Når inklusion ekskluderer: Den danske roma-strategi i formandskabets tegn

Sidste nyt

Af Benedicte Ohrt Fehler, Vidensmedarbejder på migrationsområdet i projekt UDENFOR

Den 30. december 2011 indleverede Social- og Integrationsministeriet det danske bud på en national roma-strategi til EU-kommissionen. EU-kommissionen har i det forgangne år bedt samtlige EU-medlemslande om at indlevere strategier for deres respektive tilgange til bedre inklusion af romaer inden det nye år. Opfordringen kom efter EU-kommissionen d. 5. april 2011 vedtog den såkaldte ’EU Framework for National Roma Integration’. EUs rammesætning betyder, at samtlige 27 EU-medlemslande enten skal udfærdige en handlingsplan for integration og inklusion af romaer eller revidere eksisterende strategier i lyset af rammesætningen. Romaer er en del af gruppen af hjemløse migranter som projekt UDENFOR har erfaring med gennem det opsøgende gadeplansarbejde. Det er med afsæt i denne erfaring at projekt UDENFOR følger situationen for de hjemløse romaer på nært hold.

Roma-strategierne er et vigtigt tiltag på det menneskeretslige område. Det fortsatte arbejde med de nationale roma-strategier er afgørende for, at forholdene for de 10-12 millioner romaer i EU forbedres. Krænkelser af romaers menneskerettigheder, systematisk diskrimination og institutionaliseret racisme er en realitet i en række EU-lande. Amnesty International har bl.a. kritiseret Slovakiet for at sende op mod 90 procent af landets romabørn i specialklasser eller skoler for børn med milde handikap – udelukkende med den begrundelse at de er romaer. Andre tilfælde omhandler roma-børn, som er blevet forment adgang til fællesområder, såsom legepladser og kantiner. Endvidere er et større antal roma-børn i landet blevet diagnosticeret som mentalt handicappede, på baggrund af en meget tvivlsom diagnostiseringspraksis foretaget af landets myndigheder.

Diskrimination af romaer indenfor en række områder, såsom arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren, er langt fra enestående i Europa. I Danmark er roma-børn siden starten af 80’erne blevet segregeret i specialklasser i Helsingør kommune. I 2004 blev brugen af skoleklasser kun for romaer dømt ulovlig og specialklasserne blev derfor officielt lukket ned i 2005, men ifølge en rapport fra 2010 fra Europarådet peger rapporteringer fra NGO-regi på, at segregeringen i realiteten er fortsat. Kommunens praksis om at skære i familiens finansielle ydelser, såfremt barnet ikke går i skole, blev fundet ulovlig, men er efterfølgende legaliseret, såfremt en række snævert definerede praksisser bliver fulgt.

En ambitiøs indsats med de nationale roma-strategier under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012 er afgørende. Det er ikke blot vigtigt at de enkelte EU-medlemslande forpligtes til at implementere strategierne, men også at sikre at strategierne lever op til internationale anbefalinger og at der er tale om ambitiøse tiltag. Under det danske formandskab er der den 22. marts indkaldt til ’Roma Platform. Det er et møde, hvor interessenter får mulighed for at give udtryk for deres holdninger til de nationale initiativer. Formålet med mødet er at sikre implementeringen af strategierne på længere sigt, men tiden vil vise, hvorvidt der under det danske formandskab bliver skabt et grundlag for reelle forbedringer af situationen for de Romaer, som bor i de 27 EU-medlemslande.

Mangel på inklusion

Danmark er et af de 22 ud af 27 EU-medlemslande, som i skrivende stund har præsenteret deres udkast på en national strategi for inklusion af romaer til EU-kommissionen.

Udkastet til Danmarks nationale strategi var umiddelbart inden deadline for indlevering sendt i høring hos en række danske organisationer og myndigheder, herunder organisationer der repræsenterer romaer i Danmark. Flere af organisationerne kommenterede på at strategien var udarbejdet på engelsk. Den sproglige barriere resulterede i at Roma Foreningen i Danmark måtte melde ud, at den engelske version af strategien var en hindring for deres bemærkninger til strategien. Institut for Menneskerettigheder anbefalede, at den endelige strategi oversættes til romani, rumænsk og bulgarsk. Webressourcen Romnet.dk påpegede ligeledes den sproglige problematik og beklagede, at der i forbindelse med udarbejdelsen af strategien, ikke i tilstrækkelig grad var inddraget organisationer og foreninger med roma-tilknytning. Endvidere havde høringsfristen været ganske kort og de bemærkninger til strategien, som de relevante aktører havde, ville ikke kunne nå at blive taget i betragtning inden deadline for fremsendelse til Kommissionen.

Social- og integrationsministeriet bekræfter i høringsnotat om udkast til Danmarks nationale strategi til inklusion af romaer, at den endelige strategi vil blive oversat til dansk, men tager ikke stilling til anbefalingerne om at strategien bør oversættes til romani, rumænsk og bulgarsk.

At den danske roma-strategi ikke bliver oversat til de primære sprog, som tales af størstedelen af EUs romaer, er yderst problematisk. Det er ikke inklusionsfremmende, at de mennesker som strategien er målrettet, ikke i tilstrækkeligt omfang har mulighed for at blive inkluderet i beslutningsprocessen eller den endelige strategi, tværtimod. Roma-strategien er formuleret på baggrund af en EU-målsætning om at vilkårene for romaer forbedres, at strategiens primære målgruppe ekskluderes på baggrund af sproglige barrierer er derfor bekymrende og tyder paradoksalt nok på en mangelfuld inklusion af romaer i Danmarks nationale strategi for roma-inklusion.

Den danske roma-strategi og de internationale anbefalinger

I august 2010 afleverede CERD (Committee on the Elimination of Racial Discrimination) en række anbefalinger til Danmark. CERD er en uafhængigt instans af eksperter, som har til opgave at monitorere implementeringen af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Den 21. marts markeres FNs ’International Day for the Elimination of all Forms of Racial Discrimination’. I den anledning er det relevant at kigge lidt nærmere på en række af CERDs anbefalinger omhandlede Danmarks manglende tiltag vedrørende situationen for romaer i landet. CERD anbefalede blandt andet den danske stat at give romaer og ’travellers’ adgang til overnatningsmuligheder samt at sikre fuld beskyttelse mod diskrimination, racial profilering, hadforbrydelser og lette adgangen til offentlige faciliteter. Endvidere blev Danmark kritiseret for ikke at have redegjort tilstrækkeligt for romaers forhold eller juridiske status i Danmark.

I den nye danske roma-strategi er disse anbefalinger kun delvist efterkommet og en række områder efterlader et ønske om mere ambitiøse mål – i særdeleshed vedrørende gruppen af hjemløse romaer. Nok er det positivt, at der er etableret en nødherbergspulje, hvor der kan søges midler til etablering af nødherberger i årets koldeste måneder, men hvad med årets resterende måneder? Og er det rimeligt at det er overladt til de private humanitære organisationer at hjælpe gruppen af hjemløse migranter i Danmark?  Erfaringer fra Projekt UDENFORs opsøgende sociale arbejde tyder på, at det ikke nytter noget at nægte mennesker i nød adgang til helt basale livsnødvendigheder. Tværtimod kan det medvirke til at fastholde mennesker i en meget alvorlig situation på gaden og på ganske kort tid forårsage yderligere social deroute.

Europarådet estimerer, at der bor mellem 1.500 og 10.000 mennesker med roma-baggrund i Danmark, mens Dansk Flygtningehjælp estimerer dette tal til at ligge på ca. 2.000 mennesker. Hvor mange hjemløse romaer der opholder sig i Danmark er uvist. Roma-strategien nævner, at alle personer med lovlig bopæl i Danmark har ret til sociale ydelser såsom sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesrelaterede tilbud, men hvad med den gruppe af romaer, som er EU-borgere og er kommet til landet på baggrund af EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed? Denne gruppe er kun overfladisk berørt i den danske roma-strategi og en langt mere ambitiøs og humanitær stillingtagen til forholdende for denne gruppe efterlyses i strategiens nuværende form.

På samme tid er det vanskeligt at sikre beskyttelse mod diskrimination og hadforbrydelser, når der mangler dokumenteret viden om de forhold, som er gældende for romaer i Danmark.

Uden et solidt vidensmæssigt forarbejde er det vanskeligt at imødekomme tiltag til sikring af romaers fundamentale rettigheder i Danmark. Uden en tilfredsstillende inddragelse af roma-foreninger og organisationer med tilknytning til romaer i Danmark, er der fare for at den danske roma-strategi bliver mere ekskluderende signalpolitik end en reel sikring af mere inkluderende forhold for romaer i Danmark.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element