Nød har ingen nationalitet

Sidste nyt

Fattige og forhutlede udenlandske hjemløse i Københavns gader er en sideeffekt af EU’s åbne grænser. Der er brug for en fælles EU-politik for, hvordan man hjælper hjemløse migranter. Indtil det sker, er danske politikere nødt til at forholde sig til virkeligheden i Københavns gader

For nyligt satte et indlæg i Dagbladet Information atter fingeren på et af mest betændte områder i vores nationale socialpolitik – nemlig de mange udenlandske hjemløse, der frister en kummerlig tilværelse i de Københavnske gader.

Sidste år kortlagde vi i en rapport til Københavns Kommune de hjemløse migranter i hovedstaden og udarbejdede samtidig en række forslag til fremtidige foranstaltninger på området.
Selvom hver enkelt hjemløses historie er individuel, kan vi samlet set konstatere, at hjemløse migranter udgør en yderst marginaliseret gruppe mennesker. I hjemløseorganisationen projekt UDENFOR har vi i de seneste år arbejdet gruppen af særligt sårbare hjemløse migranter, og vi har et dagligt indblik i deres miserable hverdag.

EU borgere uden CPR- nummer har under deres ophold i Danmark ikke ret til ydelser efter serviceloven. Det betyder, at de ikke har adgang til offentlige hjemløsetilbud udover de såkaldte lavtærskeltilbud, som kan være en kop kaffe og et måltid mad her og der. De kan heller ikke modtage sundhedsydelser udover i de mest akutte og alvorlige tilfælde.

Tilbuddene til udenlandske hjemløse er utilstrækkelige, og ikke et velfærdssamfund værdigt.  Derfor kan vi desværre se ofte se, at deres fysiske og sociale deroute på gaden går stærkt.

Underklassens frie bevægelighed
Ifølge EU´s opholdsdirektiv om arbejdskraftens fri bevægelighed har alle EU-borgere ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i en periode på mellem tre til seks måneder.

Og ligesom ressourcestærke danske og udenlandske borgere rejser til andre EU-lande for at finde arbejde, gør mindre ressourcestærke EU-borgere det samme. Ofte rejser de fra dårlige leveforhold i deres hjemlande i håbet om et job i mere velstående EU-lande. Selvom mange finder job og bliver integreret, er der også nogle, for hvem migrationen mislykkes og som ender med at hutle sig igennem i de københavnske gader.

Det hårde gadeliv ofte er en direkte vej til at ende i et misbrug og yderligere deroute, og det er denne type hjemløse, vi møder i vores daglige udgående og opsøgende gadeplansarbejde.

På grund af hjemløshedens grænseoverskridende natur, mener vi, at der er behov at oprette en langsigtet og bæredygtig fælles EU- hjemløse strategi. En strategi, der danner fælles grundlag for de enkelte medlemslande og som sikrer basale minimumsrettigheder til særligt sårbare hjemløse migranter i EU-landene.

Men indtil en sådan en fælles strategi ser dagens lys, opfordrer vi både Folketing og kommuner til at åbne øjnene for de udenlandske hjemløse og gribe til handling.
Der er dels behov for en opsøgende indsats på gaden med skadesreduktion til de mest udsatte, og der er behov for mere viden og forskning på området, som er præget af myter og fordomme.

I disse uger åbner man igen nød-natherberger, som man har gjort de tidligere år, men igen er pengene kommet så sent, at det er vanskeligt at få det organiseret tilfredsstillende. Og under alle omstændigheder det er en stakket frist at give folk et sted at sove i de tre-fire koldeste måneder.

Der er brug for politisk handling for at sikre en koordineret og professionel hjælp til hjemløse migranter, så de ikke er henvist til midlertidig hjælp og ad hoc løsninger fra private og frivillige hjælpeorganisationer eller fra venlige. Det er på tide med end samlet hjemløseindsats, der fokuserer på nød fremfor nationalitet.

Af Bibi Agger, faglig leder og souschef i projekt UDENFOR, 2013

OBS: En forkortet version af dette indlæg kan læses i Dagbladet Information 19-12-2013

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element