Hvordan arbejder Roskilde Festival med at få vendt stemningen mod udenlandske flaskesamlere – og hvad kan vi lære?

Sidste nyt

Støvet har lagt sig på Dyrskuepladsen, men stemningen fra Roskilde Festival lever videre som en slags dvaletilstand i titusindvis af festivalgængere, indtil de igen bevæger sig ind på pladsen næste år. Derfor er Roskilde (også) på én gang et socialt eksperimentarium og en middelstor pop-up by med sin egen kultur og stemning, som viderebringes og styrkes år efter år.

I år skruede festivalen op for servicen overfor udenlandske pantsamlere, mens andre festivaler ændrede deres pantsystemer i et forsøg på at ”eliminere problemet med de professionelle pantsamlere, der gennem en årrække har været et forstyrrende element […].” som NorthSide skriver. Roskilde Festival er gået i modsat retning og har forsøgt at imødegå de udfordringer, der har været med pantsamlerne – og det er tilsyneladende lykkedes ret godt. Vi ser lidt på festivalens initiativer omkring pantsamlerne, og på hvordan de er lykkedes med at vende stemningen omkring udenlandske flaskesamlere i en tid, hvor strømningerne i andre europæiske byer går i modsat retning.

Middag og fodmassage til pantsamlerne

Til hverdag er Liv Gruschy Kreiner kok i Den Mobile Café, der er et af projekt UDENFORs tilbud til hjemløse, der lever på gaden i København. De sidste tre somre har hun tilbragt sin ferie som frivillig i Café Pant, der i år tilbød mad, kaffe, et bad og fodmassage til pantsamlerne på Roskilde Festivalen. Men det allervigtigste er måske ikke så meget den konkrete hjælp, men mere den følelse af anerkendelse og ligeværd, som den giver pantsamlerne” fortæller Liv.

Hvorfor er det vigtigt?

”Dem jeg har talt med har været mindre stressede og mange har sagt, at de aldrig har følt sig så godt taget i mod som i år, men det er helt vildt så stor forskel der er på, hvordan der bliver taget imod dem i lejrene. I nogle lejre bliver de inviteret indenfor og i andre lejre bliver de chikaneret ved at folk lægger pant på jorden og hiver den ind, inden de kan nå at samle den op – eller også piller de pantmærkerne af .”

Café Pant, der drives af Det Runde Bord, tilbød som noget ny i år også fodbehandlinger til pantsamlerne.

Hvordan har I mærket, at de begynder at føle sig mere velkomne?

”Der har jo været færre pantsamlere, og det har betydet, at der virkelig har været tid til at snakke med folk. Vi mødte en mand sidste år, der havde samlet pant på festivalen i tre år, men det var først da vi sad og sludrede i caféen, at det gik op for ham, at han også havde lov til at høre koncerterne. I det hele taget har vi kunnet mærke på vores gæster, at de har været mindre stressede, fordi der har været mindre kamp om panten ude på pladsen, men det har jo også en bagside, for det betyder, at der en masse pant, der ikke bliver indsamlet, og det er jo skidt for miljøet. Jeg synes i det hele taget ikke vi er gode nok til at anerkende det vigtige arbejde, som pantsamlerne yder, og det synes jeg er en skam.”

Hvem er det, der kommer herop?

Der er mange afrikanere, der kommer hertil fra Italien eller Spanien, hvor de har fået opholdstilladelse, og så kommer der også mange fra Østeuropa.

Hvad betyder det for dem, at de kan samle pant på festivalerne?

”Det er jo en rigtig vigtig indtægtskilde. Mange fortæller, at de kan forsørge deres familie i et år for de indtægter, de får fra festivalerne, men i år talte jeg også med en afrikansk mand, der læste socialvidenskab på universitet i Italien. For ham var det en måde at klare sig gennem studiet, så deres historier er meget forskellige, selvom de har fattigdommen til fælles.”

Pantguider og pantskik

På Roskilde Festivalen er de meget bevidste om de gnidninger, der kan opstå mellem pantsamlerne og de andre festivalgæster. For at undgå nogle af de problemer, som har fået andre festivaler til at udelukke pantsamlerne, har Roskilde Festival arbejdet målrettet på at øge forståelsen på begge sider. Blandt andet har festivalen ansat pantguider, som sørger for at fortælle pantsamlerne om god pantskik, og til Radio 24/7 siger Jan Bechmann, der er chef for festivalens pantteam, at de omvendt også tager ud og tager en snak i de lejre, hvor pantsamlerne har oplevet chikanerier. På den måde understøtter festivalen en kultur, hvor pantsamlerne ikke forstyrrer de øvrige gæsters festivaloplevelser – og omvendt.

VIP-lounges

Samtidig har der været en rigtig fin synergi mellem arbejdet omkring pantsamlerne og festivalens fokus på lighed. Foran området ned mod Orange Scene tårnede prototyper, af den mur Donald Trump vil bygge på grænsen til Mexico, sig op, på Equality Stadium kunne festivalgæster spille fodbold på en bane, hvor halvdelen var dækket med tungt sand og i 2016 byggede kunstnerkollektivet Superflex en eksklusiv VIP-lounge, som var forbeholdt festivalens pantsamlere. Alle sammen initiativer, som vender uligheden på hovedet og minder os om, at de andre ikke er de andre – de er os bare under andre vilkår.

Det er svært at komme hjem med sine bristede drømme

De vilkår ser vi konsekvenserne af hver eneste dag i projekt UDENFOR. Nogle af projekt UDENFORs projekter finansieres blandt andet med midler fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). En bevilling, der blandt andet har gjort det muligt for projekt UDENFOR at hjælpe særligt sårbare udenlandske hjemløse.

Equality Walls
Foto: Søren Ganer

Nogle af dem er kommet hertil med drømmen om et arbejde og et bedre liv, end det de kan skabe i deres hjemland. Men de er blevet længe efter den drøm er ødelagt, for det er meget sværere at komme hjem med sine bristede drømme end det er at rejse ud mens man stadig har dem i behold. Mange udenlandske hjemløse har været gennem en lang og ødelæggende deroute, når vi får kontakt til dem på gaden. De har ikke så mange rettigheder som vores danske hjemløse, men vi kan hjælpe dem med at mindske belastningerne på gaden og hvis en af vores hjemløse brugere kommer frem til, at fremtiden alligevel kan tegne sig lysere i hans eller hendes hjemland, end her, kan vi hjælpe ham eller hende hjem.

Ifølge gadeplansarbejder i FEAD-projektet, Lars Andersen, er det vigtigt, at vi stopper lidt op og tænker over hvad det er for et syn vi har på de mennesker, der kommer hertil fra andre EU-lande – og hvor vi har det fra: ”Der er en masse fordomme og uvidenhed i forhold til de her mennesker, og mange henter deres viden fra nogle medier, som vi oplever har en fast agenda, som bestemt ikke bidrager til en bedre stemning overfor dem. Derfor kommer det heller ikke bag på mig, at nogle af festivalerne forsøger at udelukke de udenlandske pantsamlere, og derfor er det bare så meget mere fedt at en festival som Roskilde vender det på hovedet, så vi bliver bedre til at se de positive sider. Som samfund skal vi i det hele taget blive bedre til at involvere alle mulige minoriteter, og til at skabe nogle bedre rammer for en mere menneskelig og jordnær kommunikation,” siger han.

Det giver ikke mening at tale om arbejdskraftens frie bevægelighed uden at tale om menneskers frie bevægeligelighed

Vi har skrevet et debatindlæg om udenlandske hjemløse og om de konsekvenser, vi ser, af et EU, der har så stramt et fokus på fri handel og konkurrence. Vi synes, det er på tide, at vi begynder at overveje om vi også ønsker et Europa med et mere menneskeligt ansigt. Et EU, der også søger fælles standarder inden for det sociale område, for vi synes ikke det giver så meget mening at tale om arbejdskraftens frie bevægelighed uden at tale om menneskers frie bevægeligelighed.

Men indtil vi får skabt mere lighed i Europa (og i verden), kan vi altså i hvert fald begynde med at praktisere den i den måde, vi møder vores medmennesker. Vi kan være lidt som pantguiderne på Roskilde Festival: vi kan hjælpe hinanden med at forstå, hvordan vi bedst kan være her sammen, og vi kan skride ind, når vi er vidne til uretfærdighed eller chikanerier.


Café Pant drives af Det Runde Bord, og maden der serveres for gæsterne blev fra i år tilberedt og leveret af foreningen Rub og stub. Du kan se en video fra caféen her.

Det Runde Bord er en organisation, der forvandler madspild til måltider til socialt udsatte.

Rub og Stub er en socialøkonomisk madkulturvirksomhed, der arbejder for at skabe en mere bæredygtig madkultur og for at styrke sociale (mad)fællesskaber.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element