Her skal være plads til alle

Sidste nyt

I dag den 3. september starter Lisbeth Pilegaard som direktør i projekt UDENFOR. Hun beskriver sig selv som et analytisk og engageret menneske, der kan lide at udvikle, forandre og tænke i sammenhænge. Med sig har hun mere end tyve års erfaring med ledelse, udvikling og drift af humanitære organisationer både herhjemme og internationalt. Vi har mødt hende til en snak om, hvordan hun vil bruge de erfaringer i arbejdet for Danmarks hjemløse og udsatte.

”Jeg har været heldig at blive kastet ud i ledelse tidligt og haft meget ansvar i mine jobs. Det har naturligvis præget mig. Jeg er meget optaget af at få folk til at arbejde sammen på tværs og lære af hinanden. Jeg mener, at vi kan og skal komplementere hinanden. Hvis man for eksempel skal adressere hjemløshed, så er der alle mulige aspekter, der spiller ind på det ellers umiddelbart ”simple” problem: at du ikke har en bolig. Men det kan ikke løses simpelt. Både løsningerne og årsagerne er meget komplekse, og det handler ikke kun om at finde en bolig.”

Du har tidligere sagt, at Danmark bør være foregangsland på hjemløseområdet. Kan du uddybe det?

”Ja, jeg mener at Danmark har et stort potentiale og en stor opgave i forhold til at skabe mere rummelige byer, hvor der er plads til alle. Vi har de ressourcer, der kræves for at inddrage og inkludere sårbare og hjemløse i vores bysamfund, og det synes jeg, at vi i projekt UDENFOR skal minde vores politikere om. Vi burde kunne løse det her problem i Danmark.”

I forhold til byerne, så ser vi en tendens til mindre rummelighed. Både i forhold til vores danske hjemløse og i forhold til migranter, der er blevet ramt af en skærpet lovgivning. Hvad tænker du om det?

”Jeg har set utroligt meget rummelighed andre steder i verden, præget af fattigdom og krig, hvor folk har utrolig lidt. Jeg mener, at vi her i den velhavende del af verdenen sagtens kan rumme mennesker, der ikke ligner os selv. Hvor kommer den angst fra? Mennesker har altid migreret, og der er en masse positive ting ved migration. Migranter bidrager for det meste til samfundet, og de behøver ikke være farlige. Der synes jeg, at vi er utroligt dårlige til at se potentialet i nye borgere. Min holdning er, at vi godt kan finde løsninger, og jeg er overrasket over, at vi har et politisk system, der bruger et sprog og et narrativ, der bidrager til den angst nogle dele af befolkningen føler. Vi bør være foregangsland og vise, hvordan vi kan skabe plads til hinanden – for vi har plads til hinanden.”

Men det er vel naturligt, at folk mener, at vi ikke har ressourcerne til at tage os af migranter, når vi ikke engang kan tage os ordentligt af danske hjemløse?

”Når det gælder hjemløseområdet i Danmark, så tror jeg, at der skal mere innovation, nytænkning og tværfaglighed, til at finde de gode løsninger. Vi har udviklet et fint velfærdssamfund, men som er hårdt udfordret. Vi har på nogle områder et overbureaukrati, og vi er nødt til at gentænke hele systemet og stille de store svære spørgsmål til vores politikere, vores system og til os selv. Vi skal tænke nyt. Vi skal væk fra ghetto- og vanetænkning . Vi skal være mere agile og fleksible. Jeg tror på, at vi godt kan løse problemerne, men det kræver ’oprydning’ i det eksisterende system. Det løser ikke noget, at sparke ned ad mod mennesker som har det værre. Vi er nødt til at tænke anderledes for at finde løsningerne.”

 

Lisbeth Pilegaard har mere end tyve års erfaring med internationalt humanitært arbejde. Fotos fra besøg i stammeområde og flygtningelejr mellem Pakistan og Afghanistan med lokale juridiske rådgivere, 2004 (øverst), forundersøgelse i Somalia, 2008 (midterst) og partnerskabsmøde i Yemen med en kvindeorganisation, 2012 (nederst).

Men når man sparker ned ad, så er det vel også udtryk for en følelse af retfærdighed, som er blevet udfordret med historierne om migranter, som har optaget sengepladser på herberg – eller med sagerne om ”Dovne Robert” og ”Fattig Carina”.

”Jo, og hvis den retfærdighedsfølelse skal opretholdes, så kræver det jo netop også, at man går ud fra at folk har et behov. Og det narrativ har ændret sig til at folk prøver at snyde og ikke har et reelt behov. Vi har et system, som er bygget på tillid, og den er på en eller anden måde blevet brudt, og det betyder så, at vi ikke længere på samme måde er solidariske. Det udfordrer systemet og folks empati – især overfor de mest sårbare i samfundet”

Hvordan tror du, at projekt UDENFOR kan bidrage til et system, der kan og vil løse de her udfordringer?

”projekt UDENFOR er en mindre organisation, der har en god forståelse for det reelle problem på grund af dens arbejde, og på den måde kan vi være en slags forandringsagent. Det er ikke os, der alene kan eller skal løse udfordringerne, men vi kan bidrage med faglighed og viden. Vi kan være med til at udfordre systemet. Samtidig mener jeg også, at vi skal blive bedre til at tænke på tværs og tænke mere i alliancer, så vi sammen med de andre organisationer kan bidrage til et system, hvor man kan tænke nyt og tænke på tværs.”

Men hvis vi tænker mere i alliancer – risikerer vi så ikke at miste den agilitet og fleksibilitet?

” Jeg tror ikke alliancer svækker nogen i for eksempel fortalerarbejdet for bedre vilkår og rettigheder for udsatte hjemløse. Tværtimod kan arbejdet styrkes ved at stå sammen. Så er det op til organisationer at vise samarbejdsvilje og se på deres arbejde på den lange bane  – for resulater opnår man ikke på den korte bane indenfor hjemløseområdet. Jeg håber, at jeg i arbejdet som direktør kan være med til at fremme løsninger både på gaden og i Folketinget.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element