinder – har et dårligt mentalt helbred. De lever også med et højt stressniveau og de oplever ofte, at de er uønsket alene. Det er svære odds, når man som sårbar på flere områder står ved indgangen til sit voksenliv.

ROCKWOOL Fondens rapport fra 2017 (som vi tidligere har omtalt her på hjemmesiden) om udsatte unges levevilkår ligger fuldstændig på linie med Sundhedsstyrelsens resultater. I rapporten fra ROCKWOOL Fonden kan vi læse, at den sociale ulighed starter allerede ved fødslen: børn født af mødre, som kun har grundskolen i bagagen, har lavere fødselsvægt og større risiko for at blive indlagt på en afdeling for tidligt fødte børn end børn født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse. Rapporten dokumenterer, at denne start i ulighed ved fødslen fortsætter og med statistisk sikker forskel øges i hele livsforløbet: børn af mødre, som alene har grundskolebaggrund, klarer sig dårligere i skolen og har større risiko for at begå ungdomskriminalitet. Som 40-årige ligger deres lønindkomst væsentligt under børns født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse. Og som om alt dette ikke er trist nok, så dør de også tidligere end de af deres medborgere, som er født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse.

En nylig offentliggjort undersøgelse: ’Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne’, som er blevet til i samarbejde mellem TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk viser, at unge med økonomiske problemer har det svært. I undersøgelsen indgår 2000 unge og af disse rapporterer 11,4%, at de døjer med gentagne betalingsproblemer, som påvirker dem på flere måder: de trives ikke, de føler skam over deres situation og de har problemer med at sove.

På det materielle område har hver fjerde undladt at købe mad, eller dagligvarer, fordi de ikke havde råd. Også sundheden tilsidesættes, når pengene ikke rækker, da to ud af tre har undladt at gå til tandlæge og hver fjerde har undladt at købe lægeordineret medicin. Kun en ud af 25 uden betalingsproblemer, har undladt at købe medicin af økonomiske årsager. Sidst, men bestemt ikke mindst, er oplevelsen af eget helbred langt dårligere hos unge med betalingsproblemer. Hver fjerde ung med betalingsproblemer synes, at deres fysiske og psykiske helbred er dårligt eller meget dårligt. Det samme gælder kun en ud af 12 unge uden betalingsproblemer

Kilde: Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne, s. 52

Jo dårligere stillet, jo mere fattige, syge og udsatte dine forældre er, desto større er din egen risiko for et voksenliv med fattigdom og sygdom. I en helt ny Ph.d.: ’Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark – From a public health perspective’ dokumenterer cand.scient.san.publ. Sandra Feodor Nilsson, at 36% af børn af mødre, som har oplevet hjemløshed og som har en psykiatrisk diagnose, selv har en psykiatrisk diagnose i en alder af 15 år. (Kilde: Mental disorders in offspring of parents who have been homeless: www.thelancet.com/public-health Vol 2, December 2017).

Forældrene til de fattige børn er kortuddannede, arbejdsløse, syge og bliver hele tiden fattigere bl.a. som følge af gentagne lovstramninger, der blot marginaliserer dem yderligere. Disse forældre har i udtalt grad brug for hjælp. Hjælp til selv at komme på fode og hjælp til at sikre deres børn en tryg, sund og materiel god opvækst, som kan give dem mulighed for en bedre tilværelse end den, forældrene har haft.

Der er mindst 43.000 børn i Danmark, som er i risiko for at overtage forældrenes fattigdom og udsathed. I Beskæftigelsesministeriet er man glad for, at 190 kontanthjælpsmodtagere har haft færre dage på kontanthjælp.
Kunne man forestille sig, at beskæftigelsesministeren og socialministeren i fællesskab hævede ambitionsniveauet og tilbød de udsatte familier en tilstrækkelig og virkningsfuld indsats?

Relaterede nyheder