Nye veje styrker relationer i det sociale arbejde

Sidste nyt

”De hjemløse åbnede sig op og stolede på os som professionelle, fordi de oplevede, at vi accepterede dem på trods af deres abstinenser, angstanfald og reaktioner i pressede situationer,” lyder det fra Justine Kilbey Mitchell, som netop har færdiggjort specialet ” ’At gå nye veje i det sociale arbejde’ ved Pædagogik og Uddannelsesstudier på Roskilde Universitet.

Specialet, som tager udgangspunkt i en pilgrimsvandring i Spanien med to hjemløse og gadeplansmedarbejder Bo Heide-Jochimsen fra projekt UDENFOR, undersøger blandt andet, ved hjælp af fotografier og interviews, hvad 10 dage ud af vante omgivelser betyder for relationsarbejdet i det sociale arbejde.

”Det daglige sociale arbejde er kendetegnet ved kortere tidsrum med samvær, som kan strække sig over en længere periode. I modsætning hertil var relationsarbejdet på rejsen kendetegnet af et længere tidsrum med samvær over en kortere periode, hvilket gjorde det muligt sænke facaderne og skabe tillid på et helt andet plan,” fortæller Justine Kilbey-Michell.

Således konkluderer specialet, at pilgrimsrejsens betingelser muliggjorde en tættere og hurtigere opbygning af relationen, hvilket kan skabe et solidt fundament for den videre udvikling af relationen.

”Desuden kan der ikke ses bort fra det vigtige aspekt, at de hjemløse er løsrevet fra deres sædvanlige misbrugsprægede miljø, der gør det stort set umuligt at etablere en lignende relation, hvilket forberedelserne inden afrejsen var et bevis på,” lyder det fra Justine Kilbey-Michell. Og spørger man gadeplansmedarbejder, Bo Heide-Jochimsen Heide har det ”gjort mig stærkere i troen på, at det er lige meget, hvor mange dyre sko og soveposer og måltider mad, vi køber til dem. Dét de har brug for, det er nogen mennesker, der stoler på dem og gerne vil hjælpe dem […] Fordi det er dét, de aldrig har haft.”

Endvidere konkluderer hun i specialet, at oplevelsen af at få et afbræk fra hjemløsheden og muligheden for at vende sit fokus mod noget mere forenklet kan medføre en indre ro, som kan bruges efterfølgende.

Om specialets forskningsmetode fortæller Justine, at hun ønskede ”at inddrage deltagerne aktivt, og derved tilføre specialet et eksplicit handleperspektiv, som samtidigt anerkender, at deltagerne er ’eksperter’ på deres eget liv. Pilgrimsvandringen gav mig lejlighed til at indsamle empiri i samarbejde med deltagerne og ikke kun om dem.”

Af denne årsag eksperimenterer specialet med fotografiet som pædagogisk redskab og omdrejningspunkt for interviews. Justine understreger, at den form for metode, hvor informanten interviewes over sine egne fotografier, giver de bedste betingelser for at opnå et indblik i pilgrimsvandringens betydning for de hjemløse.

”Dette skyldes den følelsesmæssige påvirkning, som den hjemløses egne fotos har på ham, og de erindringer, som påvirkningen udløser,” fortæller hun.

Det er Justines forhåbning, at specialets pointer og konklusioner vil sætte refleksioner i gang i forhold til, hvordan fotografering kan bruges i relationsarbejdet med hjemløse, og ikke nødvendigvis kun i form af fotoprojekter. Hun pointerer, at det ikke er altafgørende, om det er den hjemløse eller den professionelle, der har taget fotografiet, eller om der er tale om et fremmed fotografi. Det vigtigste er, at fotografiet skaber associationer, der kan tilføre samtalen indhold. Hun fremhæver, at fotografiets følelsesmæssige påvirkningskraft således kan nedbryde nogle barrierer og skabe en fælles referenceramme, som kan styrke samværet mellem den professionelle og den hjemløse. Her kan du læse specialet i dets fulde længde

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element