IT letter afstanden til unge hjemløse

Sidste nyt

IT har et stort potentiale som kontaktskabende redskab i det sociale arbejde. Det viser et nyt speciale, som tegner et billede af de unge gade- og herbergssovere som kompetente brugere af moderne kommunikationsteknologier.

 

Mens den ældre generation af hjemløse har svært ved at følge med tiden, når det kommer til digitale systemer, giver teknologien nye muligheder i det sociale arbejde, når der skal skabes kontakt til en svært tilgængelig gruppe af unge hjemløse.

 

Hver gang 18- årige Rene har opsøgt socialkontoret er det gået galt. Enten er han blevet slæbt væk af vagten, ellers også er han blevet smidt ud af politiet. Ronja på 27 er derimod en af de få unge i undersøgelsen, som giver udtryk for et velfungerende forhold til sin sagsbehandler. De to skriver e-mails sammen og Ronja fortæller, at sagsbehandleren har fundet ud af, at det er den nemmeste måde at komme i kontakt med hende på. Sådan lyder nogle af fortællingerne i specialet På kanten af et digitalt samfund, der sætter fokus på anvendelsen af IT blandt gade- og herbergssovere i alderen 18 til 29.

 

”Kommunikationen mellem den professionelle og den udsatte unge kan være en problematisk affære, fordi regler og procedurer ofte kolliderer med den unges forestillinger om mål med kontakten,” lyder det fra Tine Vesterbøg og Anne Kirkegaard fra Roskilde Universitet, som sammen står bag specialet, der er udarbejdet i et samarbejde med projekt UDENFOR.

 

”Med IT, såsom e-mail og sms, kan grænserne for tilgængelighed udvides. Dette giver sagsbehandleren mulighed for at møde den unge på nogle præmisser, der passer ind i en ofte kaotisk tilværelse. Desuden kan det medvirke til en mere ligeværdig kontaktform, hvor den unge er medbestemmende i processen, da kommunikationen ikke foregår på sagsbehandlerens hjemmebane, og på et tidspunkt sagsbehandleren har bestemt,” konkluderer Tine Vesterbøg og Anne Kirkegaard endvidere.

 

Ifølge SFI’s nationale hjemløsetælling fra 2011 er antallet af unge hjemløse steget markant siden 2009. Derudover forventes det, at mange af de hjemløse unge lever i det skjulte. En antagelse, der suppleres af det nye speciale.

”De unge skal forstås og imødekommes på andre måder end de ’traditionelle’ eller ’voksne’ hjemløse. De unges perspektiv på deres situation er et andet – uanset hvor komplekse deres problematikker kan synes. Mange af dem opfatter ikke sig selv som hjemløse, selvom de lever et liv på gaden, eller på landets herberger og forsorgshjem. Tiltag målrettet en hjemløs målgruppe er derfor i risiko for at styre udenom de unge, som må tænkes ’ud af hjemløseboksen’,” siger Anne Kirkegaard og påpeger, at undersøgelsens konklusioner derfor giver anledning til at overveje, på hvilke måder man gennem IT som kontaktform kan imødekomme de unge som en særlig målgruppe og drage fordel af potentialerne i deres digitale kompetencer.

 

”IT kan betragtes som en mulighed i det sociale arbejde for at tilkoble sig en socialt frakoblet gruppe af unge, der allerede gebærder sig hjemmevant i cyberspace. Her giver det mening at overveje, hvordan brug af digitale teknologier kan formes til den kaotiske hverdag hos de udsatte unge, der oplever, eller er i risiko for at opleve hjemløshed,” supplerer Tine Vesterbøg, der endvidere finder det relevant at påpege, at anonymiteten i digitale kommunikationsformer kan have potentialer i forhold til de unge, som ’skjuler sig’, og ikke søger identifikation i udsatheden.

 

”Særlig anvendelse af digitale teknologier kan have vidtrækkende indflydelse, såfremt kommunikationen og de digitale tiltag tager højde for, at adgangen til IT er kompliceret. Det er vigtigt, i så høj en grad som muligt, at imødekomme de unges forskellige præmisser for tilgængelighed,” fortsætter Tine Vesterbøg.

Den digitale slagside

 

 

Men selvom undersøgelsen viser, at unge gade- og herbergssovere anvender teknologien i adskillige af dens former, så sætter en boligløs hverdag sine begrænsninger. Hverdagen i gade- og herbergsmiljøet gør det svært at eje en computer, og de unges mobiltelefoner bliver ofte væk eller stjålet. Skal de unge på Internettet må de derfor opsøge offentligt tilgængelige forbindelser. Undersøgelsen viser også, at de unge må købe taletid til deres telefoner, da de ikke kan oprette mobilabonnement uden en adresse, og at anvendelsen af services, såsom NemID, af samme grund kan være en besværlig proces. Det betyder, at de unge ikke kan indgå i digitale systemer på samme vis som den almindelige danske IT-bruger.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element