Hjemløsestrategien – hvad nu? Del 1: Velmenende ord og gode hensigter om hjemløse gadesovere er ikke nok

Sidste nyt

”Ingen borgere skal leve et liv på gaden,” er en af hjemløsestrategiens målsætninger. Hvad enten det skal forstås som et konkret mål eller som en erklæring om at have en ambition om at udvikle og afprøve metoder til at nå dette mål, er det i hvert fald ikke lykkedes.

Fem kommuner, København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Albertslund har som mål at reducere antallet af gadesovere. De første tre gennemfører den indsats, der beskrives som ”Opsøgende og Kontaktskabende Indsatser”. Som i hjemløsestrategien i øvrigt holder også denne del af indsatsen sig næsten udelukkende til de kommunale indsatser.
Men der efterlyses og ønskes samarbejde med andre aktører, dog tydeligvis på de præmisser, som beskrives ud fra kommunernes metoder og målsætninger, og med vægt på at den opsøgende indsats skal være tæt integreret med kommunernes øvrige indsatser for hjemløse.

”Kommunerne har diskuteret forudsætningerne for de Opsøgende og Kontaktskabende Indsatser på medarbejderniveau samt for organisering og ledelsesniveau opsummeret i følgende lister,” står der som begyndelse til afsnittet ’Forudsætninger for arbejdet.’
De ni punkter, der efterfølgende nævnes – og i øvrigt hele teksten om overvejelserne om det sociale arbejde med hjemløse, der lever på gaden – bygger på møder og diskussioner mellem de kommunale aktører, og efterlader en med fornemmelsen om snakken frem for viden. Eksempelvis nævnes som et af punkterne, at ”Man skal besidde en dyb faglighed samt kende og stå ved sin egen faglighed.”

Dyb faglighed; hvad betyder det?

Måske ville det have været gavnligt for overvejelserne, hvis man også have set på, hvad der er beskrevet både i udlandet samt herhjemme fra de få eksisterende gadeplanstilbud, som drives af frivillige organisationer. Det kunne være fra USA, hvor opsøgende arbejde blandt hjemløse, der lever på gaden med alvorlig psykisk lidelse, længe har været udført og er velbeskrevet.

Eller hvad der effektivt blev gjort i England fra begyndelsen af årtusindeskiftet for at reducere antallet af gadesovere.

Måske ville det have været gavnligt, at overvejelserne havde bygget på en dokumenteret empiri, og måske ville det også have været gavnligt ikke blot at diskutere karakteristika ved medarbejdere og metoder ved arbejdet, men også have gjort rede for det menneskesyn og den etik, som man så som det offentliges fundament for arbejdet.

Jeg har svært ved at se, at vi gennem hjemløsestrategiens metodeudvikling er blevet klogere på teoriske forhold og etiske dilemmaer i det opsøgende arbejde over for hjemløse, der lever deres liv på gaden. Og de mål man satte sig er absolut ikke nået.

Målsætningen om at ingen borger skal leve et liv på gaden blev allerede fra starten modificeret til en konkret målsætning om, at antallet af hjemløse gadesovere i de fem byer skulle reduceres fra 307 i 2009 til 109  i 2012.

Ved tællingen i januar 2013 var der 337 hjemløse, der sov på gaden. Selv hvis der korrigeres for usikkerheden om antallet af udenlandske hjemløse, som tællingen efterlader os med,  er der 217 flere hjemløse gadesovere, end hjemløsestrategien havde tilstræbt – ja måske endda endnu flere.

Størstedelen af landet gadesovere samler sig i København, hvor der også er gjort en særlig indsats. Alligevel er kommunens målsætning på et fald fra 179 hjemløse gadesovere i 2009 til 70 hjemløse gadesovere i 2012 ikke nået. I 2013 må vi konstatere, at der i Københavns Kommune er mellem 130 og muligvis helt op til 250 hjemøse gadesovere. Dermed har kommunen ikke levet op til at udføre det, som må opfattes som en absolut realistisk, men også ret beskeden ambition. Dertil kommer, at antallet af hjemløse, der sover på gaden, faldt drastisk fra 268 personer ved tællingen i 2007 til 179 personer i 2009 – altså i de to år før hjemløsestrategien og den særlige kommunale indsats blev iværksat, og kommunen entydigt havde ansvaret. Og altså gennem to år, hvor det overvejende var frivillige organisationer, der udførte det opsøgende arbejde over for hjemløse på gaden.

Kunne målet være nået? Ja, det er jeg overbevist om, hvis man ydmygt havde forholdt sig til, hvad der var af viden og erfaring i forvejen. Jeg vil endda ikke udelukke, at man kunne have hjulpet langt flere fra gaden til bolig end det antal, der blev sat som målsætning.

 

Preben Brandt, bestyrelsesformand i projekt UDENFOR, 13. september 2013.

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element