Fra udsat til udstødt – om kvinders hjemløshed i Danmark

Sidste nyt

Af Jane Laustsen, uddannelsesansvarlig i projekt UDENFOR

På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts fejrer vi de små og store forbedringer af kvinders forhold, som er resultat af mange generationers vedholdende insisteren på lighed mellem kønnene. Der er heldigvis meget at fejre.

Men ikke alt er godt, for på nogle af livets områder halter danske kvinder stadig bagud. Og for nogle kvinder fører denne ulighed til, at de ender med at blive udstødt af vores samfund, og under særligt sårbare vilkår hutler sig igennem livet som hjemløse i et miljø, som på mange måder er domineret af mænd. Også på en festdag som i dag d. 8. marts.

Danske kvinder er stadig uddannet på et lavere niveau end mænd og af samme grund henvist til de dårligst betalte jobs med det ringeste arbejdsmiljø. Når kvinder i højere grad end mænd slås med muskel- og skeletsygdomme, er den udsatte position på arbejdsmarkedet derfor en del af forklaringen. Skader og ulykker på jobbet er også præget af kønsulighed, for det viser sig, at mænd i højere grad end kvinder får anerkendt skader og ulykker på arbejdspladsen. Også på hjemmefronten er uligheden markant; kvinder arbejder flere timer i hjemmet end deres mænd.
Når det kommer til vold og overgreb i EU har danske kvinder en trist førsteplads – og det starter tidligt i tilværelsen. I nogle tilfælde fører partnervold til drab eller vold med døden til følge og vi ser, at i 4 ud af 5 drab er ofrene kvinder, som er blevet slået ihjel af en nuværende eller tidligere partner (3).

Nogle danske kvinder lever altså i en udsat position og de, der mister deres job og bliver afhængige af offentlig hjælp, bliver yderligere ramt af kønsulighed. Af en ligestillingsvurdering fra Beskæftigelsesministeriet i 2015 fremgår, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i 7 ud af 10 tilfælde rammer kvinder (1). Mange af disse kvinder har børn, som nu risikerer at vokse op med en fattigdom, som vi troede var fortid.

Nogle af de allermest udsatte kvinder havner i hjemløshed og deres levevilkår er veldokumenterede: deres livskvalitet er ringere end mændenes og de har oftere sygdomme og smerter. Af Preben Brandts disputats fra 1992 ’Om yngre hjemløse i København’ fremgår, at yngre hjemløse kvinder i særlig grad er udsat for omsorgssvigt tidligt i tilværelsen og at de debuterer tidligt med misbrug af hårde stoffer. En større andel af de hjemløse kvinder har forsøgt selvmord og været udsat for vold og seksuelle overgreb og – som om det ikke var nok – så lever de 17 år kortere end kvinder, der har en bolig (2).

I den afsluttende rapport om Hjemløsestrategien, som udkom i maj 2013 kan vi læse, at “Kvinderne er tit meget belastede, når først de er endt på gaden. Kvinder kan lettere end mænd midlertidigt løse deres boligproblemer på anden vis med eksempelvis sofasurfing, men når først de ender på gaden, er de meget kaotiske. Får man fat i kvinder lige efter, at de har mistet deres bolig, er erfaringen, at man lettere hjælper dem videre end mændene. Der er udbredt prostitution, og dødeligheden er høj, hvorimod mændene lever længere”. I modsætning til befolkningen i almindelighed, hvor kvinder lever længere end mænd.

Vi har altså al den dokumentation, som skal til, for at sætte ind med foranstaltninger, der kan forbedre de hjemløse kvinders levevilkår.  Så hvorfor sker der ikke noget?
Handler det mon om, at de traditionelle og stereotype kønsopfattelser, som mænd og kvinder i almindelighed er underlagt, også gennemsyrer hjemløseområdet?
Hvordan skal vi kunne afhjælpe kvindernes særlige hjemløshed, når vi ikke ser og anerkender deres individuelle behov, men i stedet pr. automatik henviser dem til de såkaldt kønsneutrale tilbud, der a priori er udviklet til mænd. De er langt hen utilstrækkelige og risikerer i værste fald at bidrage til forværring af kvindernes hjemløsesituation.

På projekt UDENFOR’s seminar i maj 2016: ’ Kvinder på bunden af Danmark – Når hjemløshed har køn’ blev det gentagne gange fremhævet, at hjemløse kvinder har mange forskellige og sammensatte problemer, som vi ikke kan løse med one size fits all-tilbud. Det gælder fx for mange af de yngre, stofafhængige kvinder; de er ofte på kokain, som giver en kort rus og derfor stiller krav om stor indtjening. Den skaffer de typisk ved at prostituere sig.

På kvindeseminaret i 2016 blev også beskrevet en anden gruppe med behov for en særlig og flersidet indsats: de hjemløse kvinder, som lever adskilt fra deres børn. De plages i langt højere grad end mænd af skyld og skam over for børn og familie og de har brug for at kunne trække sig væk fra gaden og få ro til de mange overvejelser og bekymringer for deres nære relationer.

Gruppen af unge hjemløse kvinder har ligeledes et stort behov for en særlig og skræddersyet indsats. 39% af de unge hjemløse kvinder i alderen 18-24 år angiver psykisk sygdom som årsag til deres hjemløshed (4) og når vi dertil lægger, at 52% af alle 15-34 årige, socialt udsatte kvinder og mænd har forsøgt at begå selvmord (5), så bør vi så hurtigt som muligt tilvejebringe tilbud, der matcher deres særlige og sårbare situation.

Hvis vi vil behandle hjemløse mænd og kvinder lige, må vi behandle dem forskelligt. Vi må altså i gang med at tænke anderledes kreativt og bredt om løsning af de hjemløse kvinders problemer og  det bør ikke længere være det sociale område, der ejer kvinders hjemløshed. De mange og sammensatte problemstillinger kalder på løsninger på tværs af fagområder, politikker og økonomier. Der er brug for at vi (frivillige, private, kommunale og regionale aktører) forener vore kræfter og skyder vore ressourcer og kompetencer ind i en fælles indsats for at imødekomme de allermest udsatte kvinders særlige behov.

Lad os sammen arbejde for, at der på hjemløseområdet bliver der noget at fejre d. 8. marts 2018!


1. Om ligestillingsvurdering fra Beskæftigelsesministeriet 2015-16 om kontanthjælpsloft, 225 timers regel m.v:
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l113/bilag/1/1595319.pdf

2. Om hjemløse kvinder lever 17 år kortere end kvinder der har en bolig:
http://thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(11)60747-2/abstract

3. Om 4 ud af 5 drabsofre er kvinder:
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2014/Drab%20i%20Danmark%202008-2011.pdf

4. Om unge hjemløse kvinders behov for en særlig og skræddersyet indsats:
http://www.sfi.dk/publikationer/hjemloeshed-i-danmark-2015-2880/

5. Om selvmordsraten blandt unge:
http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/1/61/1399898293/pix-sundhed-sygdom_23_web-final.pdf

Relaterede nyheder