Hjemløsebarometeret viser lavtryk over Danmark

Sidste nyt

Vi har vidst det længe: at Norge og Finland er bedre til at afhjælpe hjemløshed end Danmark. Vi har bl.a. her på hjemmesiden fortalt om de positive og lovende erfaringer fra Norge. Læs her 

 

Nu dokumenterer rapporten ’Hjemløsebarometeret – dansk hjemløshed i nordisk perspektiv’, at der forskningsmæssigt er belæg for at hævde, at Danmark halter bagud hvad angår relevante og effektfulde indsatser på hjemløseområdet. Rapporten, der sammenligner hjemløsheden i Danmark med resten af Norden, er blevet til i et samarbejde mellem tænketanken Kraka, Hjem til Alle alliancen og Bikubenfonden.

 

I denne artikel har vi valgt at fokusere på de unges hjemløshed. Her har Danmark ifølge Krakas rapport en suveræn og kedelig førsteplads: ’Danmark har klart oplevet den største stigning blandt unge hjemløse. Andelen af unge hjemløse er steget fra 150 til 263 for hver 100.000 unge mellem 2009 og 2017 i Danmark, hvilket vil sige, at hver tredje danske hjemløs er mellem 18-29 år. Norge har næsten halvt så mange unge hjemløse – her er 135 unge hjemløse for hver 100.000 i 2017’ (rapporten s. 4).

 

Den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark, som VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd) gennemfører hvert andet år viser, at der i perioden 2009 til 2017 er sket en fordobling af antallet af unge hjemløse; fra 633 i 2009 til 1.278 i 2017. Det svarer til en stigning på 102%.

 

Som rapporten fra Kraka dokumenterer, så er den generelle mangel på billige boliger for mange hjemløse unge den første og væsentligste hindring for en tilværelse fri af hjemløshed. ’I Danmark har den største udfordring ved Housing First-tilgangen – både under Hjemløsestrategien og det efterfølgende implementerings- og forankringsprojekt – været en markant mangel på billige boliger. Evalueringer peger på, at kommunerne i mange tilfælde ikke har kunnet anvende Housing First, da de ikke har skaffet økonomisk overkommelige boliger til de hjemløse. Særligt for unge hjemløse har udfordringen været stor, fordi de generelt er ringere stillet økonomisk’ (rapporten s. 6).

 

Til VIVE’s seneste kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017 oplyste 23% af de unge, at manglen på en egnet bolig eller botilbud er årsag til deres hjemløshed, mens 14% af de unge i gruppen oplyser, at de er hjemløse, fordi de er blevet sat ud af deres bolig. Projekt UDENFOR har gennem årene, gentagne gange – bl.a. i kronik og artikler, under en natlig event på Rådhuspladsen op til kommunalvalget i 2013 (se film her nedenfor) og på vores ungekonference i 2016 – fremhævet netop forholdene omkring boligsituationen som særlig problematisk for de unge. For mange unge rækker de lave kontanthjælpsydelser ikke til både boligudgift og forsørgelse og nogle unge har oveni det problem, at de ikke mestrer en selvstændig tilværelse i egen bolig og derfor ender med at blive sat ud.

 

Forskning i udsathed og hjemløshed viser, at hjemløshed er en vældig kompleks størrelse og i mange tilfælde resultat af et samspil mellem mange forskellige faktorer, ofte helt tilbage i den tidlige opvækst. Psykisk sygdom er én af disse faktorer.

Rapporten fra Kraka peger på, at psykisk sygdom er betydeligt mere udbredt blandt danske hjemløse end blandt svenske og norske hjemløse; i Danmark er mere end hver anden hjemløs psykisk syg, mod hver tredje i Sverige og Norge.  Ser vi specifikt på de unge hjemløses psykiske helbred, så viser den nationale kortlægning 2017 fra VIVE, at hjemløse unge i udbredt grad har psykisk sygdom som problem. Det gælder for 46% af unge hjemløse mænd, mens det for de hjemløse unge kvinder gælder for hele 64%.

 

Hvis din mor er psykisk syg og har været hjemløs, så har du også selv en øget risiko for at få en psykiatrisk diagnose. Det dokumenterer Sandra Feodor Nilsson i sin Ph.d. ’Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark – From a public healthperspective’ som viser, at 36% af børn af mødre, som har oplevet hjemløshed og som har en psykiatrisk diagnose, selv har en psykiatrisk diagnose i en alder af 15 år. (Kilde: Mental disorders in offspring of parents who have beenhomeless: www.thelancet.com/public-health Vol 2, December 2017).

 

Dansk forskning i udsathed dokumenterer på en lang række felter, hvordan børn, der vokser op med udsatte forældre i socialt og materielt fattige kår, i stort omfang overtager og viderefører forældrenes udsathed: de bliver fattige ligesom deres forældre, for de er ligeså dårligt uddannet som dem. I rapporten’ Hvad ved vi om udsatte unge. Historik, omfang og årsager’ fra Rockwool Fonden 2017 (tidligere anmeldt her på siden) kunne vi læse, at den sociale ulighed starter allerede ved fødslen: børn født af mødre, som kun har grundskolen i bagagen, har lavere fødselsvægt og større risiko for at blive indlagt på en afdeling for tidligt fødte børn end børn født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse. Rapporten dokumenterer, at denne start i ulighed ved fødslen fortsætter og med statistisk sikker forskel øges i hele livsforløbet: børn af mødre, som alene har grundskolebaggrund, klarer sig dårligere i skolen og har større risiko for at begå ungdomskriminalitet. Som 40-årige ligger deres lønindkomst væsentligt under børns født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse. Og som om alt dette ikke er trist nok, så dør de også tidligere end de af deres medborgere, som er født af mødre med en faglært eller videregående uddannelse.

 

Vi ved altså rigtig meget om unges udsathed og hvilke forhold i tilværelsen, der øger risikoen for tidlig hjemløshed –  bl.a. takket være en mangeårig dansk forskningsindsats på udsatteområdet. Vi kunne ønske, at den forskning og viden, som ’Hjemløsebarometeret’ fra tænketanken Kraka nu føjer endnu en vigtig brik til, i langt højere grad finder omslag i målrettede og virkningsfulde indsatser for unge hjemløse.

 

Meget ligger faktisk lige til højrebenet; fx kunne det nye reformudspil ’Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats’ med sit udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og med en koordinerende sagsbehandler på sidelinien – sammen med en billig bolig – tilføre indsatsen for hjemløse unge en mærkbar kvalitet.

 

Eller hvad med at se til Aarhus? Her er man på vej med en Masterplan, der skal forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt alle aldersgrupper i kommunen. Planen indeholder bl.a. forslag til særlige indsatser for udsatte unge 14-23-årige i overgangen fra barn til voksen og arbejder også med særlige boligløsninger til de 18-24-årige. Det er en ambitiøs og helhedsorienteret plan, som udmærker sig ved sit fokus på vedholdende og individuelt tilpasset støtte og opfølgning.

 

Vi kan, hvis vi vil – gi’ de unge hjemløse håndslag på en bedre tilværelse. Vi har ikke råd til at la’ vær’!

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element