Kvinder som udsættes for vold risikerer at blive hjemløse

Presse ,Sidste nyt

Af: Uddannelsesmedarbejder Jane Laustsen 

Hjemløshed er ofte resultat af et samspil mellem flere forskellige faktorer, hvoraf vold blot er én af mange. Vold mangedobler den enkelte kvindes risiko for at havne i hjemløshed, fordi volden typisk sætter en kædereaktion i gang på alle livets områder og herved risikerer at føre til eksklusion og hjemløshed, skriver Jane Laustsen, Uddannelsesmedarbejder  i projekt UDENFOR i sin analyse i Politiken d. 14/2 – 2015

 Det er veldokumenteret, at vold mod kvinder har omfattende konsekvenser for kvindernes helbred, bolig, beskæftigelse, økonomi og retssikkerhed. Det forskes der i både i Danmark og i udlandet, men selv om problemet er veldokumenteret, så har resultaterne af forskningen endnu ikke ført til lovgivning eller indsatser, der effektivt kan forebygge og bremse vold mod kvinder.

Danmark har en bemærkelsesværdig 1. plads, når det kommer til vold mod kvinder i EU. Det ses af en undersøgelse, som EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder offentliggjorde i marts 2014. 52% af de danske kvinder, som deltog i undersøgelsen oplyste, at de havde været udsat for fysisk eller seksuel vold eller begge dele – mod gennemsnitligt 33% i EU.

Vold og seksuelle overgreb mod kvinder er også beskrevet bl.a. i SUSY 2000 (Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen), som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført med deltagelse af 16.558 personer. Her dokumenteres bl.a., at flere kvinder end mænd er blevet udsat for seksuelle overgreb både som børn og voksne. 8,1%  kvinder over for 1,6% mænd beretter om seksuelle overgreb i barndommen mens 5,9% af de 25-44 årige kvinder over for 0,5% af mændene i samme aldersgruppe oplyser, at de som voksne er blevet tvunget til eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet.

Kvinder, som udsættes for vold, er naturligvis mærket af de skader, som voldsudøveren har påført dem, men de belastes også over tid, både fysisk og psykisk, af bl.a. dårlig trivsel, depressioner, hovedpine og maveproblemer (SUSY 2000).

SUSY 2000 viser også, at de voldsramte kvinder ofte har en nær relation til voldsudøveren: i 20% af tilfældene er der tale om en nuværende eller tidligere ægtefælle eller kæreste, som udøver vold. I undersøgelsen ’Vold i nære relationer’ fra Statens Institut for Folkesundhed, 2012, fremgår, at 26.000 danske kvinder årligt er udsat for partnervold.

I nogle tilfælde fører partnervolden til drab eller vold med døden til følge. Af ’Drab i Danmark 2008 – 2011’, som i 2014 er udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor fremgår, at drab begået af nuværende eller tidligere partner i hovedsagen går ud over kvinderne; 4 ud af 5 ofre er kvinder. I alt 38 kvinder er i perioden 2008-2011 blevet dræbt af en nuværende eller tidligere partner.

Voldsramte kvinder risikerer at miste deres job. En norsk undersøgelse, som blev refereret i Fagbladet 3F i december 2014 viser, at i gruppen af voldsramte kvinder, som indgik i undersøgelsen, var kun 42% i arbejde. Undersøgelsen viser også, at næsten hver 3. voldsramte kvinde, der søger hjælp, har mistet jobbet på grund af volden.

Den enkelte kvinde betaler en høj og uacceptabel pris for de voldelige overgreb. Det gør samfundet også; fx har Statens Institut for Folkesundhed opgjort, at vold mod kvinder årligt koster staten mere end 1 milliard kr.

Vi ser altså, at kvinder, som udsættes for vold, rammes massivt og på stort set alle de områder i livet, som hver for sig kan føre til hjemløshed: de får dårligt helbred, de mister deres job, økonomi og ofte også bolig, hvis de flygter fra partneren. De tilhører en højrisikogruppe, fordi de samtidigt og på meget kort tid udsættes for en flerhed af risikofaktorer i forhold til hjemløshed.

Kendskabet til kvinders særlige udsathed, når de på én og samme gang udsættes for flere risikofaktorer er imidlertid tavs viden, som ofte kun bliver delt og problematiseret i snævre, faglige kredse.

For nogle kvinder begynder volden og overgrebene allerede i barndommen. De tilhører endnu en højrisikogruppe, fordi de tidligt i opvæksten er udsat for en ekstrem disponering for hjemløshed.

At psykosociale belastninger og omsorgssvigt i barndommen er væsentlige markører for en marginaliseret tilværelse som voksen ved vi bl.a. fra dansk forskning på området. Preben Brandts disputats fra 1992 ’Om yngre hjemløse i København’ viser, at hjemløse kvinder i særlig grad er udsat for tidlige omsorgssvigt; de debuterer tidligt med misbrug af hårde stoffer, de har dårligt helbred og har ofte kroniske og invaliderende sygdomme, de forsøger selvmord og er i høj grad udsat for vold og seksuelle overgreb. Tilsvarende fund ses i en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2003 (Christoffersen, M.C): ’Risikofaktorer i barndommen og social arv – særligt med henblik på mishandling og vanrøgt’, som påviser sammenhæng mellem anbringelse uden for hjemmet og en stærkt forøget risiko for psykisk sygdom, stofmisbrug og selvmordsforsøg som voksen. Den samme sammenhæng ses, hvor børn har været udsat for vold eller indlagt på grund af omsorgssvigt.

En undersøgelse af Ulla Beijer fra 2004: ’ Stockholms hemlösa kvinnors hälsa 1960-2001’ afdækker bl.a. hjemløse kvinders udsathed for vold (misshandel) og viser, at 186 kvinder ud af 341, svarende til 55%, havde oplevet alvorlig mishandling; de fleste af en dem nærtstående person, typisk en partner. 103 af disse kvinder, svarende til 37%, havde været indlagt på hospital til behandling for skader som følge af mishandlingen.

I september 2014 offentliggjorde Simon Communities, som er en irsk hjemløseorganisation, en undersøgelse, der viste, at 92% af de hjemløse kvinder, der indgik i undersøgelsen, på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været udsat for vold. 55% af kvinderne havde været udsat for vold både som barn og i voksenlivet, mens 67% havde været udsat for partnervold. 46% havde som børn været udsat for seksuelt misbrug.

For nogle af de hjemløse kvinders vedkommende fortsætter de voldelige overgreb tilmed, når de er havnet i hjemløshed. Det fremgår af et universitetsspeciale ’ Mere end udsat – en undersøgelse af hjemløse kvinders udsathed for seksuelle overgreb inden for hjemløseinstitutioner’, Aalborg Universitet 2010, hvor Karen Aunsø Nielsen m.fl. problematiserer, at hjemløse kvinder, som i forvejen er udsatte, udsættes for seksuelle overgreb, selv når de har søgt ly på en hjemløseinstitution.

Med Danmarks ratificering af Istanbul-konventionen forpligter vi os til initiativer, der kriminaliserer vold mod kvinder og retsforfølger voldsudøverne. Konventionen tilsiger også, at medlemslandene skal beskytte, støtte og hjælpe ofrene og tage hånd om forebyggelse af volden bl.a. gennem bevidstgørelse og undervisning, uddannelse af fagfolk og etablering af egentlige behandlingsprogrammer.

Med overholdelse af Istanbulkonventionen vil vi kunne få vold og overgreb mod piger og kvinder frem i lyset; det skal ikke i 2015 være den enkelte piges og kvindes problem, skyld og skam, at hun lider overlast eller risikerer at blive slået ihjel. Det skal være et fælles og samfundsmæssigt støttet anliggende at synliggøre volden, afvise den og retsforfølge de, der forbryder sig mod loven, og at beskytte pigerne og kvinderne og sætte ind med hjælp og støtte på alle de områder, hvor risikofaktorerne lurer. Det starter i vuggen.

Uddannelsesmedarbejder Jane Laustsens indlæg blev også bragt under analyse i Politiken d. 14/2 – 2015  

 

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element