Levefællesskabet
Man kan bo på mange måder. I Aarhus bor seks mennesker, som før var hjemløse, i huse, som de selv har været med til at tegne og bygge, og som er placeret i et ”levefællesskab”. Fællesskabbet er de i fuld gang med, selv at definere og udvikle.
Levefællesskabet fungerer som social inkubator, hvor de tidligere hjemløse medbyggere udvikler kompetencer til at indgå i andre fællesskaber og oplever en øget inklusion i det omgivende samfund. Gennem deltagelse i levefællesskabet (og i det foregående byggeprojekt) får den enkelte borger mulighed for at skabe et nyt narrativ, hvor hjemløsheden ikke længere er definerende. Her kan beboerne udvikle sig, de kan lære at bo, de kan opnå bedre livsmestring og et mere værdigt liv. De kan komme ud af ensomhed og ind i et fællesskab, og de kan være med til at hjælpe og inspirere andre.
Projektet skal støtte den enkelte borger i at rykke sig tættere på et liv i en mindre udsat position med udgangspunkt i egne ønsker og drømme for det gode liv. Samtidig skal projektet tilbyde inspiration til nytænkning omkring et stigende hjemløshedsproblem og vise muligheder ved alternative socialt bæredygtige boligløsninger.
I 2021 overgår projekt Levefællesskab til Aarhus Kommune. Læs mere om her.
Kontakt til projekt UDENFOR i Aarhus
Kontor:
Grønnegade 56, 1. sal.
8000 Aarhus C
Projektleder i Aarhus
Lea Wulff Lütken
Mobil: 3118 3018
Email: lwl@udenfor.dk
Socialarbejder i Aarhus
Tue Starcke-Jensen
Mobil: 2597 4370
Email: tsj@udenfor.dk
ARTIKLER
”De sagde, at alle skulle tage hjem. Hvor er det for mig? Hvor går jeg hen?”
Coronakrisen ramte som et lyn d. 11. marts og lagde gaderne øde. Dog ikke helt øde. For ikke alle kunne tage hjem og lukke døren, som statsministeren bebudede. En af dem var 22-årige "Rasmus", som lever og sover på gaden i København. I anledning af Hjemløsedagen, med temaet 'sammen hver for sig', har vi talt med Rasmus om hans oplevelser med det seneste halve års undtagelsestilstand.