Daglig Leder i projekt UDENFOR

Sidste nyt

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 12. september 2019 udnævnt leder af gadeplansteamet Bo Heide-Jochimsen til daglig leder for projekt UDENFOR.

Bo Heide-Jochimsen har været en af de bærende kræfter i projekt UDENFOR siden 2006, og han har et indgående kendskab til organisationen og til indsatsen for hjemløse i Danmark.

Bestyrelsesformand Preben Brandt – projekt UDENFORs grundlægger og drivkraft siden etableringen i 1998 – annoncerede i 2017, at han i dette efterår ville gøre plads til et kommende generationsskift, hvorfor han på bestyrelsesmødet d.d. trak sig tilbage som formand. Preben Brandt bliver dog siddende i bestyrelsen som ordinært medlem.

Bestyrelsen udnævnte Jens Elbirk som ny bestyrelsesformand. Jens Elbirk var bestyrelsesformand for projekt UDENFOR i perioden 1998-2006, og han har været adm. direktør for hhv. AIDS-Fondet og PsykiatriFonden.

Relaterede nyheder