projekt Locker Room

Et-to-tre trappetrin ned og man træder ind i et lyst lokale med 72 aflåselige skabe og et bord med to stole som lægger op til samvær og dialog. Her, i en kælderlejlighed i Københavns indre bydel, ligger projekt UDENFORs ”Locker Room”, og her imødekommer vi menneskers behov for simpel opbevaring af ejendele i kombination med socialfagligt arbejde.

Det er sårbart altid at skulle have alle sine ting med sig. Det er ikke desto mindre vilkårene for mange af gadens folk. Sovepladser og gemmesteder i det offentlige rum bliver undertiden ryddet, og personer, som sover udendørs, er ikke sjældent udsat for tyveri. Desuden kan en hverdag præget af manglende mulighed for struktur og privatliv medvirke til forglemmelser og forlæggelser.

I projekt UDENFOR ved vi fra erfaring, at det ikke bare er irriterende og besværligt er miste sine genstande – det kan være fatalt. Mens pas og andre identifikationspapirer er nødvendige for at få et arbejde eller en bankkonto, som på sigt kan være med til at ændre en persons livssituation, kan rent skiftetøj og en varm trøje være afgørende for at kunne opretholde en vis hygiejne, undgå sygdomme og bare klare sig igennem natten. Desuden kan små affektgenstande som et fotografi eller en fingerring være af stor betydning for den enkelte og derfor værd at passe på. Ligesom dét, blot at eje ting, som man måske ikke bruger så tit, men en gang imellem pakker ud, kigger på og sorterer, kan være helt uvurderligt for et menneskes velbefindende.

Denne viden ligger til grund for, at vi i slutningen af 2014 startede projekt Locker Room med skabsrum til udsatte hjemløse samt en fasttilknyttet gadeplansmedarbejder. Formålet er at tilbyde ukompliceret og sikker opbevaring af hjemløses ejendele i samspil med andre socialfaglige indsatser såsom rådgivning, risikovurdering, skadesreduktion og brobygning til andre aktører. I Locker Room sigter vi desuden mod at styrke vores relation til den enkelte hjemløse bruger, bryde social isolation og opnå større viden om hans eller hendes hverdag samt hvordan vedkommende håndterer det kaos og de udfordringer, der ofte følger med livet på gaden. Et skab med personlige ejendele og udstyr til at overleve udenfor kan være en åbning til at lære hinanden godt at kende.

 

    Projektbeskrivelse

    Her kan du læse den fulde projektbeskrivelse

    HENT

    Læs mere

    Vil du læse mere om Projekt Locker Room?

    Læs mere

ARTIKLER

Informationsmøde

Vil du høre mere om projekt UDENFORs arbejde og blive klogere på hjemløshed? Så kom til gratis informationsmøde d. 10. oktober kl. 10 - 12.
Læs mere her.

HIGHLIGHTS FRA SEMINAR: FAGFOLK OG HJEMLØSE KVINDER SATTE HJEMLØSHED I KØNSPERSPEKTIV

I august 2018 inviterede vi til seminar med oplæg, videndeling og erfaringsudveksling om kvinders hjemløshed. Her kan du læse en opsummering af dagens indhold.

Her skal være plads til alle

"Vi bør være foregangsland og vise, hvordan vi kan skabe plads til hinanden – for vi har plads til hinanden,” siger projekt UDENFORs nye direktør, Lisbeth Pilegaaard. Læs hele interviewet her.

Hvor må vi sove i nat?

Er det kriminelt at være hjemløs? - Første sag mod en hjemløs, der har overnattet under åben himmel i en såkaldt ’enkeltmands-lejr’ kommer nu for retten.

"Hjemløse kvinder deler på mange måder vilkår med hjemløse mænd. Samtidig kan vi se, at køn former og farver kvinders veje gennem hjemløshed"

projekt UDENFOR har udgivet ny forskningsrapport der undersøger kvinders erfaringer med hjemløshed. Læs mere og download rapporten her.

Lige muligheder kræver en ulige indsats

Hvis vi vil reducere antallet af hjemløse i fremtiden, skal vi hjælpe udsatte børn i dag. Derfor er det positivt, at børne- og socialministeren med initiativet ”1.000-dages-program – en bedre start på livet” minder om, at lige muligheder nogle gange kræver en ulige indsats.

Ny direktør i projekt UDENFOR

Den 1. september 2018 overtager Lisbeth Pilegaard roret i projekt UDENFOR, hvor hun skal stå i spidsen for organisationens arbejde for at forbedre forholdene for udsatte hjemløse i Danmark.

(Foto: Jens Juul)

Fattigdom og forbudslovgivning øger den sociale ulighed i Danmark

Over ganske få år har vi set, hvordan fattigdomsskabende ydelseslovgivning med kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse parres med forbudslovgivning og strafforanstaltninger. Med disse knibtangsmanøvrer bliver det muligt at ramme flere udsatte borgere endnu hårdere.

hvad er frihed?

Her kan du lytte til optagelsen fra vores temaaften på Københavns Hovedbibliotek. Det blev en samtale om følelsen af at føle sig fri, om friheden til at gå i hundene eller til at vælge døden. Om friheden i at have en bolig og om ufriheden i ikke at kunne skille sig af med den igen. Og så får du et bud på, hvem der er den mest ufrie af os alle. Læs mere og lyt med her.

Hvad er normalt?

Her kan du lytte til optagelsen af vores temaaften om normalitet, der blev holdt på Hovedbiblioteket. Det blev en samtale om følelsen af at være anderledes, om hvorfor det kan være svært at få hjælp i systemet, hvis man ikke er normal, om at lade som om, man er som de andre - og om hvordan vi giver hinanden mere plads til at være dem vi er.

Du kan også læse et interview med Mie Chronberg, der var blandt tilhørerne. Hun er vokset op med følelsen af at være anderledes, og indtil for to år siden gjorde hun alt hvad hun kunne for at undgå at mærke, hvordan hun havde det indeni. Lyt og læs med her.

føler du dig hjemme?

Her kan du lytte til optagelsen fra vores temaaften om hjemlighed, som blev afholdt på Københavns Hovedbibliotek. Det blev en samtale om ikke at føle sig hjemme i sig selv, men at kunne føle sig hjemme i hinanden. Om at føle sig allermest hjemme med at have det af helvede til - og om frygten for at falde igennem.

Hvordan arbejder Roskilde Festival med at få vendt stemningen mod udenlandske flaskesamlere – og hvad kan vi lære?

Roskilde er (også) på én gang et socialt eksperimentarium og en middelstor pop-up by med sin egen kultur og stemning, som viderebringes og styrkes år efter år. Vi undersøger hvordan de er lykkedes med at vende stemningen omkring udenlandske flaskesamlere i en tid, hvor strømningerne i andre europæiske byer går i modsat retning.

Det vigtigste vi vil sige om kvinders hjemløshed

Torsdag den 30. august 2018 afholder projekt UDENFOR et seminar om hjemløse kvinders forhold. Der er ikke flere pladser, men hvis du ikke har fået sikret dig en billet, kan du holde øje med vores hjemmeside og Facebook, hvor vi vil dele viden fra konferencen. Vi starter allerede her med nogle af de vigtigste erfaringer og pointer fra oplægsholderne.

Tilmeld dig her

Kom og giv dit besyv med, når hjemløse kvinder fortæller om den hjælp, de efterspørger, og hør og debattér resultaterne af projekt UDENFORs forskningsprojekt om kvinders hjemløshed i Danmark.

projekt UDENFOR inviterer til seminar med oplæg og debat om hjemløse kvinders forhold

Seminaret finder sted d. 30 august. Du kan finde invitation, program og tilmeldings-oplysninger her på siden i slutningen af juni.
Læs mere her

Grundloven gælder også for hjemløse

Den igangværende indskrænkning af hjemløses rettigheder tegner omridset af en udvikling, som i værste fald kan føre til, at Grundloven gælder for nogle, men ikke for alle. Hvis det sker, så er vi på vej mod et samfund, hvor sammenhængskraften smuldrer, fordi nogle grupper af borgere oplever, at de bliver ringeagtet, sat udenfor og uretfærdigt behandlet.

projekt UDENFOR i socialstyrelsens arbejdsgruppe om bekæmpelse af hjemløshed

projekt UDENFOR er inviteret med i den arbejdsgruppe om bekæmpelse af hjemløshed, som er nedsat af Socialstyrelsen. Det vil være godt om denne opgave fører til færre hjemløse og til et bedre liv for de, der stadig vil være hjemløse, på gaden og i herberger.

Vi skal dele viden om arbejdet med små og billige boliger

Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Niels Haldor Bertelsen, skriver om behovet for billige boliger, og om hvordan vi har brug for at dele viden og erfaringer med hinanden, for bedre at kunne mødet det behov.

Foto (af Ole Knudsen) fra projekt UDENFORs projekt "Byg UDENFOR", hvor hjemløse er med til at bygge deres egne små mobile boliger.

projekt UDENFORs årsberetning 2017 er ude nu

... i år som avis!
Find den her

Overser vi de ældre hjemløse?

Gruppen af ældre hjemløse er lille men stigende, og der er et klart et behov for at huske dem i forsøgene på at reducere antallet af hjemløse. Det kræver vilje, fagligt og politisk - og hvis det skal gøres på en menneskelig ordentlig måde - også mere viden om, hvad der fører ældre ud i hjemløshed, hvad de ældre hjemløse selv ønsker sig, og hvordan det kan tilbydes på en værdig måde.

De fleste danskere er trygge ved hjemløse

Rådet for Socialt Udsatte har også i 2017 bedt meningsmålingsinstituttet Epinion spørge til danskeres holdninger til socialt udsatte. Vi ser nærmere på nogle af de holdninger til hjemløse, som de danskere, der har bidraget til Epinions undersøgelse, har givet udtryk for.

Hvor ens skal vi være?

Det er et dilemma, at mange sociale indsatser tilsyneladende bliver udført ud fra den tankegang, at den socialt udsatte ’skal blive rask’. Medicinsk rationel tænkning er dominerende, og der er en udbredt opfattelse af socialt arbejde som en slags ingeniørkunst. Måske det virker for nogle, men denne medicin duer ikke til dem med de mest komplekse problemer. Læs mere i artiklen her og kig forbi Københavns Hovedbibliotek den 24.4. til en temaaften om normalitet arrangeret af projekt UDENFOR.

Tak for nu

"Efter 17 år i projekt UDENFOR, herunder de seneste seks som direktør, har jeg valgt at forlade projekt UDENFOR for at søge nye udfordringer"

besøg projekt UDENFOR på Københavns Hovedbibliotek

Projekt UDENFOR arrangerer tre temaaftener på Københavns Hovedbibliotek, som handler om, hvornår vi føler os indenfor, og hvornår vi føler os udenfor. Vi håber, at aftenerne kan rokke lidt ved vores måde at ordne verden i modsætninger. I dem indenfor og dem udenfor. I normalt og unormalt. I os og de andre.

Fælles om de hjemløse veteraner

De hjemløse veteraner udgør ca. 1% af alle hjemløse i Danmark. Det er et beskedent antal i omegnen af 60-70 personer, men når vi samtidig ved, at der i Danmark er ca. 32.000 veteraner og at ca. 10%  af dem, svarende til 3.200 personer, har eller får omfattende problemer efter hjemsendelsen, så kalder disse tal på en særlig bevågenhed.