Hjemløshed og ‘dark design’

Sidste nyt

Når vi færdes i byen, ser vi noget forskelligt. Nogle er optaget af æstetik og lægger måske mærke til, om en ny husfacade er pæn og om den passer ind i sammenhængen med de andre facader i gaden. Andre har de funktionelle briller på og er måske mere optaget af, om cykelstierne er brede nok eller om skiltningen er brugbar.

Når foråret om lidt titter frem, nyder vi måske en spadseretur i en park eller besøger en udendørs kunstudstilling. Andre gange har vi udelukkende opmærksomhed på transport med metroen, fordi vi skal skynde os til lufthavnen. Kun sjældent tænker vi på, om selve indretningen af byens rum tjener andre formål end rekreative, kulturelle og trafikale. Men kan man forestille sig, at indretningen af byen også er styret af ønsket om at flytte os bestemte steder hen eller af ønsket om at holde nogen væk fra bestemte områder? Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor vi zoomer ind på nogle forskellige typer af design, som med deres form og formål er med til at skubbe udsatte borgere ud af byens rum.

Baggrunden for denne artikel er kapitlet ‘Dark design – Mobility injustice materialized’, som er forfattet af Ole B. Jensen, professor ved Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Med kapitlet om dark design har han bidraget til bogen ’MOBILITIES, MOBILITY JUSTICE AND SOCIAL JUSTICE, som er udgivet på Routledge, 2019.

I kapitlet udfolder Ole B. Jensen begrebet dark design bl.a. med reference til forskere, der ofte benytter ’dark’ som metafor i diskussioner om magt og eksklusion (power and social exclusion).

I en dansk, sproglig sammenhæng symboliserer ’mørke’ ofte noget ondt, ukendt, uhyggeligt eller noget med død og undergang. Vi kender fx udtrykket ’mørkets fyrste’ om Satan eller udtrykket ’mørkemænd’ om personer, der er reaktionære eller som har et pessimistisk grundsyn.

Dark design kan forstås som et resultat af lovgivningsmæssig regulering (dvs. udøvelse af magt) i kombination med design, som griber ind i menneskers tilværelse på en adfærdsregulerende facon, der har til formål at ekskludere nogle, der er uønskede. Med udgangspunkt i Holocaust, som Ole B. Jensen kalder ’the ultimate illustration of dark design’ beskriver han dette ’extreme example of dark design in which the ideologies of in-humanism were deeply embedded into the logistics protocols of human movement and the engineering features of extinction technologies’ (s. 121). Med Holocaust ser vi ifølge forfatteren ’well-orchestrated programs of forced movement to genocidal ends’ (s.122).

Dark design i en Holocaust-sammenhæng kan således beskrives som en særlig kombination af magtudøvelse og eksklusion i en situation, hvor magthaverne traf beslutning om etablering af opsamlings- og udryddelseslejrene, mens embedsmænd specialdesignede transporten af de mange uønskede til gaskamrene, hvor atter andre embedsmænd designede og eksekverede den nærmest industrielt tilrettelagte udryddelse, som sociologen Zygmunt Bauman i sin bog ’Modernitet og Holocaust’ så rammende kalder for social ingeniørkunst.

Men hvad har dark design at gøre med hjemløshed?

Med Ole B. Jensens formulering er dark design et våben i ’The urban wars against homeless people’. I artiklen referer han til forskellige eksempler på indretning af byens rum, som har til formål at ekskludere visse personer fra specifikke steder og aktiviteter mod deres vilje. Der er fx design, der ikke umiddelbart fremtræder som middel til at holde nogen væk: bænke, der er snoede, så man ikke kan hvile eller sove på dem. Eller parker, hvor vanding af plænerne er programmeret til bestemte tidspunkter, hvilket naturligvis ikke inviterer til, at man lægger sig her. De her nævnte eksempler på dark design er sofistikerede, idet ’the hostile function is often embedded under a socially palatable function’ (s. 124). Men der er også eksempler på design, som signalerer magt, kontrol og brug af våben, herunder overvågning eller fysiske barrierer i form af mure, porte, kontrolsteder og hegn med pigtråd. Eller steder, hvortil adgang er skjult eller camoufleret. De her nævnte eksempler på dark design er værktøjer og teknikker, som har karakter af ’urban militarization’ (s. 122) og som tjener til at holde uønskede personer væk fra bestemte steder i byen.

Indretning af byen har stor betydning for alle byens borgere og for vores opfattelse af byen som et fælles sted – et sted, hvor vi alle hører til. Det gælder også hjemløse borgere, der har gaden som hjem. Men udviklingen bærer den forkerte vej og projekt UDENFOR har gennem de seneste år set stadig flere eksempler på indretning af byen med foranstaltninger og barrierer, der tjener til at stresse hjemløse og holde dem væk. Den fjendtlige indretning af byen er dark design, som i høj grad får betydning for hjemløses muligheder for at mestre den udsatte tilværelse på gaden. Det har vi tidligere skrevet om i artikler her på siden. Læs mere her…..

Om konsekvenserne af dark design for udsatte og hjemløse skriver Ole B. Jensen: ’Over time, such acts of citizen denial surely contribute to a general erosion of self-confidence amongst people who already are at the bottom of societies’ (s. 124). Når hjemløse ikke længere kan bevæge sig frit eller afskæres fra at benytte byen, så er der ifølge Ole B. Jensen tale om social eksklusion.

Måske Zygmunt Baumann gjorde sig lignende overvejelser, da han i ’Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige’ fra 2002 formulerede, at når vi lykkes med at forvise de hjemløse fra byens rum, så har vi også forvist dem fra det menneskelige fællesskab.

Er det det, vi vil?

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element