Handleplaner, opholdsplaner, behandlingsplaner og jobplaner – til hvad nytte for de hjemløse?

Sidste nyt

Ankestyrelsen har undersøgt, hvorfor kommunerne ikke i større omfang bruger handleplaner i indsatsen over for hjemløse borgere. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten ’Kommunernes brug af handleplaner i indsatsen til hjemløse borgere’, som udkom i marts 2017.

Ankestyrelsens undersøgelse følger op på Rigsrevisionens beretning fra august 2014, der kritiserede, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tilbyder hjemløse borgere at få udarbejdet en handleplan.

Kommunerne har pligt til at tilbyde borgere med alvorlige sociale problemer en handleplan efter § 141 i Serviceloven. Formålet med handleplanen er at anskueliggøre målet med indsatsen for borgeren og at sikre, at indsatsen er sammenhængende og helhedsorienteret.

Undersøgelsen viser, at flere forhold spiller ind på kommunernes manglende anvendelse af handleplanen som et aktivt styringsredskab i hjemløseindsatsen. Der udarbejdes nemlig rigtig mange andre planer for og med den hjemløse borger, afhængigt af hvilke tilbud, han benytter. Hvis borgeren er på forsorgshjem, får han udarbejdet en opholdsplan. Hvis han er i misbrugsbehandling, bliver der udarbejdet en behandlingsplan. Hvis han er i kontakt med jobcentret, bliver der udarbejdet en jobplan. Og til overflod udarbejder socialforvaltningen måske en handleplan.

De mange planer omkring den hjemløse borger har baggrund i forskellige lovgivninger med forskellige formål, der ikke altid spiller sammen om en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Hertil kommer, at medarbejderne i de forskellige indsatser kan være tilbøjelige til kun at ’kultivere deres egen køkkenhave’ og ikke medtænke de andre aktører, som skal på banen, for at indsatsen kan blive sammenhængende og helhedsorienteret. I undersøgelsen citeres en jobcentermedarbejder for denne udtalelse:

 

’Vi sidder faktisk med to planer, hvor jobplanen ikke er en del af § 141 handleplanen, og § 141 planen er ikke en del af jobplanen (….) Det er en kæmpe barriere, og det er derfor, at der sker de her svigt. Hele den sociale side bliver undladt i jobplanen. De to planer burde jo være smeltet sammen, og når man udarbejder en jobplan eller en § 141 handleplan burde man måske lige gå sammen om at få de her planer koordineret’.

 

Undersøgelsen viser også, at det halter med at følge op i sagerne og få opdateret handleplanerne. Her er sagsbehandlerne udfordret både på samarbejdssiden og i forhold til de hjemløse borgere.

På samarbejdssiden er det en udfordring, at det kun er socialforvaltningerne, der har adgang til handleplanerne. De øvrige samarbejdspartnere omkring den hjemløse borger er derfor afhængige af, at sagsbehandleren i socialforvaltningen sender handleplanen rundt, hvis den skal indgå i deres arbejde med borgeren.

Opdatering af handleplanerne er endnu en udfordring for sagsbehandleren i socialforvaltningen. Undersøgelsen viser, at der nok følges op i sagerne, men at resultatet af opfølgning ikke finder vej til handleplanen; formentlig fordi det er ressourcekrævende at holde møder med og sikre indsamling af aktuel viden fra en ofte omfangsrig samarbejdsflade.

Handleplanen risikerer på denne baggrund at blive et statisk dokument og flere kommuner efterlyser da også et fælles værktøj, som kan anvendes af alle medarbejdere og instanser, der samarbejder om den hjemløse borger.

Den hjemløse borger og hans kaotiske tilværelse udgør en anden udfordring i forhold til anvendelse og opfølgning på handleplanen. Som hjemløs kan det være svært at vide, hvad dagen i morgen bringer, når al energien måske skal sættes ind på indsamling af flaskepant, så der er råd til mad og toiletbesøg. Eller når dagens lyse timer skal bruges til at finde sovestedet for den kommende nat. For slet ikke at nævne den udfordring, der er forbundet med ikke at have Nem-id og derfor ikke kunne læse posten i E-Boks. Et handicap, som for mange fører til, at de ikke dukker op til opfølgningssamtalen i kommunen og derfor mister deres forsørgelsesydelse.

Projekt UDENFOR finder, at de mange plan-koncepter på udsatteområdet forfejler deres i øvrigt gode intentioner. Samfundsmæssige ressourcer bliver kastet efter rutiner og bureaukrati, som kun sjældent er til udbytte for den hjemløse borger. I kommunerne styres med et benhårdt fokus på standarder, indsatsmanualer, målopfyldelse, evaluering og benchmarking, men der bliver ikke færre hjemløse og de, der lever på gaden, bliver stadig dårligere.

De fleste hjemløse ønsker sig et sted at bo, nogen at holde af og et arbejde, så de kan forsørge sig selv. Ligesom alle vi andre.

Det er projekt UDENFORs erfaring gennem mange år, at når vi brolægger en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tid, tålmodighed, tillid og troværdighed, så vil dygtige, stabile og vedholdende gadeplansmedarbejdere i tæt samarbejde med den hjemløse borger over tid kunne bane vejen for de forandringer, som han ønsker og i det tempo, som han magter.

Så behøver vi kun én plan: den hjemløses egen.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element