Indsamling til soveposer og vintertøj indbragte 37.600 kr!

Sidste nyt

“…for those wanting an easy-to-care-for sleeping bag that can cope with unpredictable conditions”

Fra oktober til november har vi indsamlet penge til soveposer og vintertøj. Vi startede med et mål på 10.000 kroner, men på rekordtid fik vi samlet hele 23.000 kr. Vi satte derfor målet op til 35.000 kroner, og det lykkedes os at nå i mål.

Den ufattelige store opbakning har været enormt rørende at følge med i, og vores indsamling blev endda bragt i TV 2 Lorry.

Vi har i dag købt soveposer for 30.000 kr. De er ekstra store, de kan holde til vådt og koldt vejr, og så er de nemme at tage med sig: Enten over skulderen, eller på den oppakning, man i forvejen har med sig.

Resten af pengene fra indsamlingen vil blandt andet gå til sko og jakker.

En stor tak til alle, der har bidraget ved at donere og dele vores indsamling!

Takket være de mennesker, der følger og støtter vores arbejde, har det være muligt at samle flere penge ind til soveposer end normalt. Og det er godt, for behovet for soveposer i denne tid stiger i takt med, at flere og flere sover på gaden.

Vil du se de hilsner, folk der har støttet os har skrevet, kan du stadig se dem på indsamlingssiden her.

Hvis du vil se billeder fra da vi hentede soveposerne, kan du følge os på Instagram eller Facebook.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element