Lige muligheder kræver en ulige indsats

Sidste nyt

Socialministeren har annonceret en særlig indsats for at hjælpe børn i udsatte familier. Regeringen vil som en del af finansloven prioritere 1 milliard kroner til et løft af de første og vigtige år i børn fra sårbare familiers liv med initiativet ”1.000-dages-program – en bedre start på livet”

Selvom vi i projekt UDENFOR ikke arbejder med børn hilser vi initiativet velkomment.

Vi ved fra vores daglige sociale arbejde på gaden, at der er en betydelig sammenhæng mellem vanskelige opvækstvilkår og hjemløshed senere i livet. Det samme fortæller forskningen os.

Vi ved også hvor mange skadelige konsekvenser et liv som hjemløs har både socialt og for det psykiske og fysiske helbred. Vi ved, at antallet af unge hjemløse stiger. Og vi ved hvor vanskeligt det kan være både at afbryde livet som hjemløs og at komme på fode igen.

At tænke forebyggelse af hjemløshed og af et liv som socialt udsat – og at sætte handling efter tankerne er både til gavn for den enkelte hjemløse og for samfundet. Både midlerne, der er afsat, og de initiativer, der følger efter, og selve markeringen af hvor vigtigt det er at tage sig af børn i udsatte familier, ser vi som en vigtig og kvalificeret socialpolitisk indsats.

Vi har tidligere skrevet om vigtigheden af en tidlig forebyggende indsats. I kan læse indlægget “Nyt udspil kan hjælpe os med at ændre fremtiden for børn i dag” her.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element