Hjemløsestrategien – hvad nu? Del 6: Kvinderne og hjemløsestrategien

Sidste nyt

Lovgivere og eksperter har kun i meget begrænset omfang særlig opmærksomhed på de hjemløse kvinders svært belastende levevilkår. Det gælder også den afsluttende rapport om hjemløsestrategien, der nok giver udtryk for bekymring, men ikke følger op med analyser eller handlingsanvisninger.

I Hjemløsestrategien, Afsluttende rapport fra maj 2013 læser vi om hjemløse kvinder, at ”Kvinderne er tit meget belastede, når først de er endt på gaden. Kvinder kan lettere end mænd midlertidigt løse deres boligproblemer på anden vis med eksempelvis sofasurfing, men når de først ender på gaden, er de meget kaotiske. Får man fat i kvinder lige efter, de har mistet deres bolig, er erfaringen, at man lettere hjælper dem videre end mændene. Der er udbredt prostitution, og dødeligheden er høj, hvorimod mændene lever længere” (s. 145).

Udover dette statement får hjemløse kvinder ikke særlig opmærksomhed i den nyligt evaluerede hjemløsestrategi. Og hvorfor skulle de også have det? De hjemløse kvinder udgør jo knap hver fjerde af alle hjemløse, så antallet i sig selv berettiger vel næppe til positiv særbehandling. Hjemløshed er uacceptabel, uanset hvilket køn den hjemløse har, så i det perspektiv handler det vel om at sætte alle sejl til og forsøge at hjælpe så mange som overhovedet muligt?

Men her er meget mere på spil, for jeg vil mene, at fraværet af kønsspecifik opmærksomhed i den nyligt afsluttede hjemløsestrategi meget godt afspejler kvinders generelt underordnede status i samfundet.

Danske kvinder er stadig uddannet på et lavere niveau end mændene og af samme grund henvist til de dårligst betalte jobs med det ringeste arbejdsmiljø. Dette forhold har naturligvis konsekvenser for helbredet, så når kvinder i højere grad end mænd slås med eksempelvis muskel- og skeletsygdomme, er deres udsatte position på arbejdsmarkedet en del af forklaringen.

Også arbejdet på hjemmefronten slider på kvindernes helbred; den skæve fordeling af opgaverne i hjemmet fører til, at kvinder i mange tilfælde har to jobs med alt hvad det indebærer af fysisk slid og psykosocialt stress.

Hvis vi ser nærmere på viden om de to køns helbred, så er det ikke meget, vi ved om kvinders generelle sundhedstilstand. Mænds sundhedstilstand derimod har stor bevågenhed bl.a. i EU, som i 2012, på tværs af medlemslandene, gennemførte en omfattende undersøgelse af mænds sygdom, indlæggelser, død og brug af sundhedsydelser.

Vi kunne ønske os en tilsvarende undersøgelse af kvinders helbred.

Lidt ved vi dog om kvinders generelle helbredsforhold. For eksempel at kvinder lever længere end mænd, men at de til gengæld er mere syge og har færre raske leveår. Kvinder – især yngre – synes desuden at have tendens til at vurdere deres helbred som ringe, hvorimod mænd i langt højere grad beskriver sig selv som sunde og fit.

Udsatte kvinders helbredsforhold er noget bedre belyst i for eksempel Susy Udsat-undersøgelserne, som i 2007 og 2012 har undersøgt socialt udsattes sundhed, sygelighed og trivsel. Begge undersøgelser konkluderer, at kvindernes helbred og livskvalitet er ringere end mændenes, ligesom en større andel af kvinderne har forsøgt selvmord og været udsat for vold og seksuelle overgreb. Kvinderne har også oftere sygdomme og smerter.

Af en stor dansk undersøgelse, som i 2011 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, fremgår, at hjemløse kvinder lever 17 år kortere end kvinder med bopæl. Hjemløse kvinder kan således forvente at leve i 63 år, mens deres medsøstre i bolig kan se frem til 80 leveår.

I dr. med. Preben Brandts disputats fra 1992: ’Yngre hjemløse i København’ kan vi hente mere nyttig viden om den kønsspecifikke hjemløshed. Preben Brandt påviser bl.a. at det i gruppen af yngre hjemløse er kvinderne, der er hårdest ramt af destruktive forhold under opvæksten. De har oftere adfærdsproblemer, forlader barndomshjemmet tidligere og starter deres misbrugskarriere på en hårdere måde end mændene.

Hjemløse kvinder tilhører for mig at se en af de mest marginaliserede grupper i det danske samfund. De er udsatte både som kvinder og som hjemløse. Og som om det ikke var nok, så er nogle af dem tilmed mødre.

I SFI-rapporten ’Hjemløshed i Danmark 2013’ kan vi læse om de hjemløses børn. 14 procent af de hjemløse kvinder har daglig omsorg for børn (mod 2 procent af de hjemløse mænd). Det svarer til cirka 180 kvinder, der slås med hjemløshed og som herudover varetager omsorgen for deres børn.

SFI har også opgjort omfanget af børn og unge mellem 0 og 17 år, som befinder sig i en hjemløsesituation sammen med mindst én forælder. Der er tale om i alt 130 børn, som har ophold på boformer, overnatter hos familie og venner, opholder sig i udslusningsbolig eller på krisecenter.

Tidlige omsorgssvigt og anbringelser er vel nogle af de største belastninger, man kan udsætte en lille borger for, og ingen er vel uenig i, at sådanne belastninger bør undgås, da de i de fleste tilfælde får store konsekvenser for den personlige og følelsesmæssige udvikling hos det enkelte barn og for socialiseringen til samfundsborger.

Sådanne oplevelser medfører højrisiko for senere hjemløshed. Det har vi vidst siden 1992, hvor Preben Brandt i sin disputats beskrev, hvorledes mange af de undersøgte havde tilbragt en større eller mindre del af deres opvækst på døgninstitutioner.

De her refererede undersøgelser og forskningsresultater taler deres eget tydelige og triste sprog: hjemløse kvinder har svære odds, og selv om de kun udgør 22 procent af alle hjemløse, så er der for mig at se al mulig grund til i den fremtidige hjemløsestrategi at have langt større opmærksomhed på den massive udsathed, som er karakteristisk for netop hjemløse kvinder.
De er i særlig grad udsat for tidlige omsorgssvigt, de havner tidligt i misbrug af hårde stoffer, deres helbred og livskvalitet er ringe, de har oftere kroniske og invaliderende sygdomme, forsøger selvmord og bliver i betydeligt omfang udsat for vold og seksuelle overgreb. Og så har nogle af dem børn.

Jeg vil anbefale, at regeringen i sin sociale 2020-plan (med den i øvrigt fine og inkluderende titel:

’Alle skal med’) finder plads til en særlig og helhedsorienteret opmærksomhed på indsatsen for de udsatte og hjemløse kvinder, som lider under de mest belastende levevilkår overhovedet.

Jane Laustsen, uddannelsesansvarlig i projekt UDENFOR, 24. oktober 2013

 

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element