NYT SPECIALE STILLER SKARPT PÅ NATIONALITET OG VÆRDIGHED I KØBENHAVNS HJEMLØSEMILJØ

Sidste nyt

I miljøer hvor mange skal dele en begrænset mængde ressourcer, kan der være en tendens til at sparke ned af. Det var en af de iagttagelser, der kom bag på antropologistuderende Emilie Herlev, da hun bevægede sig rundt i Københavns hjemløsemiljø.

Jeg gik ind i feltarbejdet med en lidt romantiseret ide om, at der ville herske en form for solidarisk følelse de hjemløse imellem, men måtte hurtigt sande, at det langt fra virkede til at være tilfældet i mit felt. [s.39]

I stedet afdækker Emilie et miljø, hvor der er konkurrence om mad og sovepladser, og hvor hjemløse lever med massiv stress og en begrundet frygt for overgreb og tyveri. Det gør hun over fire måneder, hvor hun har indgået som en del af dagligdagen i projekt UDENFOR og i værestedet Den Sorte Gryde i forbindelse med hendes speciale i Antropologi på Københavns Universitet.

Kan man være marginaliseret og ressourcestærk?

Emilie gør op med tendensen til at se hjemløshed som et problem, der har rod i individuelle problematikker, fordi det er med til at legitimere de økonomiske, politiske og sociale strukturer, som problemet udspringer af. Hun problematiserer eksempelvis opdelingen af hjemløse i ressourcestærke og særligt sårbare, for når et lavtærskeltilbud som projekt UDENFOR vurderer, at boligløse arbejdsmigranter ikke er særligt sårbare, og derfor ikke er berettigede til hjælp, så udelukkes den gruppe, der rangerer lavest i hjemløsehierarkiet:

Det virker paradoksalt at romaer og østeuropæere indtager det laveste trin i det interne hierarki på gaden, men at de samtidig ikke ses som værende blandt dem, som er mest udsatte og har mest behov for hjælp. [s.47]

 

Når fremtiden snævrer sig ind omkring det næste måltid

Specialet afdækker et så stort behov for hjælp, at flere socialarbejdere oplever, at det er svært at få tid til den langsigtede indsats, fordi det humanitære og nødhjælpsrelaterede arbejde optager mere af tiden. Som gadeplansarbejder Bo-Lennart Heide-Jochimsen siger i et interview:

Før i tiden havde vi altid mad nok, og faktisk brugte vi kun maden som et redskab til at komme i kontakt med folk. Der var ikke nogen, der sultede i København. Men i de seneste år har vi opdaget, at der er faktisk folk, der sulter, og vi kan ikke kun bruge maden som et redskab til at komme i kontakt med folk. Der er nogle, der har brug for den. [s.60]

I specialet møder man nogle af de hjemløse og får et indblik i deres hverdag, der er præget af gentagelser og ventetid ind til det næste værested åbner eller det næste måltid deles ud:

[…] som hjemløs i et ustabilt og foranderligt miljø bevæger man sig ikke lineært i en tid, hvor man ved, hvor man er på vej hen, men snarere i en cirkulær tid, hvor hver dag er et nyt kapitel, og hvor man skal tage nye foranstaltninger for at klare sig gennem dagen. [s.50]

Med afsæt i den iagttagelse er en af anbefalingerne i specialet, at de enkelte tilbud skal koordinere deres åbningstider, så de ikke tilbyder samme ydelser på samme tidspunkt.

 

Emilie Herlev, Nød har ingen nationalitet – Værdighed og udsathed i Københavns hjemløseindsats, 97 sider, Antropologi, Københavns Universitet, marts 2017.

Specialet kan downloades via boksen herunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Nød har ingen nationalitet – Værdighed og udsathed i Københavns hjemløseindsats

    Download Emilie Herlevs speciale

    hent her

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element