Hjemløse på hotel har været en kæmpe succes under coronakrisen

Sidste nyt

Bo på en nattevagt i 2012.

Af Bo Heide-Jochimsen, daglige leder i projekt UDENFOR.
Indlægget er bragt i Politiken den 22. juni 2020, debatsektionen.

Gadeplansmedarbejderen løfter øjenbrynene. Den spinkle mand over for ham fortæller, at han har undersøgt, hvor i byen man finder et par solide kondisko til den bedste pris. For blot en uge siden bad den samme mand om en sovepose, fordi hans egen var blevet stjålet fra parken, hvor han sov. Da var han blot en skygge af sig selv og travede hver dag byen tynd for at samle flasker. I udtrådte, hullede sko.

Nu står han nybarberet og smiler i et rent sæt tøj foran indgangen til hotellet.

Det er sådanne øjeblikke, en gadeplansmedarbejder sent glemmer i sin karriere. På rekordtid er den hjemløse mands evindelige jagt på et trygt og tørt sted at tilbringe natten blevet afløst af en velforberedt indsats for at anskaffe sig godt fodtøj. Det vidner om et mentalt og fysisk overskud, som gadeplansmedarbejderen ikke tidligere har set hos den pågældende mand.

På hotellet får de ro. De er udhvilede, de er mætte, og det giver dem overskud til at forholde sig til deres situation og træffe langsigtede beslutninger for at forbedre den

Mens vi som samfund befinder os i en usikker tid, er det opløftende beretninger som denne, der for tiden sætter stemningen i vores organisation. Coronakrisen har affødt en massiv opmærksomhed på hjemløseområdet. Det har skabt momentum blandt aktører for at tænke ud af boksen og fremkomme med løsninger, der afbøder konsekvenserne for mennesker i hjemløshed.

I projekt UDENFOR gav det anledning til at metodeudvikle, samtidig med at vi passede på vores målgruppe. Derfor har vi i de sidste par måneder eksperimenteret med hotelophold som et strategisk led i vores arbejde med særligt sårbare, hjemløse gadesovere i København. Værelset er blevet betalt med midler fra coronahjælpepakken.

Det har betydet, at vores gadeplansmedarbejdere har haft mulighed for at tilbyde målgruppen et hotelophold, og hvis de har lyst, tjekke dem ind på et værelse med det samme. Med hotelværelset som en tryg base er den afgørende relationsdannelse, skadesreduktion og stabilisering, der normalt foregår med gaden som råt bagtæppe, fortsat.

Gadeplansmedarbejderne rækker de hjemløse gadesovere en værelsesnøgle med den ene hånd, mens de holder dem i hånden med den anden.

Resultatet er slående: Vi har sjældent set så hurtig en bedring som hos de hjemløse gadesovere, som vi har hjulpet på hotel.

Metoden ligner således housing first-tilgangen, der helt basalt handler om at tilbyde mennesker i hjemløshed en boligløsning med det samme og uden betingelser, samtidig med at der gives intensiv støtte målrettet den enkelte persons behov. Og hvis der er et princip, som vi ved virker i forhold til at nedbringe hjemløshed, så er det housing first.

I Finland har man siden 2008 sat massivt ind for at implementere housing first, og antallet af hjemløse er faldet drastisk til 4.600 i 2019. I samme periode er hjemløsheden steget i Danmark, viser tal fra Vive, som i 2019 registrerede 6.431 hjemløse personer.

Når projekt UDENFOR tilbyder mennesker at gå direkte fra gaden til en boligløsning, her i form af et hotelværelse, og samtidig yder en massiv og   fleksibel social støtte, er det housing first i yderste potens. Der er ingen langtrukken sagsbehandling i forhold til at komme indendørs. Og gadeplansmedarbejderen, der tilbyder og støtter op om hotelopholdet, er dybest set på tilkaldevagt konstant.

Resultatet er slående: Vi har sjældent set så hurtig en bedring som hos de hjemløse gadesovere, som vi har hjulpet på hotel. Det er mennesker, der ud over hjemløshed kæmper med alvorlig psykisk sygdom og komplekse sociale problemer, som flere forsøger at dulme med stoffer eller alkohol. Det er mennesker, som er så isolerede i samfundet, at de ofte ikke får nogen hjælp, men (over)lever fra dag til dag under barske kår på gaden.

På hotellet får de ro. De er udhvilede, de er mætte, og det giver dem overskud til at forholde sig til deres situation og træffe langsigtede beslutninger for at forbedre den.

Eksperimentets succes skyldes, at vi tilbyder mennesker i ekstremt uværdige situationer en værdig løsning. Vi fortæller dem ikke, hvor de skal bo. De vælger selv, hvor i byen det giver mening for dem. Vi stuver dem ikke sammen på ét ’hjemløsehotel’, men giver dem mulighed for at tjekke ind på forskellige hoteller, så de undgår at skulle færdes i et hjemløsemiljø med den dynamik og institutionaliserede praksis, som medfølger.

De får rene badefaciliteter og en ekstra kop kaffe i morgenkåbe på sengen, hvis det er det, de har lyst til. Vi giver dem i bund og grund et tilbud, der er for godt til at afslå.

Housing first er blevet et buzzword, når den politiske tale falder på hjemløseområdet. Derfor er det beklageligt, at der ikke er taget de nødvendige skridt for at implementere tilgangen i den danske hjemløseindsats.

Hvis housing first for alvor skal realiseres i Danmark, kræver det strukturelle ændringer, som rækker ud over det sociale område. Der skal først og fremmest være boliger at anvise mennesker i hjemløshed til. Samtidig bør vi foretage et opgør med den de facto-kriminalisering af hjemløshed, som vi er vidne til i øjeblikket.

Mennesker kan ikke straffes ud af hjemløshed, men skal hjælpes indendørs. Hvis de vil.

Derfor håber vi, at vores eksperiment kan inspirere og bidrage til en ambitiøs national strategi med housing first som det styrende princip, der kan nedbringe hjemløsheden i Danmark.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element