Hvad skal vi med vores byrum?

Sidste nyt

For nogle kan byrummet være en flugt fra hjemmet og for andre det eneste hjem de har. Et byrum kan både opleves trygt og utrygt, og det kan være ramme for både møder og fællesskaber og for kriminalitet og isolation. Hvis vi gerne vil have byrum, der skaber tryghed for alle, er der behov for, at vi bruger den viden, vi har om, hvordan vi designer udearealer, der åbner byen op og understøtter tryghed og fællesskab.

Indretning af byen har stor betydning for vores oplevelse af den som et fælles sted, og som et sted, hvor der er plads til alle. Her ligger en stor opgave, og den kræver, at vi bruger den viden og de ressourcer, der skal til for at skabe trygge, bæredygtige og inkluderende byrum for alle – også for hjemløse borgere, der bruger byrummet som bolig.

I september 2019 afholder projekt UDENFOR konferencen Den inkluderende by?, der bringer den viden og faglighed i spil, som er vigtig, hvis vi skal lykkes med at skabe inkluderende byer. En af talerne på konferencen er Ph.d. Niels Bjørn, der har arbejdet med indretning af byrum og inkluderende byrumsdesign. Projekt UDENFOR har mødt ham til en snak om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når vi skal lave byer med plads til alle:

”Jeg vil helst starte med, hvad der ikke virker. Vi er nemlig i sådan et opgør med byplanlægning fra 60’erne og 70’erne, hvor man tænkte i meget store strukturer, meget store veje, bygninger og store rum mellem bygningerne. Samtidig skilte man funktionerne ad, men en masse forskning viser, at det ikke virker, og at det har fået store menneskelige konsekvenser.”

Hvad skal man så gøre i stedet?

Colin Ellard er neuropsykolog, og han har brugt virtual reality til at designe forskellige typer af bymiljøer for at teste, hvordan vi reagerer på dem. Hans forskning viser blandt andet, at hvis vi færdes i lange lukkede forløb udløser det stresshormonet, kortison. Vores system er indrettet sådan, at vi har brug for en vist antal sansestimuli for at føle os trygge, og hvis vi modtager for mange eller for få informationer udløser det stressreaktioner. På den måde påvirker et bymiljø os og vores adfærd, og vi kan påvise kausale sammenhænge mellem det fysiske miljøs design og udformning til vores krop, sanser og vores forståelse og derfra til vores adfærd og den måde vi møder andre.”

Og hvordan finder vi det sted mellem for meget stimuli og for lidt?

”Der kan vi læne os op af arkitekt Jan Gehl, der har undersøgt vores adfærd i byen, og har samlet 50 års empiri, der fortæller os hvor og hvem, der gør ophold hvor og hvordan. Det betyder, at vi ved, hvordan rummenes størrelser, materialer og udformning påvirker mennesker og vi ved, hvordan vi designer rum, som vi gerne vil færdes i og opholde os i. Og på baggrund af den viden kan vi finde ud af, hvordan vi designer byrum, som påvirker mennesker positivt og som vi trives i.”

Hvad er det helt konkret man skal være opmærksom på?

”Vi har en krop af en bestemt størrelse, og vores sanser er rettet fremad. Vi skal bygge på en måde, hvor det bliver nemmere for os at omsætte synsindtryk til distance. Det kan vi gøre på flere måder – blandt andet ved at bryde facader. Dygtige byrumsdesignere kan godt designe byrum, som mennesker har lyst til at indtage og føle sig trygge i, men der er mange arkitekter, der simpelthen ikke har den viden. I 70’erne arbejdede man med udflydende og overlappende rumligheder, og i dag ved vi, at det kan skabe utryghed, når det gælder nære udearealer omkring boliger. Hvis de ikke er tydeligt zoneret, kan de opleves utrygge, og beboerne tager ikke ejerskab. Det er vigtigt at definere rummene og gøre dem lette at afkode, så vi ved hvem, der må være hvor og gøre hvad.”

Men skaber det så ikke utryghed, hvis rummene er meget klart definerede og nogle grupper alligevel indtager dem på en anden måde, end det var tiltænkt? Det kan jo for eksempel være hjemløse, der tager byrummet i brug på nye måder – simpelthen fordi deres behov ikke er tænkt ind i rummet.

”Jeg har ikke arbejdet med hjemløse, men det handler jo også om, hvilke typer af brugere der indtager rummene, og om der er nogle grupper der vil udgrænse andre. Men der kan man jo se en plads som Enghave Plads, hvor man i et forsøg i 2010 designede Enghave Plads med tanke på flere brugergrupper, herunder også “bænkens folk” og fik pladsen til at fungere godt for mange forskellige typer af mennesker samtidigt, ved simpelthen at gå tæt på og ved at forstå de forskellige brugergruppers særlige behov.”

Har du eksempler, hvor det er lykkes at lave blandede byrum i den lidt større skala?

”Hele omvendelsen af Gellerupområdet, er et eksempel, hvor det ser ud til at lykkes med en omfattende omdannelse fra et monofunktionelt byggeri med alt for store og ensartede byrum mellem blokkene til at opnå en bydel med blandet byggeri og klar zonering af arealerne mellem husene, sådan at det er klart, om udearealerne er for alle, for nogle eller kun for en enkelt husstand.”

Og hvorfor er det også vigtigt med blandet byggeri?

”De oprindelige boligblokke blev jo lavet ud fra en tanke om lighed, men de opleves ikke sådan af mange mennesker. De opleves mere som en undertrykkende struktur. Hvis du flytter ind i en lejlighed i en af de boligblokke er det som at tage en uniform på. Der er ikke noget udtryk. Vi skal lave steder som har fortællinger, kultur og historie, og som åbner for at man kan udtrykke sig igennem dem, og som signalerer, at her er der plads til alle.”

 

Du kan tilmelde dig konferencen Den inkluderende by? her.

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element