Hjemløsestrategien – Hvad nu? Del 3: Hvordan kan det kikse sådan med hjælpen til unge hjemløse?

Sidste nyt

Den netop gennemførte hjemløsestrategi havde som et af sine fire hovedformål at gøre en særlig indsats over for unge hjemløse, eller som det hed i strategioplægget: ”Ingen ung bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger.”

Hvordan er det så gået? Ikke godt, er mit svar. Jeg vil i det følgende gennemgå, hvad vi ved om antallet af unge hjemløse gennem de sidste årtier og se det i forhold til, hvad Rambøll/SFI beskriver i den afsluttende rapport om hjemløsestrategien. Derefter vil jeg diskutere, om ikke indsatsen under strategien kunne have ført til et bedre resultat, hvis man havde forholdt sig til allerede foreliggende viden. For modsat hvad man får indtryk af ved at læse i den afsluttende rapport, er der masser af dansk viden om unge hjemløse i rapporter og forskning.

Unge hjemløse fra 2008 til 2013
Talmaterialet i dette afsnit stammer dels fra Ankestyrelsens opgørelser over hjemløse på herberger, dels fra Rambøll/SFI’s rapport om hjemløsestrategien.

Ankestyrelsen opgør årligt antallet af hjemløse, der på et tidspunkt i løbet af et år har haft ophold i et af landets hjemløseinstitutioner. Fra 2008 til 2011 har antallet af 18 –24årige hjemløse været jævnt stigende fra knap 700 til omkring 850 for at falde en smule i 2012, hvor gennemsnittet i øvrigt var 1,6 ophold om året per person.

SFIs hjemløsetællinger opgør antallet af hjemløse i en bestemt uge i året og altså ikke tal for det samlede antal, der er hjemløse i løbet af et år. Antallet er delt op efter, om de hjemløse har ophold i herberger, hos venner og bekendte eller sover på gaden. Dermed inkluderer denne tælling alle typer hjemløse i den bestemte uge.

Hvad angår 18 –24 årige med ophold i hjemløseinstitution finder man ved måling af antallet i uge seks i hvert af årene 2009, 2011 og 2013, at der har været en stigning fra 150 over 220 til 250 personer, der har opholdt sig i en hjemløseinstitution den pågældende uge.

Hvad angår andelen af gruppen, der ikke den pågældende uge benytter et herberg (men som måske gør det på et andet tælletidspunkt) finder man fra 2009 til 2013, at der er en stigning fra knap 500 over knap 800 til næsten 900 personer, der er hjemløse og som bor hos venner og bekendte eller på gaden.

Man havde fra midten af det første årti af 2000-tallet fået øje på en tilsyneladende ny gruppe af hjemløse, de unge hjemløse. Men var denne gruppe af hjemløse så ny, som man gjorde den til? Nej, fænomenet var bestemt ikke nyt. Unge blev også hjemløse i slutningen af 1980’erne. Der var ikke så mange som i dag – men de var der. Og de var der også i den mellemliggende periode, men blev trods blinkende advarselslamper overset. Der blev set den anden og ladet som ingenting.

                                                                                                                                                                          Unge hjemløse gennem de sidste 25 år
Går man længere tilbage, kan man se, hvordan klientellet på Københavns Kommunes forsorgshjem Sundholm har ændret sig.

1961 var 6 procent af beboerne på Sundholm yngre end 40 år. I 1986 var 27 procent yngre end 40.

(Brandt P: Akutklientellet på København Kommunes forsorgshjem Sundholm. Ugeskrift for Læger 149:541-4, 1987. Denne undersøgelse bygger på sammenligning af en ikke offentliggjort undersøgelse foretaget i 1961 på Sundholm med en identisk undersøgelse i 1986. Ved begge undersøgelser er antallet og andre data vedrørende beboere d. 1. april registreret.)

Derudover viser Amtsrådsforeningens undersøgelse af klientellet i 1989 på samtlige § 105-institutioner, dvs. herberger, forsorgshjem med mere i hele landet (Amterne og videreudviklingen af § 105-institutionerne 1990), at der er sket en fordobling af antallet af personer i aldersgruppen 18 – 35 år fra 1976 til 1989.

Denne erkendelse af at der var dukket en nye gruppe af hjemløse måtte føre til overvejelser om mere dokumentation og viden om omfang og årsager, og dette blev blandt andet gjort i undersøgselserne, som blev analyseret og beskrevet i disputatsen ”Yngre hjemløse i København”; (Preben Brandt; 1992).

Her beskrives, at ud af omkring 750 pladser på hjemløseinstitutionerne i København i 1990 blev på årsbasis 9,6  procent af pladserne brugt af personer mellem 18 og 24 år. Det drejer sig, stadig på årsbasis, om 231 personer mellem 18 og 24 år. I gennemsnit har disse unge været indskrevet 1,5 gange i årets løb, og gennemsnitsopholdstiden har varieret fra de yngstes cirka 50 dage til de ældstes knap 100 dage.

Hvis man inkluderer aldersgruppen fra 24 – 29 år og altså ser på de 18 – 29 årige, har de forbrugt 19,3 % af det samlede antal pladser på hjemløseinstitutionerne.

Der er ingen grund til at betvivle, at nogenlunde det samme har været tilfældet på alle hjemløseinstitutioner i hele landet, med i alt knap 2000 pladser.  Det vil svare til, at i hele landet har omkring 500 forskellige unge mellem 18 og 24 år i begyndelsen af 1990erne i løbet af et år opholdt sig på en hjemløseinstitution.

Man kan også slå ned på Ankestyrelsens statistik fra 2003, som viser, at 90 personer på 18 og 19 var indskrevet dette år og antallet af 18 – 29 årige (18 – 24 år vises ikke særskilt) var 1200 personer.

Så der er god grund til at antage, at der har været en jævn stigning i antallet af 18 – 24 årige hjemløse, der bruger herberger og lignende botilbud over årene fra slutningen af 1980’erne til først i 2010’erne. Flere unge bruger i dag hjemløseinstitutionerne, men det gør det ikke til et nyt fænomen.

Vi registrerede og talte dengang ikke hjemløse, unge eller ældre, der boede på gaden eller andre steder uden for hjemløseinstitutionerne med. Det har man gjort siden 2007, og der er vist en ganske voldsom stigning i antallet af unge hjemløse, der sover på gaden eller hos venner og bekendte. Denne antalsmæssige stigning må antages dels at være reel, svarende til det ligeledes stigende antal unge hjemløse på herbergerne, men stigningen må også vurderes på baggrund af en øget opmærksomhed på denne gruppe.

Det må endvidere formodes, at der også såvel i 1992 som i årene frem til SFI-tællingerne har været unge hjemløse, der i perioder levede på gaden eller hos bekendte.

Unge hjemløse og deres problemer
I den afsluttende evalueringsrapport af hjemløsestrategien 2013 skrives, at: ”I betragtning af gruppens alder må det opsamlende derfor fremhæves, at de 18-24-årige lader til at være udfordret af en række væsentlige problemer, hvoraf særligt hashmisbrug, psykiske lidelser, økonomi og sociale netværk er fremtrædende”.  Derudover, at ”de unge er en meget udsat gruppe med sammenfaldende problematikker og komplekse livssituationer. Begge undersøgelser viser, at der i høj grad er tale om unge, som har startet deres tilværelse med problematiske opvækstbetingelser, som har resulteret i et omflakkende liv. I den forbindelse peges på, at mange af de unge har skiftet mellem plejefamilier, børne- og ungdomsopholdssteder og bosteder, hvilket har haft som konsekvens at mange at de unge har dårlige eller ikke-eksisterende familiære netværk samt skrøbelige eller uhensigtsmæssige venskabsnetværk.”

Præcis det samme beskriver jeg i min disputats fra 1992:  ”Det fremgår med al tydelighed, at [yngre] personer, der senere kommer til at leve en tilværelse som hjemløse, meget hyppigt har været svært belastede følelsesmæssigt som børn, og allerede tidligt har reageret med psykiske problemer, adfærdsproblemer og misbrugsproblemer, for mange har der været børneværnssager og omkring halvdelen har været anbragt uden for hjemmet.”

Vi kan ikke være det bekendt
Det er naturligvis godt at få gentaget den viden, at mange unge går direkte fra barndom ud i hjemløshed med tunge sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemer. Og det er godt at få fortalt, at antallet er stigende.

Men det er ærgerligt at den viden, vi allerede havde om denne alvorlige problematik, ikke blev inddraget i planlægningen af strategien. Det var ikke en skjult viden. Den var frit tilgængelig, hvis man ville have taget den med i betragtning. Indsatsen kunne have været tilrettelagt ud fra erkendelsen af, at unge-hjemløshed ikke var et nyt fænomen, men et voksende problem gennem flere årtier. Indsatsen kunne have lagt mere vægt på forebyggelse og på forståelse af, at det ikke er simple forhold som mangel på boliger, udsættelser af boliger eller lignende tidsrelaterede forhold, der fører til at unge bliver hjemløse, men langt mere grundlæggende forhold, eksempelvis den stigende tendens til udstødelse af de, der ikke kan følge med, og en manglende evne hos hjælpesystemerne til at ville se disse unge og til at ville forstå dem.

 

Preben Brandt, 1. oktober 2013

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element