Formandskabet bør sætte fokus på hjemløse EU-borgere

Sidste nyt

Af Benedicte Ohrt Fehler, Vidensmedarbejder på migrationsområdet i projekt UDENFOR

I søndags overtog Danmark EU-formandskabet, mens store dele af Danmark lå døsige hen og fordøjede nytårsnattens strabadser. Danmark overtager formandskabet fra Polen og skal det næste halve år forsøge at sætte sit præg på EU-dagsordenen og ikke mindst forsøge at styrke offentlighedens interesse for EU. Mandag morgen blev busserne i hovedstadsområdet prydet med det velkendte blågule EU-flag og i dag, fredag blev programmet for det danske EU-formandskab offentliggjort. Nu, hvor vi netop har taget hul på et nyt år og et nyt EU-formandskab, er det oplagt at gøre status over det forgangne år og se lidt nærmere på nogle af de ønsker projekt UDENFOR har til det danske EU-formandsskab. Nemlig at Danmark blandt andet tager ansvar for at få gjort noget ved den uværdige situation som hjemløse EU-borgere befinder sig i her i landet og at hjemløshed bliver sat på den politiske dagsorden under EU-formandsskabet.

Omstridte sager i det forgangne år

Mange husker måske avisoverskrifterne fra december 2010 hvor 69 hjemløse migranter blev vækket midt om natten på et privat hjemløseherberg for at blive anholdt af politiet. Deres anholdelse og efterfølgende frihedsberøvelse skete på det grundlag at de havde gjort sig ’skyldige’ i at være udlændinge og hjemløse. Nogle måneder forinden i juli måned 2010, blev 23 romaer udvist af Danmark med to års indrejseforbud. Grunden til udvisning var, at de havde overnattet i et buskads på Amager Fælled og i et nedlagt postkontor på Amager. To højesteretsdomme fra den 31. marts 2011 fastsatte en bagatelgrænse for, hvornår EU-borgere kan udvises af Danmark. Det kan de nemlig kun såfremt, de udgør ”En reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, som berører en grundlæggende samfundsinteresse”.  Projekt UDENFOR har tidligere sat fokus på problematikken omkring udvisninger af hjemløse EU-borgere.

14 af de 23 udviste romaer klagede til Integrationsministeriet over udlændingeservices beslutning om at udvise dem. De fik medhold i deres sag i april 2011. Udvisningerne var nemlig i strid med EUs opholdsdirektiv og dermed blev det stadfæstet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for udvisningerne. Med andre ord, udvisningerne var slet ikke lovlige. Set i lyset af de to højesteretsdomme og roma-klagesagerne måtte integrationsministeriet nu til at ændre praksis på en række områder.

Sager medfører ændring af dansk praksis

De omstridte sager resulterede blandt andet i, at det daværende Integrationsministerium med et notat offentliggjort den 30. juni 2011 stadfæstes det at EU-borgere ikke længere umiddelbart kan afvises af Danmark på baggrund af subsistensløshed. Grænserne for hvornår man er blevet vurderet som subsistensløs, har været vurderet ud fra, om man kunne forevise minimum 350 kroner svarende til prisen på en overnatning på et vandrehjem.

På baggrund af tal som projekt UDENFOR har modtaget fra Udlændingeservice, fremgår det at antallet af udlændinge, som er blevet afvist på baggrund af subsistensløshed fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2011 udgør 338 personer fordelt på 49 nationaliteter. Heraf havde 278 personer nationalitet i et EU-medlemsland. Her er der altså tale om, at langt størstedelen af de migranter, som er blevet afvist af Danmark, fordi det er blevet vurderet at de ikke havde de nødvendige midler til deres ophold, kommer fra EU-medlemslandende. På baggrund af praksisændringen forventer vi, at der fremover ikke umiddelbart vil fremgå EU-borgere i disse opgørelser.

Danmark skal tage ansvar

Sidste gang Danmark havde EU-formandskabet var i andet halvår af 2002. Dengang stod udvidelsen af EU med ti nye medlemslande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Malta og Cypern) øverst på dagsordenen for det danske formandskab. Meget er sket siden da. Udvidelsen trådte i kraft den 1. januar 2004 og tre år senere i januar 2007 blev EU igen udvidet til nu at omfatte 27 lande med optagelsen af Rumænien og Bulgarien. Når Danmark har stået i spidsen for udvidelsen af EU under sidste formandskab, er det magtpåliggende at Danmark også træder i karakter og påtager sig et medansvar for de konsekvenser, som udvidelsen har haft. Den nuværende situation er ikke holdbar. Danmark ønsker på den ene side at drage økonomisk fordel af den arbejdskraft der kommer til landet som konsekvens af EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, men på den anden side bliver der ikke taget ansvar for at disse mennesker bliver sikret adgangen til en række helt fundamentale rettigheder.

I december 2011 søsatte projekt UDENFOR, Kirkens Korshær, Missionen Blandt Hjemløse og Dansk Røde Kors en kampagne, hvor vi i fællesskab opfordrede politikerne til at gøre noget ved den uholdbare situation som de hjemløse migranter befinder sig i. I den forbindelse udtalte Social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en artiklen Organisationer: Situationen for hjemløse migranter er uholdbar som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 15. December 2011, ”Men min grundholdning er, at personer uden lovligt ophold ikke skal opholde sig i Danmark. Derfor synes jeg heller ikke, at vi skal fastholde dem eller tiltrække flere ved at udvide velfærdstilbuddene til dem”.

Størstedelen af de hjemløse migranter som projekt UDENFOR møder på gadeplan er EU-borgere fra Østeuropa. De kommer ofte hertil på et lovligt grundlag, men er af forskellige komplekse problemstillinger havnet i en meget alvorlig situation på gaden. Hidtil har politikerne tilsyneladende ageret efter en misforstået tanke om at blot man ’fryser’ de migranter ude, som ikke (længere) er økonomisk fordelagtige for Danmark, ja så forsvinder ’problemet’ nok af sig selv. Men projekt UDENFOR kan via vores daglige arbejde bekræfte, at intet tyder på at denne tilgang fører noget positivt med sig. Det løser intet at nægte mennesker adgang til helt fundamentale rettigheder som vi andre tager for givet, såsom lægehjælp, mad og et tag over hovedet. Tværtimod viser vores erfaring det modsatte. Det, at leve en tilværelse, hvor du dagligt skal overveje om du mon kan finde et tørt og sikkert sted at sove, noget at spise og om du nu får samlet nok flaskepant til at klare det allermest fornødne, efterlader ikke overskud til ret meget andet.

Hjemløse migranter havner i et limbo

De hjemløse migranter, som er borgere i et andet EU-land, havner nemlig i en form for ingenmandsland, hvor de er overladt til et liv på gaden uden ret til adgang på offentligt finansierede herberger, sundhedsydelser eller lægehjælp. Nok har social- og integrationsministeren, Karen Hækkerup, sammen med partierne bag satspuljen afsat 4,5 mio. kr. frem til udgangen af 2012 til etablering af nødherberger til blandt andet udenlandske hjemløse. Om end dette er et skridt i den rigtige retning, er det blot et plaster på såret, da det ikke løser problemet for de hjemløse migranter på længere sigt. Pt. befinder vi os i en situation, hvor der på landsplan er for få herbergspladser set i forhold til behovet blandt de hjemløse. På samme tid ser vi flere tilfælde af at hjemløse migranter bliver straffet med bøder når de forsøger at finde et tørt sted at sove og overnatter i forladte bygninger eller slår telt op i områder, der ikke er allokeret til formålet.

Et ønske for det nye år

På en pressekonference i morges blev programmet for det danske EU-formandskab præsenteret. Hovedoverskriften var et EU-formandskab i krisens tegn, men fokus udeblev fra at sætte nogle af de mennesker som bliver hårdest ramt af krisen, nemlig de hjemløse, på programmet.

Projekt UDENFOR mener, at der skal tages politisk initiativ, således at hjemløse EU-borgere sikres adgang til eksisterende ydelser, såsom lægehjælp, sundhedsydelser samt adgang til offentligt finansierede herberger og den ekspertise der ydes her. De skal ligeledes have adgang til ordentlig rådgivning omkring det danske arbejdsmarked. Danmark kan ikke være bekendt at svigte de hjemløse migranter og burde tage ansvar for, at de allermest udstødte kommer på den politiske dagsorden under EU-formandskabet. At sikre adgangen til basale rettigheder er et fælles ansvar, som skal tages på nationalt såvel som på EU-plan og ikke overlades til private- og frivillige organisationer, som det er tilfældet i skrivende stund.

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element