Alle ramt af hjemløshed skal med i ny dansk hjemløseindsats

Over halvdelen af den samlede gruppe af hjemløse borgere i Danmark bor ikke på et §110 botilbud. Det gælder bl.a. gadesovere, sofasovere, boligløse indsatte som løslades fra fængsler og patienter, som står over for en ud­skrivning fra hospitalet uden en boligløsning parat. Selv om disse grupper ligeledes vil have gavn af en Housing First­baseret boligindsats, er de dårligere stillet i loven end beboere på herberger.