Hvad mener vi, når vi siger, at vi vil møde borgeren i øjenhøjde?

Sidste nyt

Frem til vores kommende seminar d. 30. oktober “Når nøden er størst – er hjælpen?”, bringer vi en række interviews med vores paneldeltagere. I denne uge bringer vi et interview med paneldeltager Anette Laigaard, Socialdirektør i Kbenhavns Kommune:

Vil du indledningsvis fortælle lidt om din baggrund og hvorfor det for dig er vigtigt, at netop du er repræsenteret i panelet på vores kommende seminar ”Når nøden er størst – er hjælpen?” ?  

Jeg er uddannet socialrådgiver og bor på Vesterbro, hvor jeg dagligt møder socialt udsatte og kan se, når indsatsen ikke rækker. Det er vigtig for mig at være repræsenteret i panelet, fordi jeg er socialdirektør i Københavns Kommune. I denne forbindelse skal jeg være helt fremme i skoene –når det for eksempel gælder at få nedsat sygligheden og overdødeligheden blandt hjemløse og socialt udsatte generelt.

Hvilket ansvar bærer Københavns Kommune i forhold til at sikre lighed i sundhed?

Sundhed er en opgave for mange – både regioner – men også kommuner – i både forebyggelse af og opfølgning på, for eksempel sygdomsforløb. Kommunerne har rollen ”at skabe livskvalitet i dagligdagen” og på den måde sørge for, at borgerne får et lidt bedre liv. Derfor tilbyder vi en række sundhedsfremmende tilbud – eksempelvis sundhedsinitiativer på gaden eller støtte i hjemmet etc. Men det er vigtigt for mig at pointere, at vi, i kommunen, ikke skal være en parallel verden, men at vi formår at inkludere og inddrage de hjemløse og socialt udsatte i vores tilbud. Derfor prioritere vi at være på gaden så meget som muligt, fordi vi må være der, hvor der er brug for os. Af samme grund er jeg således heller ikke tilhænger af tilbud til hjemløse specifikt. Det er farligt at lave de her parallelverdner. De borgere, der er hjemløse, har ligeså meget ret til at være en del af samfundet og systemet som os andre. Vi har brug for mangfoldighed.

Med baggrund i seminarets overordnede tema – ulighed i sundhed – hvad er da, i din optik, det største problem. Og hvad er den største udfordring?

Det største problem er, at udsatte borgere har en høj sygelighed og derfor har behov for at bruge sundhedsvæsnet, men at, for eksempel hjemløse borgere ofte er svære at rumme i det ordinære sundhedsvæsen. Når for eksempel den hjemløse ikke vil med, når ambulancen kommer, så handler det, i min optik, mere om præmisserne – altså at vi ikke møder den hjemløse på den rigtige måde. Så udfordringen er, at vi skal blive bedre til at rumme og imødekomme socialt udsatte.

Hvilke budskaber er vigtige for dig at komme ud med på det kommende seminar?

Vi skal i det offentlige tænke så bredt som muligt. Socialt udsatte har ofte en palet af problematikker – somatiske sygdomme, psykiske lidelser og misbrug. Vi skal derfor finde ud af, hvordan vi arbejder sammen for netop at nå hele vejen rundt om borgerens problematikker. Og undgå parallelsystemer. Vi må gøre os klart, hvad vi mener, når vi siger fleksibilitet – hvad mener vi, når vi siger, at vi vil møde borgeren i øjenhøjde, møde borgeren fleksibelt? Det er fine ord, men er vi i stand til at efterleve dem i de roller, vi har i organisationerne. I de situationer, hvor borgeren er motiveret til at blive indlagt – kan han så rent faktisk blive indlagt?

Hvad er din egen forventning til hjælp, hvis du en dag skulle stå og få brug for den?

Jeg forventer da uden tvivl, at sundhedsvæsnet møder mig på en sådan måde, at jeg får den mest kvalificeret hjælp på rette sted og på det rette tidspunkt.

Hvad håber du på at få med dig hjem fra seminaret?

Jeg håber, at seminaret kan skubbe på løsninger. Jeg vil allerhelst dele løsninger – ikke dele problemer og udfordringer!

Hvad vil du så konkret gøre med de eventuelle løsningsforslag, der måtte komme op på seminaret?

Jeg kunne gå hjem og få en politisk behandling af et specifikt forslag eller jeg kunne samle de relevante samarbejdspartnere og få lagt en plan for, hvordan vi når et bestemt mål. Man kunne godt forestille sig, at man på seminaret også kunne forpligte sig til at arbejde med processer og måder ting bliver gjort på. Skal vi indrette noget anderledes? Hvordan kan man for eksempel sikre, at vi står parat, når en hjemløs faktisk viser motivation for at blive indlagt.

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element